PÅ DEN ANDEN SIDE

1. INDLEDNING
Velkommen til en kort gudstjeneste fra Købnerkirken søndag d. 5. april 2020 tilrettelagt af Jan Kornholt!
Mens vi stadig venter på at kunne mødes rigtigt på den anden side af Corona krisen, kan vi alligevel være sammen hver for sig ved at dele disse sange, bønner, Bibelord og prædiken. Vi står palmesøndag foran påskeugen, der fortæller om Guds gennemgribende forvandling af mennesket liv: Jesus’ død og opstandelse gør vores liv uudryddeligt, evigt og dødens rækkevidde begrænset. Derfor skal vi ikke være bange. Gud har lovet at hjælpe os og passe på os.

2. PRÆLUDIUM
Don’t be afraid – Eastern Mennonite Virtual Choir, udgivet 31. marts 2020
100 elever, forældre, lærere deltager hver for sig og sammen i en skøn korudgave af sangen: Don’t be afraid (vær ikke bange!) Syng med, den er let at lære:
Don’t be afraid, my love is stronger,
my love is stronger than your fear.
Don’t be afraid, my love is stronger,
and I have promised, promised to be always near
(John L. Bell 1995)

3. FRA BIBELEN
Du skal ikke være bange, for jeg passer på dig.
Du skal ikke være fortvivlet, for jeg er din Gud.
Jeg giver dig styrke, og jeg hjælper dig,
min stærke hånd holder dig fast.

(Esajas Bog 41,10 fra Bibelen2020)

4. BØN
Jeg takker dig Gud, fordi du er den almægtige skaber af alt det gode.
Nu kommer jeg til dig Gud med min frygt og usikkerhed,
for der sker så meget ondt i min verden og i mit liv som jeg ikke forstår.
Og alt det, jeg forstår, det skræmmer mig.
Hjælp mig at holde fast i dine løfter:
Du vil passe på mig og du vil hjælpe mig!
Du giver mig styrke og du holder mig i hånden. Amen!

5. SANG
Himmelbuens Herre – Galanthus Nivalis

6. FRA BIBELEN
Jesus siger: »I skal ikke være bange. Tro på Gud, og tro på mig. I min fars hus er der mange værelser – ellers ville jeg ikke have sagt at jeg tager af sted for at gøre klar til jer. Når jeg har gjort det, kom­mer jeg tilbage og henter jer, for I skal være der hvor jeg er. I kender vejen til det sted hvor jeg skal hen.« »Men Herre, vi ved ikke hvor du skal hen,« sagde Thomas. »Hvordan kan vi så kende vejen?« Jesus svarede: »Jeg er vejen, sandheden og livet. Ingen kommer til min far uden om mig. Når I kender mig, kender I også min far, og fra nu af kender I ham og har set ham.«
(Johannes Evangeliet kap. 14 vers 1-7, fra Bibelen2020)

7. PRÆDIKEN
Alle siger det lige nu: ’På den anden side’. En gang sagde vi ’hav en god dag’ eller bare ’hej’. Nu siger vi ’Vi ses på den anden side’. Det vi mener er ’på den anden side af Coronakrisen’. Udtrykket ’på den anden side’ er velkendt og brugt på utallige måder fx i titler på film og bøger og som sangtitel. Fx i Ozzy Osbournes sang fra 1995 ’See You On The Other Side’, der lige nu er blevet mere aktuel end vi bryder os om:

‘Stemmer, 1000 stemmer hvisker
at tiden er forbi nu for valg.
Gyldne dage går over.
Jeg ser dig ikke selv om mine øjne er vidtåbne.
Når jeg ser dig, vil jeg se dig på den anden side.’

Vores statsminister Mette Frederiksen fortæller hvad der måske skal ske ’på den anden side af påske’ og vi fyldes med både angst og håb. For når vi forestiller os ’den anden side’ så virker det som et helt andet liv, som noget vi ikke kender, og som fylder vildt meget i vores tanker og drømme.     

I Bibelen finder vi også begrebet ’på den anden side,’ og på forskellige måder.
Gud hjælper Israels folk over på den anden side af Det Røde Hav og senere går de tørskoet gennem Jordanfloden ind i det land Gud havde lovet dem.
Jesus oplever også at der sker noget på den anden side. Fx på den anden side af Genesaret Sø, Kedronbækken og Jordanfloden. Hver gang Jesus tager over til den anden side, så sker der ting og sager. På den anden side af Jordanfloden møder Jesus Johannes Døberen og bliver døbt. På den anden side af Genesaret Sø giver Jesus mad til tusindvis af mennesker og på den anden side af Kedronbækken ligger Gethsemane Have hvor Jesus bliver forrådt og arresteret.

