Købnerkirkens gudstjenester

Gudstjenestefornyelse i Købnerkirken: Hvordan det begyndte og hvad meningen er. Hvordan er det gået og hvad skal vi nu?

BAGGRUND

Købnerkirken påbegyndte i 2013 en fornyelsesproces af gudstjenesten. Dengang oplevede vi, at der ikke kom ’nye’ deltagere til vores gudstjenester. Gudstjenesterne var for gammeldags i stilen og kirkebygningen og kirkesalen uindbydende. I 2012 var det gennemsnitlige gudstjenestebesøg 34, hvilket er det laveste i alle de år, gudstjenestedeltagelsen er blevet talt.
Vi begyndte processen med to undervisningsaftner for menigheden om gudstjeneste og vi havde gudstjeneste som hovedemne på flere menighedsrådsmøder og menighedsmøder. Planlægningsprocessen førte til at vi formulerede en vision og strategier for den efterfølgende udvikling.

VISION

Den overordnede vision 2013 for vores gudstjenester var, at vi ønskede en gudstjeneste der “formidler Guds nærvær i nutidige former med relevant indhold og derfor også er attraktiv for andre end os selv.”  Visionen for gudstjenesten skal ses i sammenhæng med Købnerkirken overordnede vision som blev udformet i 2011-2012, som udtrykker ønske om at ’søndag i Købnerkirken kan bestå af flere aktiviteter og gerne flere gudstjenestemuligheder med livet i Cafe Julius som omdrejningspunkt og med gode muligheder for socialt samvær og aktivitet’.
Og vi formulerede det ønske om at ’enhver der ’tilfældigt’ kommer ind til en gudstjeneste i Købnerkirken – uanset hvilken gudstjeneste det er – vil opleve en uformel stil, sang og musik af god kvalitet, forkyndelse i nutidssprog om relevante emner og et inkluderende fællesskab. Det skal opleves ved alle gudstjenester i Købnerkirken at vi er en fri kirke for alle!’
Da vi påbegyndte fornyelsen, formulerede vi fire kendetegn som skulle gælde for alle gudstjenester:

  • Flere deler de praktiske opgaver og flere medvirker ved gudstjenesten.
  • Nutidig musik. Vi prioriterer nutidig musik og højt kvalificerede musikkræfter.
  • Uformel stil. Hverdagsagtigt og afslappet, så mennesker føler sig hjemme ved gudstjenesterne.
  • Behovsorienteret forkyndelse. Forkyndelse om eksistentielle og aktuelle emner.

Vi udviklede nye gudstjenestetyper og i de følgende 3-4 år vekslede vi mellem fem gudstjenesteformer, som blev annonceret tydeligt i kirkens kalender: GOSPEL CAFÉ, KUNSTEN AT LEVE, BASECAMP, DOGME, KLASSISK. Siden 2016 har vi været tilbageholdende med at sætte en ’etikette’ på gudstjenesterne. Vi oplevede at der havde udviklet sig forskellige menigheder knyttet til de forskellige gudstjenestetyper og dermed en reel opdeling af menigheden. Derfor valgte vi at skabe større kontinuitet, så gudstjenesterne i højere grad kom til at ligne hinanden og med en karakter som er attraktiv for mange.

I årene 2017-2019 har vi ikke udviklet yderligere på vores gudstjenesteformer. Det skyldes dels ønsket om større kontinuitet (mindre forskel på gudstjenesterne) dels at præsten i perioden fra primo 2017 til primo 2019 har manglet overskud til at kunne tage initiativer til yderligere videreudvikle gudstjenesterne. Trods manglende reel ’fornyelse’ så vi i 2017 og 2018 at gudstjenestebesøget var stigende. Sikkert et resultat af de foregående års fornyelse?!
I 2018 blev det rekordhøjt med gennemsnit på 51 besøgende pr. gudstjeneste. Det højeste i 20 år.

Vi fastholder visionen fra 2013 og de fire kendetegn. Og vi fastholder ønsket om kontinuitet ved vores gudstjenester dog med mulighed for at flere af gudstjenesterne har deres særlige profil fx børnegudstjenester, Gospel Café, cafégudstjenester, temagudstjenester mv.

