Palmesøndag

INDLEDNING

Det er Palmesøndag, og det betyder at påsken er lige om hjørnet. Men inden det helt bliver påske, så lad os tage et øjeblik, trække vejret dybt, og forberede os på det der skal ske. Det vi skal fejre. Det er det, gudstjenesteoplægget i dag handler om.

Som altid er der sange man kan synge med på, eller lytte til, bibeltekster og spørgsmål til refleksion. Der er også en prædiken og bønner. En af dagens bønner er dog anderledes, end det plejer at være. Det er nemlig første afsnit af kapitel 1 af Anselms bog Proslogion. I denne bog skriver Anselm, der var ærkebiskop i Canterbury, om hvorfor vi kan vide at Gud findes. Det er alt sammen meget interessant, men inden han kommer der til, så indleder han med en bøn. Og første del af den bøn, det er den, der er med i dag. Jeg læste den i den forgange uge, og jeg kunne ikke slippe den. Samtidig synes jeg det var så fin en indledning, på en tid sammen med Gud.

SANG

Det dufter lysegrønt af græs
Asminderød Kirke

FRA BIBELEN

Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af fryd, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl. Jeg tilintetgør vognene i Efraim og hestene i Jerusalem, krigsbuerne skal tilintetgøres. Han udråber fred til folkene, han hersker fra hav til hav og fra floden til jordens ender. (Zakarias’ Bog 9,9-10)

BØN

Gud, hjælp os med at sige:

”Hør engang, menneskebarn! Læg for en kort stund dine gøremål til side, søg dig et skjulested, hvor du kan være en smule på afstand af dine forvirrede tanker. Kast nu dine byrdefulde bekymringer fra dig, og opsæt dine besværlige og mangeartede beskæftigelser. Tag dig en smule fritid til at beskæftige dig med Gud, hvil dig en føje stund i Ham. Gå ind i din sjæls lønkammer, luk alt ude undtagen Gud og det, der hjælper dig til at søge Ham, og søg Ham da bag lukket dør. Sig nu mit ganske hjerte, sig nu til Gud: »Jeg søger dit åsyn, dit åsyn søger jeg, Herre»”

(Fra ”Guds virkelighed, Anselm af Canterbury: Proslogion” af Regin Prenter)

SANG

Giv mig tro
Openchurch Worship

FRA BIBELEN

Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: »Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.« Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: »Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl.« Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte: »Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!« (Matthæusevangeliet 21,1-9)

PRÆDIKEN

Palmesøndag. Vi står på kanten af påske, og venter på det, der skal ske. Lige om lidt skal vi fejre den største højtid i kirkeåret, og for mange, i hvert fald for mig, er Palmesøndag sådan en søndag, der lidt bare skal overstås, for at komme til det gode. Lidt ligesom december, der bare skal gå, så det kan blive jul.

Men på samme måde som december, så er palmesøndag også en tid til refleksion og forberedelse, til eftertanke og forventning. På samme måde som adventen er en tid, hvor vi med forventning ser frem mod Jesu fødsel, så er Palmesøndag, og fastetiden, som er ved at være slut, en tid, hvor vi ser frem mod det, der skete i påsken. En tid, hvor vi ikke bare tænker på, hvad det betød at Jesus døde og genopstod, men på Jesu liv og budskab, og alt det, der første ham til Jerusalem, den dag, de spredte palmeblade og kapper på hans vej.

Som så meget andet ved Jesu liv, død og genopståen er Palmesøndag indhyllet i mytologi. Vi læser i dagens tekst, hvordan et skriftord går i opfyldelse, fordi Jesus kommer ridende på et æsel, og tanken om, at folk spredte deres kapper ud og skar palmeblade af træerne for at gøre det samme, er et stærkt billede. Det er helt tydeligt at det betyder noget, at det er vigtigt, selv, hvis vi ikke helt kan sige hvorfor. Selv os, der ikke kender vores Gamle Testamente lige så godt som Jesus og Matthæus, der har skrevet dagens tekst, gjorde, vi kan se, at her er der mere på færde, end en vandreprædikant, der kommer til Jerusalem for at fejre den jødiske påske.

De mennesker, der stod på vejen den dag og råbte ”Hosianna,” de har nok også vidst, at det ikke var en hvilken som helst mand, der kom til byen. Ellers havde de nok ikke gjort, som de gjorde. Men om de vidste, hvem det var de stod overfor, præcist hvad der skulle ske, i deres by indenfor en uge? Det ved jeg ikke. Jeg har svært ved at tro det, for selv hvis de havde en idé, kendte de skriftord, der med Jesu indtog i Jerusalem gik i opfyldelse, troede på at han kunne være Messias, den salvede, kongen, så tror jeg det var lige så svært at tro på enormiteten af det dengang, som det er i dag. Når vi læser beretningerne om Jesu liv, om alt det han gjorde, og om Palmesøndag, så ved vi, hvad der ligger rundt om hjørnet. Vi ved hvad historierne peger på, og hvordan det ender, og alligevel er det ikke til at forstå.

Så når jeg teksten om Palmesøndag, og alle de andre tekster vi har om, hvad Jesus gjorde og sagde, så gør jeg det både for at forstå og for at blive forundret. Jeg gør det, for at blive klar til påske, for hvert år at kunne forstå lidt dybere, hvad det er vi fejrer, når vi fejrer at Jesus døde og genopstod. Men jeg gør det også for at blive mindet om, at jeg aldrig kommer til at forstå, at jeg aldrig bliver klar til påske, så at sige. Uanset hvor mange gange jeg læser den ene tekst eller den anden, og uanset hvor meget jeg bliver inspireret og kan tage med fra det jeg læser, så når jeg aldrig til den fulde forståelse af, hvad der skete i Jerusalem for 2000 år siden.

Men når jeg går ind i påsken velvidende, at jeg aldrig kommer til at forstå, så betyder det ikke, at jeg går ind i påsken uvidende om betydningen af det, der skete. Jeg ved måske ikke hvordan det skete, eller præcist hvad der skete, men jeg ved, at det skete og at det gør forskellen.

Jeg ved at de mennesker, der fejrede Jesu ankomst til Jerusalem så, at her kom en mand, der ikke bare var en mand. Og jeg ved at deres tro blev bekræftet få dage senere. Og så lader jeg mig forundre og forbløffe.

Palmesøndag minder mig om, at der er noget stort på vej, og den giver mig tid til at huske på, at selvom jeg ikke kan forstå det, der skete, det vi fejrer, når det om lidt bliver påske, så er bliver betydningen ikke mindre af den grund.

SPØRGSMÅL TIL REFLEKSION

  1. Hvordan tror du, det har været at stå på Jerusalems gader Palmesøndag?
  2. Hvad lader du dig minde om, denne Palmesøndag, som forberedelse på påsken?

BØN

Jesus, vi forbereder os på påsken, og vi beder om din hjælp til at blive klar. Mind os om, hvad det er, vi skal fejre, og hjælp os til at huske, hvor stort det er.
Mind os om, alt det, der leder op til påske, det liv du levede og det eksempel du er.
Mind os om, at påskens mirakel er uforståeligt for os, men at betydningen ikke er det.
Giv os vished om, at alt det vi ikke forstår, det har du styr på.

Velsign os, og den verden vi er en del af, så vi med håb og forventning kan gå ind i påskeugen.
Velsign os, så vi kan være noget for andre, som du er noget for os.

Amen

SANG

Hosianna i de høje
Torben Callesen, Sommeroase Live

FRA BIBELEN

I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors. Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære. (Filipperbrevet 2,5-11)

SANG

Må din dag få glæde
Arne Andreasen, Janne Wind