Tag-arkiv: børnegudstjeneste

NYE gudstjenester i Købnerkirken

Nyt liv i Købnerkirken. Kaili instruere folkedans fra Hawaii

Liv i kirken: Kaili instruerer i dans fra Hawaii juni 2013

Der arbejdes i Købnerkirken med fornyelse af kirkens gudstjenester. For hvis vi bare fortsætter med at invitere til ‘traditionelle’ gudstjenester, så vil de seneste årtiers udvikling også fortsætte, hvilket betyder tilbagegang og at kirken må lukke i løbet af få år. Udfordringen er derfor at gøre Købnerkirkens fællesskab attraktiv og relevant for nutidens mennesker!

Gudstjenesten er Købnerkirkens vigtigste aktivitet. Her skal vi kunne opleve den glæde og den mening som Jesus giver enhver som vil følge ham. Købnerkirkens ledelse har siden efteråret 2012 arbejdet med udvikling af gudstjenesten og fornyelse af kirkesalen for at gøre gudstjenesten til et attraktivt sted at være. På kort tid er der sket forholdsvis store ændringer og udviklingen vil fortsætte i efteråret: Læs om planerne her…

Vil du være medarbejder ved gudstjenesten i Købnerkirken så giv besked til Jan Kornholt (telefon 21 49 44 12 eller e-mail jan@kornholt.dk). Har du gode ideer til at forbedre kirkens gudstjenester så lad os høre fra dig! Der er brug for nye medarbejdere til mange slags opgaver både til selve gudstjenesten og til alt det praktiske arbejde. Første møde for den nye gudstjenestestab bliver torsdag 10. oktober kl. 19.00.

Læs her om Købnerkirkens gudstjenester

Fastelavnsfest

Klæd dig ud til fastelavnsfest i Købnerkirken

Kom til fastelavnsfest i Købnerkirken søndag den 19. februar kl. 11.00. Festen begynder med gudstjeneste mest for børn: Det vil handle om en blind mand der ikke syntes fastelavn er sjov – han kan nemlig ikke se hverken maskerne eller udklædningen. Men så hjælper Jesus ham!

Vi skal høre Købnerkirkens børnekor “Gospel Generation KIDS” synge gospel sammen med Nina og Mads. Og alle får lov til at synge med på sange med gang i. Og efter gudstjenesten er der tøndeslagning og fastelavnsboller og kakao mv.

Kom som du er eller som en hel anden. Klæd dig ud eller lad være! Til fastelavn må du se ud som du vil. Glæd dig! Tag familie og venner med!

Fastelavnsfesten sker i samarbejde med gårdlauget ‘Lindehaven’