Fristelser

INDLEDNING

Vi er gået ind i fastetiden, og selvom den ikke fylder så meget i baptistkirken som i andre kirkesamfund, så er det alligevel en særlig tid. Vi forbereder os på påsken, der er lige om hjørnet, og det er en lejlighed til at tænke nærmere over, hvad årsagen til det hele er. Det er traditionelt set også en tid, hvor kristne på forskellige måder har forsøgt at eliminere fristelser fra deres hverdag, for at vende sig mod Gud.

Det er det prædikenen i dag handler om, ikke at eliminere fristelser, men hvad fristelser er, og hvorfor vi nok skal klare dem, selvom det er svært.

SANG

Se, nu stiger solen 
Philip Faber 
Oluf Ring, Jacob Knuden 

FRA BIBELEN

Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: »Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?« Kvinden svarede slangen: »Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.« Men slangen sagde til kvinden: »Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.« Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet. Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. Gud Herren kaldte på Adam: »Hvor er du?« og han svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.« Han spurgte: »Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?« Adam svarede: »Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.« Gud Herren spurgte så kvinden: »Hvad er det, du har gjort?« Hun svarede: »Slangen forledte mig til at spise.« Da sagde Gud Herren til slangen: »Fordi du har gjort dette, skal du være forbandet blandt alt kvæg og blandt alle vilde dyr. På din bug skal du krybe, og støv skal du æde, alle dine dage. Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen.« Til kvinden sagde han: »Jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i smerte skal du føde børn. Du skal begære din mand, og han skal herske over dig.« Til Adam sagde han: »Fordi du lyttede til din kvinde og spiste af det træ, jeg forbød dig at spise af, skal agerjorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage. Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig, og du skal leve af markens planter. I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive.« (Første Mosebog 3,1-19)

BØN

Kære Gud,
Tak fordi i dag er en ny dag
Tak fordi vi har mulighed for at bruge tid med dig nu
Tak fordi vi ved at når vi kommer til dig, så kommer du til os
Velsign dagen i dag
Giv os ro og åbn vores sind, så vi kan bruge et øjeblik på at finde tilbage til det, der er vigtigt
Lad os finde opmuntring, trøst, nærvær, kærlighed eller hvad end det måtte være, vi har brug for
Vær med os, der læser det her sammen på tværs af tid og sted
Og vær med alle dem, der ikke selv kan bede om dit nærvær
Amen

SANG

Der er nåde nok for os
Arvid Asmussen og Joachim Hejslet Jørgensen

FRA BIBELEN

Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Og fristeren kom og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.« Men han svarede: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.‹ « Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet: ›Han vil give sine engle befaling, og de skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.‹ « Jesus sagde til ham: »Der står også skrevet: ›Du må ikke udæske Herren din Gud.’« Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: »Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.” Da svarede Jesus ham: »Vig bort, Satan! For der står skrevet: ‘Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.‹ « Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham.  (Matthæusevangeliet 4,1-11)

PRÆDIKEN

I både teksten fra Første Mosebog og teksten fra Matthæusevangeliet læser vi om, hvordan nogen bliver fristet til at gøre noget, der vil gøre deres liv lettere, give dem mere magt, lade dem selv tage styringen over deres omstændigheder. Selvom de to tekster har meget forskellige udfald, så er de gode paralleller, som kan sige også noget om, hvorfor vi bliver fristet, og hvordan vi kan handle, når vi gør.

Vi bliver alle sammen fristet på mange forskellige måder. Lige fra små beslutninger, der ikke har store konsekvenser, uanset hvad vi vælger, til store, livsforvandlende situationer, hvor vores valg ikke bare har betydning for os, men for mennesker omkring os. Og vi har alle sammen mere eller mindre velfungerende strategier til at håndtere det, når vi bliver fristet. Det er et vilkår for alle mennesker, at vi tager det ene valg efter det andet, og at vi når vi vælger, kan være fristet til at tage en beslutning, vi godt ved ikke er den rigtige.

For det er jo det, der ligger i ordet fristelse. Hvis to valgmuligheder er lige gode, så er det ikke en fristelse. Det er kun, når vi ved, hvad det rigtige valg er, at vi kan blive fristet til at tage det forkerte. Når vi ved hvad vi burde gøre – ikke spise forbuden frugt – at vi kan fristes til at gøre noget andet eller det modsatte.

Det, vi let kan komme til at glemme, når vi taler om fristelser på den måde er, at hvad vi kalder fristelser, helt alene afhænger af, hvad vi har puttet ned i kassen med ”rigtige valg”. Når vi er fristet af en is, er det fordi vi har puttet ikke at spise is ned i den kasse. Når vi fristes til at sove længe, i stedet for at så tidligt op, eller at blive oppe hele natten i stedet for at gå tidligt i seng, så er det fordi vi har puttet at være morgen-menneske ned i kassen.