ORGANISERING

I 2017 nedlagde vi det gudstjenesteteam vi havde haft siden 2013. Det er således nu præst og menighedsråd der i fællesskab er ansvarlig for gudstjenesterne.
Ligeledes måtte vi i 2017 på grund af manglende opbakning stoppe den måde vi i flere år havde tilrettelagt de praktiske opgaver.
Siden 1. februar 2018 har to gudstjenesteteams delt alle praktiske opgaver ved gudstjenesten mellem sig: Lisbeth Mølgaard og Nina Vang leder de to teams. Og i løbet af efteråret 2019 håber vi at kunne have endnu et gudstjenesteteam.
Med tre gudstjenesteteams bliver opgaverne ved gudstjenesterne mere overkommelige at løse for medarbejderne. Man er kun forpligtet hver tredje søndag. Vi må dog arbejde videre med at sikre at de tre gudstjenesteteams er fuldt bemandede således at alle opgaver kan løses tilfredsstillende.

KIRKESALEN

Samtidig med gudstjenestefornyelsen i 2013 begyndte vi også arbejdet med at forny kirkesalen. Vi konstaterede at vores gudstjenesterum var upraktisk og utidssvarende. Vores ønske var at gøre rummet mere lyst og fleksibelt. I 2013 skiftede vi kirkebænkene ud med stole, og fik lavet en åben platform med nyt gulvtæppe. Vi fik LED pærer i alle lamper i kirkesalen. Vi har siden 2016 arbejde med at få nyt lyd- og lysanlæg. Senest har også renovering af kirken i 2016 forbedret vores kirkesal, der er blevet malet, isoleret og vi har fået nye vinduer og ny hoveddør af glas. Senest har vi fået 15 nye sammenklappelige borde med duge (efterår 2018) og gardiner i de store vinduer i kirkesalen (forår 2019).

Det er gode forbedringer vi har foretaget. Der er stadig behov for forbedringer af kirkesalen. Lys- og lydanlægget skal optimeres (højtalere købt i 2016) er endnu ikke en del af det anlæg vi fast benytter. Akustikken i kirkesalen skal forbedres. Der skal monteres et lærred i kirkesalen og fastmonteres en projektor.
Desuden vil nye glasdøre mellem forhal og kirkesal være gavnligt for at optimere salens venlighed og imødekommenhed.

BØRN

Til enhver gudstjeneste skal der være et tilbud for børn. Visionen skal være at vi kan tilbyde forkyndelse og undervisning for børn både ved gudstjenesten og parallelt med gudstjenesten hver søndag. Lige nu har vi ressourcer til at tilbyde J-JAM og børnegudstjenester i gennemsnit hver tredje søndag. Det optimale vil være at have J-Jam hveranden søndag.
Endelig er der hele udfordringen med at have børn i kirkesalen til ’de voksnes’ gudstjeneste. Der vil gå noget tid endnu før vi kan tilbyde børneprogram hver anden søndag parallelt med gudstjenesten. Men da der kommer flere gudstjenestedeltagere med børn, må vi sikre at søndag i Købnerkirken bliver en god oplevelse hver søndag både for børnene og deres forældre og alle andre.

MUSIK
Vi har aktuelt aftale med følgende musikere: Laura Kjærgaard (frivillig), Putri Dehn (frivillig), Simon Hinz, Louise Hjorth, Thomas Lundegaard (frivillig) og Dan Nguyen (frivillig). Det betyder at vi pt. er godt kørende med gode musikere og lovsangsledere.
Desuden har vi aftale om at Amager Gospelkor deltager ved to gudstjenester årligt og Gospel Generation deltager ved fire børnegudstjenester. Vi har således seks gudstjenester om året med vores egne kor. Men vi skal forholde os til den mulighed (igen) at prioritere større/mindre musikarrangementer om søndage/weekenden med koncerter og gospel café hvor musikkræfter udefra medvirker. Fx som vi de seneste år har oplevet med ’New Season’, ’Trinity’, ’Fangekoret’, ’Jesus Christ Superstar’.
Vi drømmer om at det musikalske udtryk ved gudstjenesten kan blive en integration mellem det nutidige og det klassiske.  Det vil være optimalt at vi ikke skal vælge enten 100 % nutidig eller 100 % klassisk musik og sang ved en gudstjeneste. Musikalsk bredde vil øge kvaliteten af gudstjenesten og favne en større målgruppe. Men ingen af vores musikere kan alene sikre den bredde. Derfor er musikken enten primært klassisk salmesang ofte med ordrige danske tekster eller nutidig lovsang med til dels engelsksprogede tekster. Vil vi have musikalsk bredde ved hver gudstjeneste, så forudsætter det at vi skal benytte flere musikere ved hver gudstjeneste, hvilket er ressourcekrævende medarbejdermæssigt og kan derfor lige nu kun gennemføres, hvis vi kan afsætte flere midler til at udbetale honorar til musikere. Vil vi det? Kan vi det?
Som mulighederne er lige nu, så kan vi ikke skabe større bredden i den enkelte gudstjenesten. Det er dog et faktum, at når vi ser gudstjenesterne over en længere periode så veksler vi mellem forskellige gudstjenesteformer og musikformer og har derfor en fin balance mellem det traditionelle og det nutidige.

