At tage imod Guds rige som et lille barn

INDLEDNING 

I dag blev ikke den søndag vi havde håbet med gensynsglæde og begyndelsen på et nyt år med gudstjenester og samvær og fællesskab. Det skal nok komme, men vi må vente lidt på det. Selvom det er svært at blive ved med at holde afstand og holde ud, så er det vigtigt at vi gør det. Det er vigtigt at vi husker på, hvorfor vi ikke mødes. Det er ikke fordi vi ikke vil. Det er fordi vi passer på hinanden og det samfund vi er en del af. Som kirke skal vi altid handle i kærlighed til vores næste. Og lige nu betyder det at blive mere hjemme, at se færre mennesker og passe på.  

SANG 

Se, nu stiger solen 
Philip Faber 
Oluf Ring, Jacob Knuden 

FRA BIBELEN 

Hvor er din bolig vidunderlig, Hærskarers Herre! Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Selv spurven finder sig et bo, og svalen en rede, hvor den lægger sine unger, ved dine altre, Hærskarers Herre, min konge og min Gud. Lykkelige de, der bor i dit hus, til stadighed kan de prise dig. Lykkelige de mennesker, der har deres styrke i dig, de som har i sinde at drage på valfart. Når de drager gennem Baka-dalen, gør de den til et kildevæld, efterårsregnen hyller den i velsignelse. De går fra kraft til kraft og får Gud at se på Zion. Herre, Hærskarers Gud, hør min bøn, lyt, Jakobs Gud! Se til vort skjold, Gud, se på din salvedes ansigt! En dag i dine forgårde er bedre end tusind, jeg selv har valgt. At ligge ved tærskelen til min Guds hus er bedre end at bo i ugudeliges telte. For Herren er sol og skjold, Herren giver nåde og ære. Dem, der vandrer i oprigtighed, nægter han intet godt. Hærskarers Herre, lykkeligt det menneske, der stoler på dig!  

(Salmernes Bog 84,1-13) 

BØN 

Gud, tak for en ny morgen og en ny dag. Hvor vi kan stille os selv spørgsmålet, hvad kan jeg gøre for min næste i dag. Tak fordi vi hver især kan gøre noget, for os selv og for andre, i denne her tid, der er så svær for mange.  

Vi beder om at du må være med os hver og en, så vi mærker din nærhed og fællesskabet med dig, når fællesskabet med andre mennesker kan føles langt væk. Vi beder at du må være der med din kærlighed der, hvor der er ensomhed og sygdom og frygt.  

Gør tiden nu til en, hvor vi bliver mindet om, alt det vi stadig har, og alt det vi stadig kan. Og om, hvordan vi stadig kan være fællesskab, selv når vi ikke må ses.  

Det beder vi om, i dit navn. 

Amen. 

SANG 

Du som gir os liv og gør os glade 
Signe Walsøe 
Hans Anker Jørgensen 

FRA BIBELEN 

De bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.« Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem. 

(Markusevangeliet 10,13-16) 

PRÆDIKEN 

Dagens tekst er nok en af de mest kendte passager fra vores bibel. Mange af os har nok hørt utallige prædikener, der har taget sit udgangspunkt i ”lad de små børn komme til mig”. Selv mennesker, der ikke har sin vante gang i kirken, og som måske sjældent eller aldrig læser i bibelen, har nok hørt ordene i den ene eller den anden sammenhæng. Og det er altså også en god passage. Den er så umiddelbart tilgængelig på en måde, som mange dele af bibelen ikke er det. 

Og på bare tre vers, står der så meget. Der er så meget at sige om det korte stykke. I dag skal det handle om at tage imod Guds rige som et lille barn.  

Jesus siger ”Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det,” og som voksne er det nok noget af det sværeste vi bliver bedt om i hele bibelen. Sværere end når der står at vi skal give al vores ejendom væk og forlade vores familier for at følge efter Jesus. 

Det er ikke mange voksne, der kan tage imod som et barn, for det kræver, at man holder op med at stille spørgsmål, at tænke på konsekvenser, og at overveje fordele og ulemper. Det kræver at man holder op med at forholde sig til verden, på den måde vi alle sammen lærer er nødvendigt for at få vores liv til at hænge sammen og fungere. Det kræver at vi holder op med at tænke som voksne. Det er utroligt svært, og jeg er ikke sikker på, at jeg helt har fundet ud af hvordan man gør.  