Det er ikke underligt, at vi også bruger udtrykket ’på den anden side’ som betegnelse for det som sker efter døden. Vi tror og håber, at der på den anden side af dette liv også er et liv sammen med Gud og sammen med de kære der er døde før os. Jesus forklarer os, at han selv er taget afsted (til den anden side) for at gøre klar til os. Derefter vil han komme tilbage og hente os, for at vi også kan være der, hvor han er, i sin fars hus, hjemme hos Gud.

Lige nu er der mennesker som dør af COVID-19 og flere som er syge og endnu flere som er bange for hvordan det skal gå. Jesus siger: »I skal ikke være bange. Tro på Gud, og tro på mig«. Jeg vælger at tro på at Jesus taler sandt! Jeg vælger at tro på at han opstod påskemorgen og dermed gjorde mit liv stærkere end den død som truer os alle.

Vi ses på en anden side! Ja, det gør vi. Vi ses på den anden side af Corona krisen og på den anden side af det liv vi kender. Og så sker der ting og sager og det bliver godt igen! Det ved jeg fordi jeg holder fokus på Jesus, det han sagde, det han gjorde og det som skete med ham. Jesus siger: »Jeg er vejen, sandheden og livet.« Så uanset hvad der er på den anden side af påske og på den anden side af livet, så følger jeg Jesus, for så ved jeg at der venter noget godt … på den anden side.

8. SANG
I Am The Way (Johannes Evangeliet 14,1-6)

9. BØN
Kære Jesus. Vi beder for Danmark og verden. Vi beder om at corona må forsvinde overalt. Lad de syge blive raske igen.
Vi beder om, at du vil flytte ind i vore hjerter, og at vi må mærke din fred som overgår al forstand. Lad os mærke den fred som er større end corona og større end al lidelse.
Du, Jesus, kender ethvert menneskes behov. Vi beder om at du vil møde hver enkelt menneske ud over hele verden.
Tak at der er en vej ud af al lidelse, frygt, depression og angst eller andet.
Send nu Jesus en frigørende kraft så frygten forsvinder og alle byrder letter.
Vær hos alle der har mistet og kom med din trøst og opmuntring.
Velsign Folketing og Regering alle myndigheder og velsign alle læger og alt sundheds personale. Giv alle, som hjælper, styrke, overskud, visdom, intelligens, klarhed til at hjælpe på rette måde. Velsign og hjælp alle der gør en forskel, så vi kommer godt igennem den tid, hvor vi skal holde afstand! 
Vi beder Jesus, hold dig ikke på afstand af os, men kom til os med din hjælp og din styrke. Komme dit rige i Jesus’ navn. Amen!

10. FRA BIBELEN
‘Det, jeg i dag befaler dig, er dig hverken ufatteligt eller fjernt.  Det er ikke i himlen, så man måtte sige: »Hvem vil stige op til himlen og hente det ned til os og forkynde det for os, så vi kan følge det?«  Det er heller ikke på den anden side af havet, så man måtte sige: »Hvem vil drage over til den anden side af havet og hente det til os og forkynde det for os, så vi kan følge det?«  Nej, ordet er dig ganske nær, i din mund og i dit hjerte, så du kan følge det.’
(Femte Mosebog kap 30 vers 11-14)

11. POSTLUDIUM
In Christ Alone – Lauren Daigle (Se teksten nedenfor)
Tekst: Keith Getty / Stuart Townend 2002 © Capitol Christian Music Group

1. In Christ alone my hope is found
He is my light, my strength, my song
This Cornerstone, this solid ground
Firm through the fiercest drought and storm
What heights of love, what depths of peace
When fears are stilled, when strivings cease
My Comforter, my All in All
Here in the love of Christ I stand

2. There in the ground His body lay
Light of the world by darkness slain
Then bursting forth in glorious Day
Up from the grave He rose again
And as He stands in victory
Sin’s curse has lost its grip on me
For I am His and He is mine
Bought with the precious blood of Christ

3. No guilt in life, no fear in death
This is the power of Christ in me
From life’s first cry to final breath
Jesus commands my destiny
No power of hell, no scheme of man
Can ever pluck me from His hand
Till He returns or calls me home
Here in the power of Christ I’ll stand

12. MEDDELELSER
– Læs denne påskerefleksion om håb og lys fra Baptistkirkens generalsekretær Torben Andersen. Et opmuntrende budskab i en svær tid.
– Påskedag søndag d. 12. april kan du opleve korte gudstjenester fra Købnerkirken. Følg med på Facebook, i nyhedsbrevet og her på hjemmesiden.
– Alle som i Købnerkirken har bestilt den nye Bibeloversættelse Bibelen2020 kan hente deres eksemplar i kirken. Og har du ikke bestilt så fortvivl ikke. Der er nogle ekstra eksemplarer til introduktionspris på kun 300 kr. (normalpris 400 kr.) Vil du hente din Bibel eller købe en, så lav en aftale med Jan Kornholt tlf. 21 49 44 12 eller e-mail jan@kornholt.dk.

5. april 2020