INVOLVERING
Det gamle begreb ’vidnesbyrd’ skal vi give en ny chance og således give plads til at gudstjenestens deltagere kan dele en personlig hilsen eller oplevelse. Vi har talt om det tidligere men jeg har ikke gjort meget ved det. Det kræver fx disciplin og mod i form af stor opmærksomhed omkring hvad der er opbyggeligt og relevant for forsamlingen at give ordet frit. Det bedste er at indføre en sædvane med at der til hver gudstjeneste er en, som har forberedt at sige noget, sådan at ikke alt sker spontant med dertilhørende risiko for at blive noget sludder.
Vi skal også invitere deltagerne i gudstjenesten til på anden måde at blive mere aktivt involveret. Fx ved frivillige symbolhandlinger som respons på forkyndelse eller som kan have karakter af bøn. Fx lystænding, skrive bønner, fri bøn m.m.
Konkret vil det være godt om vi kan have mulighed for lystændingen ved hver gudstjeneste.
Også muligheden for at skrive bønner/forbøns-emner er en god mulighed for at hjælpe alle til at deltage i bønne. Fx have en pult eller opslagstavle med papir, blyant og et sted man enten kan lægge sin bøn i – eller et sted man kan sætte den på en opslagstavle.

GUDSTJENESTELEDER
Vi skal arbejde noget med opgaven som ’vært’ eller ’gudstjenesteleder’. Opgaven er at lede gudstjenesten med velkomst, meddelelser, Bibellæsning, bøn mv. og dermed give forkynderen/præsten mulighed for at koncentrere sig om prædikenen. Det er nødvendigt at bruge en gudstjenesteleder, når vi har gæsteprædikanter og gavnligt at der er en hver søndag.
Jeg vil gerne udarbejde en vejledning for vært/gudstjenesteleder og gradvist indføre værtsfunktionen i vores gudstjenester.

BØN FOR GUDSTJENESTEN
Vi har en fast aftale om at gudstjenestens medarbejdere mødes før gudstjenesten start (kl. 10.30) til kort møde og bøn i kirkesalen eller i samtalerummet. Det er en rigtig god tradition som vi skal fortsætte med. Det er vigtigt dels at stoppe op under vores travle forberedelser og se hinanden i øjnene inden gudstjeneste og dels er bøn for gudstjenesten en afgørende forudsætning for en god gudstjenesteoplevelse for alle. Lederen af gudstjenesteteamet samler alle medarbejdere til kort møde og bøn.
Det vil være optimalt om alle praktiske opgaver er løst INDEN vores ’bøn for gudstjenesten’ sådan at der er ro i kirkesalen når deltagerne kommer og sådan at alle medvirkende også har tid til at byde velkommen og have ’ro på’ i god tid inden gudstjenestestart.

DELE LIV – SOCIALE AKTIVITETER
Kirke er fællesskab! Derfor skal vi både ved gudstjenesten og i livet omkring gudstjenesten give anledning til vi kan dele liv. Vi tror at uforpligtende frit samvær kan føre til mere. Vi skal derfor skabe mulighed for flere aktiviteter og mere fællesskab om søndagen.
Vi skal bruge tid sammen i cafeen efter gudstjenesterne, hvor vi har en åben og imødekommende kultur. Livet i cafeen er en vigtig del af vores mission, for det er her vi kan møde ’de nye’. Vi afprøvede i foråret 2016 at tilbyde uformelle sociale arrangementer om søndagen. Vi skal igen prøve om vi kan planlægge nogle sociale arrangementer.
Det er også oplagt at der gives tilbud om undervisning om søndagen.

CAFÉ GUDSTJENESTER
Vi vil igen med jævne mellemrum invitere til café-gudstjeneste hvor spisning er en integreret del af gudstjenesten. Formålet er at skabe en meget uformel og hjemlig stemning, hvor alle parader er nede og hvor vi kan være imødekommende overfor hinanden og overfor Gud.
Gudstjenesterne afholdes i cafeen, hvilket Foreningen Julius’ bestyrelse er positiv overfor.

REFLEKTION
Både en gammel sag og også en aktuel inspiration fra sommerstævnet, hvor der efter undervisning og møder blev indbudt til ’refleksion’ hvor der var mulighed for at tænke efter og samtale om det som var blevet delt.
Afhængig af gudstjenesteformen så kan det hos os ske som en del af gudstjenesten eller som en mulighed umiddelbart efter gudstjeneste i Himmelrummet.

