Umulige ogaver

INDLEDNING

I dag er det fastelavnssøndag, og sidste år til fastelavn var kirken fyldt med mennesker i alle aldre, der havde en fest. Hver søndag vi ikke kan mødes er svær, og det bliver sværere og sværere jo længere tid der går, men det er lidt ekstra svært, når nu vi ved hvad i dag kunne have været. Derfor er det vigtigt at minde os selv og hinanden om, hvorfor vi gøre om vi gør og bliver hjemme. Det gør vi for at passe på hinanden, i kærlighed til hinanden. Også når det er en næsten uoverkommelig opgave.

Dagens prædiken handler også om en uoverkommelig opgave, som alligevel blev løst.

SAN

Mit hjerte som bolig
Simon Pedersen

FRA BIBELEN

Hvorfor er folkeslagene i oprør? Hvorfor lægger folkene planer, der ikke kan lykkes? Jordens konger rejser sig, fyrsterne slår sig sammen mod Herren og mod hans salvede: »Lad os sprænge deres lænker og befri os fra deres reb.« Han, som troner i himlen, ler, Herren spotter dem. Så taler han til dem i sin vrede og forfærder dem ved sin harme: »Jeg har indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg!« Jeg vil forkynde, hvad Herren har bestemt: Han sagde til mig: »Du er min søn, jeg har født dig i dag. På din bøn giver jeg dig folkene som ejendom og den vide jord som arvelod. Du skal knuse dem med et jernscepter, sønderslå dem som pottemagerens kar.« I konger, vær nu kloge, tag imod råd, I jordens dommere: Tjen Herren i frygt! Kys hans fødder i rædsel! Ellers bliver han vred, og I går til grunde; for hans vrede blusser hurtigt op. Lykkelig hver den, der søger tilflugt hos ham. (Salmernes Bog 2,1-12)

BØN

Kære Gud,

Tak for den tid vi skal bruge nu her sammen med dig, og for det fællesskab vi er en del af.
Tak fordi vi har mulighed for at passe på hinanden.
Tak fordi du er her, uanset hvor vi er, sammen med os.
Tak fordi du sørger med os over alt det vi ikke kan, og glæder dig med os over alt det vi kan.
Tak fordi du kommer med velsignelser til os.

Velsign dagen i dag.
Åbn os op for det du har til os og lad det få rod i vore hjerter.
Vær med alle dem, der ikke selv kan bede om dit nærvær.

Amen

SANG

Ujævn grund
Thomas Kofoed Lundegaard

FRA BIBELEN

Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?« Men Jesus svarede ham: »Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.« Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!« (Matthæusevangeliet 3,13-17)

PRÆDIKEN

Når jeg læser dagens tekst, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan det må have været at være Johannes. Ligesom Jesus var Johannes fødsel et mirakel, født til forældre der var for gamle til at få børn, og allerede i løftet om hans fødsels hviler verden på hans skuldre. I Lukasevangeliet, hvor vi også finder fortællingen om Gabriel, der kommer til Maria med løftet om Jesu fødsel, kan vi læse følgende om Johannes:

”Frygt ikke, Zakarias! For din bøn er hørt. Din hustru Elisabeth skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes. Han skal blive dig til fryd og glæde, og mange skal glæde sig over hans fødsel, for han skal blive stor for Herren; han må ikke drikke vin og øl, men han skal fyldes med Helligånden allerede fra moders liv, og mange af Israels børn skal han føre tilbage til Herren deres Gud. Han skal gå foran ham i Elias’ ånd og kraft for at vende fædres hjerte til deres børn og give ulydige et retfærdigt sind og skaffe Herren et folk, der er gjort rede.” (Luk 1,13-7).

Det er noget af en byrde at bære. Derfor kan det heller ikke have været let at være Johannes, den dag Jesus kom til Jordan for at blive døbt. Johannes ved tydeligvis godt hvem Jesus er, og at uanset hvad han, Johannes, bærer af byrder, så er den Jesus bærer større. Og her står han så, overfor den Herre, han selv skulle lede folket til. Og så beder Jesus ham om at døbe ham? Nu har jeg da aldrig!

Johannes står der og har gjort alt hvad han kunne. Han har prædiket og han har døbt og han har ledt mennesker til Herren, været med til at bane vejen for Jesus. Præcis som hans far, Zakarias, fik at vide han skulle, allerede før han var undfanget. Hele hans liv har været i forberedelse på denne dag. Men dagen blev ikke som ventet. For i stedet for at få muligheden for at blive døbt af Jesus, så beder Jesus om at blive døbt. Af Johannes.