Hvis man rigtigt skal tage imod Guds rige som et lille barn, så skal man stole betingelsesløst på Gud, og acceptere forudsætningsløst det vi får fra Gud. Som sagt er det svært, fordi vi alle sammen, som vi vokser op, lærer at tage mere og mere vare på os selv, være mere og mere ansvarlige for vores liv og vores fremtid.  

Samtidig lever vi midt i en tid, jeg bedst har hørt beskrevet som ”allerede, endnu ikke”. Altså Guds rige er her både allerede – vi ser det nogle gange, og vi kan være med til at bringe det frem – og endnu ikke – verden er stadig uperfekt og fyldt med uperfekte mennesker. Så vi kan heller ikke bare give slip på det hele og sige ”Gud skal nok klare alt, jeg behøver ikke at gøre noget”. 

Men hvad gør vi så? Hvornår skal vi stole på Gud og tage imod som et lille barn, og hvornår skal vi bruge den fornuft og det sind, der i sidste ende også kommer fra Gud? Det er der nok ikke et enkelt svar på, men jeg tror at vi alle sammen har en tendens til at være lidt for logiske og lidt for overvejende, fordi det er lettere end at stole på, at Guds rige allerede er her, også selvom det endnu ikke er det eneste, der er her.  

Hvis bibelen var en brugermanual til livet, med alle det tænkelige scenarie beskrevet, så vi kunne slå op og få at vide, præcis hvordan vi skulle handle i hver enkelt situation, så ville der være meget lettere at give et svar på, hvornår det ene eller det andet er det rette at gøre. Men bare fordi vi ikke har fået en trin-for-trin vejledning til det hele, så betyder det ikke at der ikke er hjælp at hente. Både i bibelen og i vores egne erfaringer. For mon ikke vi alle sammen har haft oplevelser, hvor tingene faldt på plads, hvor verden viste sig fra sin bedste side, eller hvor mennesker trådte til og hjalp? Mon ikke vi alle sammen kan genkende os selv og erfaringer fra vores eget liv i lignelsen om den barmhjertige samaritaner, når vi tænker på mennesker der har hjulpet os. Eller i den om den fortabte søn, når vi husker hvordan vi er blevet tilgivet? 

Når Jesus siger til os at vi skal tage imod Guds rige som et lille barn, så handler det ikke kun om at kunne give slip på voksenlivets bekymringer og skepsis, eller på at stole på Gud. Selvfølgelig er det vigtige pointer, og noget jeg sikkert kommer til at øve mig på hele mit liv. Men det handler også om den meget mere grundlæggende sandhed, at Guds rige allerede er her for at blive taget i mod. Det er de gode nyheder midt i alle voksenlivets udfordringer og ansvar. At der er noget at tage i mod, som gives til os, som forældre giver døres børn hvad de har brug for. Og at vi kan være med til at give det til andre.  

BØN 

Far, tak fordi du giver os dit rige, som en forælder giver sine børn, det, de behøver. Tak fordi du giver os dit rige i det små og i det store, gennem mennesker, både dem vi kender og dem vi ikke kender. Tak fordi du giver os dit rige, så vi kan give det videre til vores næste, til dem vi kan vise kærlighed og tilgivelse og omsorg. 

Hjælp os med at se det, der hvor det er. Vis os, hvordan vi kan tage imod det som børn. Hjælp os med at slå voksentankerne fra, og vide at det er os givet helt betingelsesløs. Hjælp os med at blive som børn og stole på dig. Og hjælp os med at se, alle de muligheder vi har for at være dem der giver. 

Vær med os, når vi ikke kan se, der hvor dit rige bryder igennem. Der hvor det er mørkt og koldt, og hvor der er sygdom og død. Vær med os når vi er ensomme og bange. Lad os mærke din kærlighed og se dit lys. 

Kom til dem, der frygt eller fryser, send os til dem.  

Velsign verden, Herre, uperfekt som den er. Velsign alle dem, der gør deres bedste for at gøre verden lidt mindre uperfekt hver dag. 

Amen 

SANG 

Ujævn Grund 
Thomas Kofoed Lundegaard 

FRA BIBELEN 

Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste. Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne. I kraft af den nåde, jeg har fået, siger jeg til hver eneste af jer: Hav ikke højere tanker om jer selv, end I bør have, men brug jeres forstand med omtanke, enhver efter det mål af tro, som Gud har givet ham. For ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige opgaver, således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer. 

(Romerbrevet 12,1-5) 

SANG 

Elske som Dig 
Line Reckweg og Nicolai Abildtrup