NYE PRÆDIKEN-FORMER
Prædikenen har en fremtrædende plads i gudstjeneste og med god grund.
Vores præst har udviklet prædikestilen og kan i dag prædike på forskellige måder afhængig af målgruppe og gudstjenestens form. Vi ønsker at vores prædikener skal være nutidige, aktuelle og i en form der henvender sig til mennesker der ikke er vant til at gå i kirke. I dag veksler vi mellem flere måder at prædike på og flere måder at forberede en prædiken på.
Vi er åbne overfor at præsten og andre prædikanter eksperimentere med prædikeformen. Fx i form af dialogprædikener, mulighed for at benytte flere kommunikationsformer: musik, film, drama. Og der er flere muligheder for den mundtlige formidling af budskabet: Undervisning, fortælling, poesi mv.

PR FOR GUDSTJENESTERNE
Der kommer flere til de gudstjenester hvor der er lavet reklame og der kommer flere når der er et emne som interesserer mange og når emnet er kendt i god tid forud.
Optimalt at der til hver gudstjeneste er en omtale i nyhedsbrevet. Desuden som indlæg på hjemmeside samt event på Facebook. Det kræver lidt flere ressourcer end vi har nu at kunne gøre det konsekvent og kontinuerligt. Bedre Pr forudsætter at gudstjenestens forberedelse skal begynde tidligere, der skal være et attraktivt emne og så skal der bruges flere ressourcer til selve PR-funktionen.
Også tavle, plakat mv. udenfor kirken vil være optimalt. Ingen kan i dag se/læse hvad der foregår i vores kirke når de går forbi vores bygning. Det skal vi have lavet om på, så man altid ved vores kirkedør kan se hvornår der er gudstjeneste.

MERE BIBELLÆSNING
En baptistkirke er kendetegnet ved at være ’Bibelens Folk’. Derfor vil vores identitet som baptister kunne styrkes ved at give mere plads til bibellæsning i gudstjenesten. Det gode er også, at det giver mere grundlag for – og flere perspektiver til dagens forkyndelse, at der bliver læst mere fra Bibelen.
Der er den sikre og kedelige mulighed ved at bruge den danske autoriterede læseplan med tre læsninger: Gamle testamente, evangelietekst og epistellæsning. Men der findes mere spændende læseplaner som vi (som udgangspunkt) kan benytte. Især fra England og Tyskland. Fx en helt ny (2017) økumenisk læseplan fra Tyskland.

FORBØN
Vi havde tidligere et forbøns-team. Vi vil igen udfordre et antal personer til at være parate til at tale med og bede for dem som ønsker det. Lad os bare stadig kalde det et forbønsteam, men lad os ikke gøre det mere formelt end at det er navngivne personer i vores fællesskab som har sagt ja til tjenesten.

UNDERVISNING OG SAMTALE OM GUDSTJENESTEN
Søndag d. 27. oktober indbyder menighedsrådet til undervisning og samtale om Købnerkirkens gudstjenester. Her Jan Kornholt fortælle om hvad en gudstjeneste er bibelsk/historisk/aktuelt og derefter en samtale om igangværende og fremtidig fornyelse af gudstjenesten.  

TO-DO LISTE EFTERÅR/VINTER 2019

  1. Forbedre muligheden for at have børn med til gudstjeneste.
    – J-JAM flere søndage
    – Børneforkyndelse hver søndag
    – Optimere ’børnehjørnet’ – mindre rod og mere indbydende.
  2. Skal vi have flere større musik-arrangementer som fx ’Fangekoret’ Jesus Christ Superstar’ og ’Trinity’
  3. Flere gudstjenester med en større musikalsk bredde?
  4. ’Vært’ / ’gudstjenesteleder’ hver søndag.
  5. Involvering
    1. Invitere til ’vidnesbyrd’ i gudstjenesten
    2. Anskaffe en lystændings-dims.
    3. Et sted at skrive bønner/forbøns-emner
  6. Skriftlig vejledning for diverse (alle?) opgaver ved gudstjeneste.
  7. Præsten afprøver flere nye gudstjenesteformer.
  8. Fastlæggelse af emner og Bibellæsninger
  9. Cafégudstjenester jævnligt.
  10. Give plads til refleksion.
  11. Sociale arrangementer i tilknytning til gudstjenesten.
  12. PR for gudstjenesterne / skærm eller opslagsmulighed udenfor kirken
  13. Aftale om fornyet ’forbønstjeneste’
  14. Ny glasdør mellem kirkesal og forhal.
  15. Undervisning/samtale om gudstjeneste på menighedsmøde eller en søndag kl. 13.00
  16. Etablering af et tredje gudstjenesteteam