Derfor bliver en samtale om fristelser også nødt til at starte med at være en samtale om gode valg. For jeg er ikke sikker på at eksemplerne ovenfor er rigtige. Det er ”mine kasser”, og selvom der selvfølgelig er noget rigtigt i, at jeg ikke skal spise is til aftensmad hver dag, fordi jeg så ikke får den næring jeg har brug for, og i at det sundt at sove på samme tid hver nat, så kroppen og sindet kan hvile, så er det ikke ensbetydende med, at der er noget galt med is og for lidt søvn en gang imellem.

Når vi taler om fristelser i kirken, så glemmer vi ofte den første del af samtalen. Vi glemmer at tale om, hvad de rigtige valg er, og hvorfor vi bliver fristet til at gøre noget andet. Og når vi taler om konsekvenserne for at give efter for vores fristelser, er risikoen at de enten bliver brugt i et forsøg på at skræmme os til at tage de rigtige valg, eller at vi helt lader være med at tale om dem.

Når det er skabelonen for at tale om, hvad det vil sige at blive fristet, og hvad man skal gøre, når man bliver det, så er det svært at gøre noget med det. For hvis den eneste motivation for at undgå fristelser er, at undgå fordømmelse, så er det svært ikke at blive fristet. Særligt hvis der så heller ikke er en egentlig god forklaring på, hvad der er nede i kassen vi kalder ”rigtige valg”.

Heldigvis, så har vi fået eksempler at følge, og eksempler på, hvorfor at tage de rigtige valg er så meget større og handler om så meget mere end blot at undgå fordømmelse. For på både den ene og den anden side af den vægtskål er vores relationer til Gud, til andre mennesker og til os selv. Det gode valg er det, der opretholder gode relationer. Vi ser det i Edens have, hvor ikke bare relationen til Gud bliver sat på spil, da menneskene spiser af frugten. Der bliver slået skår i relationen dem imellem.

Det er både befriende og en lille smule angstprovokerende at tænke på fristelser på den måde. Det betyder at vi kan give slip på de små ting. Men det betyder også at alt det der betyder noget, er så meget vigtigere. Det er ikke længere bare et spørgsmål om, om man er inden- eller udenfor ”kassen”, det er et spørgsmål om at være god for sin egen skyld, for andre menneskers skyld og for Guds skyld.

Forhåbentligt betyder det, at motivationen for ikke at lade sig friste er større, fordi det ikke længere er mere eller mindre arbitrært, hvad der er ”det gode valg”, og fordi konsekvensen ikke længere handler om at skræmme os til at makke ret. Og så bliver det måske lettere. Men det betyder jo ikke at vi aldrig bliver fristet, ej heller at vi aldrig vil lade os friste og tage den beslutning, vi godt ved sårer et andet menneske eller gør noget ved os selv, vi ikke kan lide.

Det kommer vi aldrig ud over, det er essensen i at være menneske.

Men når vi har taget det forkerte valg, når vi har ladet os friste, så kan vi vende tilbage alt det, der kommer efter Første Mosebog, kapitel 3. Hele det gamle testamente og hele det nye testamente er fyldt med eksempler på, at fristelsen og de forkerte valg ikke er slutningen på historien.

Og måske er det det, vi skal bruge fastetiden på i år. At læse om og huske på alle de eksempler der på, at Gud genopretter brudte relationer. Både dem vi kan finde i bibelen og dem vi kan finde i vores eget liv.

BØN

Gud, vi beder om at du må hjælpe os til at tage de rigtige valg. Vis os, hvad der er vigtigt, og hvordan vi skal handle, så vi kan være tro mod dig, mod os selv og mod andre mennesker. Giv os visdom til at genkende de rigtige beslutninger og styrke og mod til at tage dem.

Vi beder dig om, at du må være hos os, når vi bliver fristet. At vi må huske på, hvorfor vi det er vigtigt at tage det rigtige valg. Ikke for at undgå straf, men for at ære og elske dig og vores næste.

Gud, tag os med ud i verden, så vi kan være dine hænder og fødder, der hjælper med at genoprette brudte relationer, der hvor vi møder dem. Og gå du der hvor vi ikke kan, til dem vi ikke kan nå, og lad dem mærke som os, at uanset hvad vi lader os friste til, så er du der, at båndet til dig aldrig brydes.

Det beder vi om, i dit navn, Amen.

SANG

Du som gi’r os liv og gør os glade
Hans Anker Jørgensen

FRA BIBELEN

Som hans medarbejdere formaner vi jer da til ikke forgæves at have taget imod Guds nåde. Det hedder jo: »I nådens tid bønhører jeg dig; på frelsens dag hjælper jeg dig.« Se, nu er det den nåderige tid, se, nu er det frelsens dag! (Andet Korintherbrev 6,1-2)

SANG

Må Herren lyse for din fod

Arne Andreasen, Janne Wind