Tag-arkiv: Putri Dehn

GOSPEL CAFÉ med LUCIA

Gospel Generation KIDS & NEXT

2. søndag i advent bliver fejret i Købnerkirken med en forrygende gudstjeneste som vi kalder ‘Gospel café’. Vi begynder kl. 11.00 hvor Generation KIDS & NEXT indleder med et luciaoptog. Derefter vil børnene og de unge synge medrivende gospelmusik og få os alle til at synge med. Putri Dehn leder korene assisteret af Rikke Eliasen. Pianist på søndag er Simon Frederiksen Hinz.

Købnerkirkens præst Jan Kornholt holder en kort tale om ”at glæde sig” – for måske er der noget at glæde sig til når det er jul om ikke så længe? Og selvom det rigtig meget er for børn, så er ‘børn i alle aldre’ velkommen.

Efter gudstjenesten fortsætter hyggen i Café Julius, hvor der kan købes en lækker julefrokost-buffet inkl. æbleskiver for 50 kr. (børn under 12 år betaler kun 25 kr.) Café Julius har på søndag åbent kl. 10.00 – 14.00.

NB: Sangerne mødes allerede kl. 9.30 for at øve lucia og øve de sange, vi skal synge. Husk hvidt tøj. Mens vi øver kan mor og far hygge i Café Julius!

Gospel Café med KIDS og NEXT

Søndag 24. september kl. 11.00 i Købnerkirken: Kom og oplev børnekoret og ungdomskoret Gospel generation ’KIDS’ og ’NEXT’ synge medrivende gospelmusik under ledelse af Putri Dehn. Og syng med når Laura Kjærgaard leder lovsangen med Simon Hinz ved pianoet. Gospel Café i Købnerkirken er en gudstjeneste hvor musikken fylder meget, stilen er uformel og der er et godt og forståeligt budskab til alle. Denne søndag er det især for børn, men alle er velkomne.

Alene – er det godt eller skidt?

Jan Kornholt vil sige noget om at være alene og om at være sammen. Det kan både være skønt og forfærdeligt at være alene. Det samme kan man sige om det, at være sammen. Men hvad er egentlig bedst? At være alene eller at være sammen?

‘Dagens gave’ går til projektet ‘uddannelse til alle’ i Burundi og Rwanda. Vi støtter især uddannelsen af kvinder og piger. Og HUSK at Café Julius har åbent fra kl. 10.00 til 14.00

SE IKKE NED PÅ ANDRE

Velkommen til gudstjeneste i Købnerkirken søndag 27. august kl. 11.00.

Putri Dehn og Købnerkirkens lovsangsteam står for sangen og musikken. Vil du være med i lovsangsteamet så kom til lovsangsworkshop lørdag 26. august kl. 11.00-14.00.

Jan Kornholt vil prædike om en af Jesus’ historier, der klart fortæller, at alle er lige overfor Gud og har de sammen muligheder for et godt liv hver dag! (Læs Lukas Evangeliet 18, 9-14). Derfor skal du ikke se ned på andre!

Dagens gave er til projektet “Rise & Shine Nepal” som hjælper udstødte enker og enlige kvinder i Nepal. Betal gerne via MobilePay 93 20 28 12.

Og husk at Café Julius har åbent hver søndag kl. 10.00-14.00

GOSPEL GENERATION – gospel for børn og unge

Børn og unge synger gospel i Købnerkirken på Amager.
Ny sæson begynder 24. august og nye sangere kan begynde her.

‘KIDS’ og ‘NEXT’ til sæsonafslutningen i Købnerkirken 15. juni 2017.

Gospel Generation KIDS
Gospelkor for alle drenge og piger fra 0. – 3. klasse (Ca. 6-9 år). Vi synger gospelsange på både dansk og engelsk. Vi bruger kroppen og lære stemmen bedre at kende. Vi lege og danser og har det sjovt. Vi øver hver torsdag kl. 16.00-17.00 og første øvelse i efterårs sæsonen er torsdag 24. august.

Gospel Generation NEXT
For alle børn og unge fra 4. til 10.klasse (Ca. 10-16 år). Vi synger fede gospelsange på både engelsk og dansk, og arbejder med sangteknik, koreografi og energi! Smukke ballader og vilde uptempo numre er på repertoiret. Vi øver hver torsdag kl. 17.00-18.15 og vi begynder efterårs sæsonen torsdag 24. august.

Gospel Generation KIDS og NEXT ledes af dirigent Putri Dehn, pianist Mads Holm Andersen og assistent Rikke Eliasen. Kom og vær med de første par gange og se om det er noget for dig, først derefter kan du melde dig ind og betale 450 kr. for en sæson.

SÅ’ DET PÅSKE I KØBNERKIRKEN

Velkommen til Påskegudstjeneste i Købnerkirken påskedag søndag 16. april kl. 11.00.

Købnerkirkens lovsangsteam under ledelse af Putri Dehn (t.h. øverst) synger. Louise Hjorth (t.h. nederst) spiller orgel og måske også blokfløjte eller flygel. Jan Kornholt holder påskeprædiken om… ja, om Jesus’ opstandelse. Spørgsmålet er dengang som nu: Kan en helt ubegribelig beretning om noget, som ikke kan ske, faktisk have betydning for menneskers liv i dag. Svaret er JA, kom selv og hør hvordan.