Jeg forestiller mig, at det har været lidt som, når jeg kigger desperat rundt efter en voksen, bare for at komme i tanke om, at jeg er den voksne. I det øjeblik er det eneste jeg ønsker mig, at der kommer nogen og tager alle mine byrder fra mig, selvom de er betydeligt mindre end Johannes’, men det sker ikke, for det er sjældent sådan verden virker.

I stedet for et øjebliks ro, hvor han kunne vende sig mod den Herre han havde forkyndt om og døbt mennesker til omvendelse til, stod han lige pludselig over for en endnu større opgave. At døbe Guds søn. Jeg kan godt forstå, hvis han var en smule tilbageholdende ved at takke ja til det ansvar.

Det vidunderlige ved den fortælling er, at Johannes ikke blev bedt om at påtage sig mere end han kunne. Faktisk blev han i sin hengivenhed og lydighed overfor Gud vidne til noget vidunderligt.

Det ville være let at tage denne læsning af fortællingen om Jesu dåb i Jordanfloden og konkludere noget om, hvordan Gud aldrig giver os opgaver vi ikke kan løse. Eller hvordan, hvis bare vi er lydige og gør det rette, så får vi lov at se undere. Men det er ikke sandt. Det kan de fleste af os se på vores eget liv. De fleste af os har, som Johannes, prøvet at stå overfor en kæmpestor og svær situation, men modsat Johannes var der ingen duer og stemmer fra det høje.

Men det betyder ikke, at vi slet ikke kan tage noget med fra historien. For selvom vi vil opleve at stå i uoverskuelige situationer, som vi ikke har værktøjerne til at håndtere, og selvom vi ikke ser undere, selv når vi gør alt det rigtige, så er vi ikke overladt til os selv. For historien ender ikke med Jesu dåb, snarere starter den her, hvor vi ser billeder vi kender som alle tre af Guds skikkelser. Faderen. Sønnen. Helligånden.

Johannes døbte med vand, men ham der kom efter, han døber med Ånden.

Ånden, hjælperen, trøsteren, talsmanden. Mange ord for det samme. Guds stadige nærvær i verden, blandt mennesker.

Nej, vi oplever ikke at alting løser sig, at vi aldrig stilles overfor umulige opgaver. Men fordi Johannes turde stole på at det nok skulle gå, så får vi lov at vide at Jesus er Guds søn. Vi får lov at være del af den fortælling, der startede den dag. Og derfor kan vi nogle gange opleve at de opgaver vi stilles, ikke er mere end vi kan klare. Og når de er, så kan vi finde trøst og kærlighed, hos Gud, og i det fællesskab, den familie, vi er en del af i kraft af den tro, og den Ånd, vi har fået.

BØN

Jesus, tak fordi vi aldrig er alene med vores udfordringer, uanset hvor store de kan synes. Selv når de er for store, når vi ikke kan løse dem, så er du hos os og med os.

Vis os, at vi ikke er alene, når alt er svært. Og mind os om at se op og glædes, når tingene lykkes og vi får lov at se frugten af vores arbejde. Vær med os, både når alt går godt og når intet går godt. Lad os mærke din kærlighed og dit nærvær uanset.

Giv os mod og håb til at prøve, til at gøre hvad vi kan, selv når vi ikke kan tro på os selv. Selv når opgaven virkeligt er for stor.

Jesus, tak fordi vi aldrig er alene, hverken i sejr eller i nederlag, glæde eller sorg. Tak fordi det gælder alle mennesker. For hele verden. Kom med din velsignelse over os og over verden, så vi hver især kan løse de store opgaver. Lidt ad gangen.

Amen

SANG

I Grænselandet
Casper W. Hansen

FRA BIBELEN

Kristus led én gang for menneskers synder, som retfærdig led han for uretfærdiges skyld for at føre jer til Gud. Han blev dræbt i kødet, gjort levende i Ånden, og i den gik han til de ånder, der var i fængsel, og prædikede for dem; det var dem, som var ulydige, dengang Gud ventede langmodigt i Noas dage, da arken blev bygget; i den blev nogle få, nemlig otte sjæle, frelst gennem vand. Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse, han som er faret op til himlen og sidder ved Guds højre hånd, efter at engle og myndigheder og magter er blevet underlagt ham. (Første Petersbrev 3,18-22)

SANG

Må Herren lyse for din fod
Arne Andreasen, Janne Wind