OPGAVERNE

  1. Velkomst/dørtjeneste: Byder velkommen ved døren og uddeler trykte programmet.
    Enhver gudstjenestedeltager skal hjælpes til at føle sig hjemme i vores fællesskab. Det er vigtigt især at have øje for de nye i fællesskab. De kan have brug for at vide hvor toiletter er og hvordan det foregår i cafeen. Ligeledes er det vigtigt at kunne hjælpe nye i fællesskabet med at se muligheder i kirkens forskellige tilbud og opgaver.
    Vigtigt at dørtjenere er fokuserede på at byde velkommen og ikke falder i snak i lang tid med ’vennerne.’
  2. Teknik: Lyd, lys, projektor mv.
    Det er stadig en uløst opgave at få involveret flere i denne tjeneste.
    Også opgaven med projektor og PowerPoints kunne med fordel udvikles. Fx få monteret monitor på balkonmuren og/eller monitor på gulv foran platform. Opgaven kan løses af flere.
  3. Forbøn: Ved hver gudstjeneste er der mulighed for samtale og forbøn. Et forbønsteam aftaler hvem der er til rådighed hvilke søndage. Det skal nævnes under meddelelserne hvem der er til rådighed.
  4. Klargøring og oprydning: Møbler i kirkesalen, lukke op, tænde lys, tænde stearinlys.
    Vigtigt at kirkesalen er klar en halv time før gudstjeneste sådan at gæster ikke som det første møder stressende medarbejder der har travlt med diverse opgaver.
    Ved gudstjenestens afslutning skal der ikke slukkes lys i salen før alle gæster er gået. Alle skal kunne have tid til samtale, forbøn mv. i kirkesalen uden at vi signalerer ønske om at vi gerne vil have at man går.
    Vær opmærksom på at det kan genere musikere og sangere der øver, hvis der larmes meget med borde og stole under opstillingen.
  5. Forberedelse af nadver: Købe brød/saft, nadverbordet dækkes, brød og saft gøres klar, oprydning. Vigtigt at nadverbordet er dækket en halv time før gudstjenesten. Skal være klar når gudstjenestedeltagerne begynder at komme.
  6. Nadvertjenere: Som regel to der medvirker fx med bøn, brødsbrydelsen og uddeling afhængig af hvilken nadverform vi benytter. Præsten laver en kort skriftlig vejledning for nadvertjeneren. Det er åbent for alle at deltage i nadvertjenesten også børn og ikke-medlemmer!
  7. Indsamling af ’Dagens Gave’.
    Nu ønsker at udskifte de grimme grønne stofposer vi samler ind i!
  8. Servering: Café Julius leverer kaffe, te, småkage uden beregning til gudstjenesterne. Aftalen er at kaffen skal være klar i kirkesalen en halv time før gudstjenestens start. Det er vigtigt at gudstjenesteteamet har med dialog med cafeen, hvis der skal laves ekstra kaffe/te.

Video om gudstjenestefornyelsen: Baptistkirken i Danmark har lavet en lille video om Gudstjenestefornyelsen i Købnerkirken. Optagelserne er fra november 2013. Nina Luna og Jan Kornholt fortæller her om hvad der er ved at sker og hvorfor:

Denne side er opdateret 7. oktober 2019
Ovenstående dokument er senest opdateret efter menighedsrådet grundige arbejde med gudstjenestefornyelse på visionsdagen lørdag d. 10. august 2019 og de vigtigste nye tiltag blev præsenteret på menighedsmødet 22. september og drøftes på det åbne møde søndag d. 27. oktober 2019.

2 thoughts on “Købnerkirkens gudstjenester

  1. Elejnia Lillith Johansen

    Hejsa, jeg vil gerne være med! Primært som forbeder, åben for forslag.

    Kram, Elejnia

    Svar
  2. Jan Kornholt Forfatter

    Herligt, Elejnia, at du gerne vil være med til at styrke Købnerkirkens gudstjenester. Sæt kryds i kalenderen 10. oktober kl. 19.00 hvor alle der gerne vil være med i ‘gudstjenestestaben’ mødes for at tilrettelægge arbejdet. Og det er både for dem som hjælper med et praktiske og musikken og forbøn og forkyndelsen.

    Kærlig hilsen Jan

    Svar

Skriv et svar til Jan Kornholt Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *