top of page

Amager Gospelkor

Kom og oplev, hvad gospel kan når stemmer og mennesker mødes i hjertevarm harmoni i et rummeligt og musikalsk fællesskab.

Amager Gospelkor startede i 2006 som en del af Købnerkirken. Vi startede ud med 30 sangere som hurtigt blev til flere. Lige siden har Amager GospelKor været en fast del af vores ugentlige aktiviteter, og består pt. af ca. 100 sangere. Koret er kendt for stor energi, indlevelse og det gode fællesskab. Vores formål er gennem gospel-musik og det kristne budskab i sangene at formidle livsglæde. Det sker ved øveaktiviteter, koncerter, gudstjenester og andre velgørende arrangementer. 

Korets musikalske ledelse er to af Danmarks gospel-profiler: 

Laura Kjærgaard - Korets dirigent er en fænomenal underviser og kunstner.

Niels Engell– korets pianist har mange års erfaring og har samarbejdet med flere store artister.

Amager Gospelkor øver hver tirsdag kl. 19:00-21:30. 

Vil du være med?

Vi optager som regel nye medlemmer hvert år i januar og i august, hvis der er plads til nye i koret. Du kan kontakte Berit Marie Grøndahl (beritmg@yahoo.com) for at høre, om der er plads. Der er ingen optagelsesprøve for at synge med i koret, men det forventes, at du har en positiv indstilling til de tekster, vi synger, og respekterer sangenes budskab.

Samtidig er det vigtigt, at du som medlem af koret, så vidt muligt møder til hver korøvelse og deltager i de fleste koncerter. 

Pris: 850 kr. pr. ½ år. 

Har du brug for mere information om Amager Gospelkor?

så er du velkommen til at kontakte Berit Marie Grøndahl på mail: beritmg@yahoo.com

Video af Amager Gospelkor
Billeder af Amager Gospelkor
Købnerkirken:
En fri kirke for alle

Du er velkommen her, og når vi siger velkommen, så mener vi virkelig velkommen! Det gælder uanset din baggrund, livssituation, seksualitet eller andet du kunne komme i tanke om. Vi vil gerne være et fællesskab hvor alle kan opleve Guds kærlighed, og hvor alle kan få en plads rundt om bordet. Sammen er vi en positiv del af vores lokalområde.

Kontakt

Købnerkirken 

Shetlandsgade 6,

2300 København S 

info@koebnerkirken.dk

Tlf. 20 85 22 17

Sociale medier? Følg os her: 

  • Facebook
  • Instagram
bottom of page