Café Julius holder åbent påskedag kl. 10.00 – 14.00. Efter gudstjenesten serveret en lækker påskefrokost buffet til kun 40 kr. for voksne og 20 kr. for børn under 12 år.

Dagens gave er til kirkebyggeri og menighedsplantning i Nepal. Den 14. november 2017 fejrer BaptistKirken i Nepal 25 års jubilæum, hvor vi forventer at repræsentanter fra Købnerkirken deltager. Kirken vokser med ca. 10 % hvert år og består i dag af 209 lokale kirker med tilsammen 18.000 medlemmer. Gennem tre år har Købnerkirken støttet tre lokale kirker. Vil du støtte, så er du velkommen til at benytte MobilePay 9320 2812.

FASTELAVN

Velkommen til fastelavnsfest i Købnerkirken søndag 26. februar kl. 14.00

Billede fra Fastelavn i Købnerkirken 2016

Først er der gudstjeneste mest for børn: De to børne- og ungdomskor Gospel Generation KIDS og NEXT vil synge for os og med os – forrygende gospelmusik for alle aldre. Putri Dehn, Mads Holm Andersen og Rikke Eliasen leder korene. Og så vil Jan Kornholt holde en kort tale i et nutidigt sprog  om at livet kan sammenlignes med husbyggeri!?

Efter gudstjenester går vi udenfor i gården til tøndeslagning kl. 15.00 og til sidst går vi ind igen i Café Julius til fastelavnsboller og kakao.

Kom som du er – eller som en hel anden. Klæd dig ud eller lad være! Til fastelavn må du se ud lige som du vil. Glæd dig! – Og tag din familie og dine venner med!

På søndag er der åbent i Café Julius kl. 13.00-18.00. Det er muligt at købe mad både før og efter gudstjenesten. Dagens ret: Spaghetti med kødsovs serveres ca. kl. 17.00. PS: Alle sangere i KIDS og NEXT møder kl. 13.00 til opvarmning og øvelse.

GOSPEL for børn og unge

Gospelmusik er også for børn og unge!  I Købnerkirken er der både et børnekor og et ungdomskor – og forårssæsonen 2017 begynder torsdag 19. januar

KIDS og NEXT ved julekoncerten 11. december 2016

Gospel Generation KIDS
Gospelkor for alle drenge og piger fra 0. – 3. klasse (Ca. 6-9 år). Vi synger gospelsange på både dansk og engelsk. Vi skal bruge kroppen og lære stemmen bedre at kende. Vi lege og danser og har det sjovt. Vi øver hver torsdag kl. 16.00-17.00 og første øvelse i forårs-sæsonen er torsdag 19. januar.

Gospel Generation NEXT
For alle børn og unge fra 4. til 10.klasse (Ca. 10-16 år). Vi synger fede gospelsange på både engelsk og dansk, og arbejder med sangteknik, koreografi og energi! Smukke ballader og vilde uptempo numre er på repertoiret. Vi øver hver torsdag kl. 17.00-18.15 og vi begynder forårs-sæsonen torsdag 19. januar.
Gospel Generation KIDS og NEXT ledes af Putri Dehn, Mads Holm Andersen og Rikke Eliasen.

SYNG LOVSANG

Syng lovsang i Købnerkirken

Velkommen til at være med til at synge lovsang i Købnerkirken. Lørdag 21. januar kl. 11.00-14.00 mødes Købnerkirkens lovsangsteam til en kort workshop hvor nye sange bliver indstuderet og det kendte repertoire bliver genopfrisket. Nye sangere kan begynde her.
Bare mød op eller kontakt lovsangsleder Putri Dehn hvis du vil vide mere: Tlf. 2423 5996 eller e-mail putri.dehn@hotmail.com.

Lovsangsteamet medvirker ved en gudstjenesten om måneden i Købnerkirken. Næste gang søndag 22. januar kl. 11.00.

Gospelgudstjeneste – også for børn

Gospel Generation KIDS for børn (0.-3.kl.)

Gospel Generation KIDS er for børn (0.-3.kl.)

Velkommen til gospelgudstjeneste i Købnerkirken Søndag 1. maj kl. 11.00. Købnerkirkens børnekor og ungdomskor Gospel generation KIDS og NEXT medvirker med forrygende gospelmusik som vil begejstre alle. Korene ledes af dirigent Putri Dehn, pianist Mads Holm Andersen og assistent Rikke Eliasen. Det bliver en gudstjeneste rigtig meget på børnenes og de unges præmisser, men alle aldre er meget velkommen til at deltage. Jan Kornholt holder tale om ‘at fare vild og at finde vej!’. Café Julius har åbent fra kl. 10.00 til kl. 14.00 hvor du kan nyde din morgenmad, brunch, frokost eller andre af cafeens gode tilbud. Og HUSK: Når du handler i Café Julius så hjælper du mennesker i nød.

Købnerkirkens Øllaugs bryggeri

Købnerkirkens Øllaug – bryggeriet

Købnerkirkens Øllaug inviterer søndag 1. maj kl. 13.00 til rundvisning i bryggeriet og til at smage på det hjemmebryggede øl. Vi mødes i Café Julius.
Købnerkirkens Øllaug mødes en gang om måneden med det formål at være sammen for at dele øl, Gud og liv. Kom og hør mere om hvordan man laver god øl og smag selv!
Vil du have flere oplysninger så kontakt Jan Kaas Henriksen telefon: 25 57 80 60 eller e-mail: kaasjan@gmail.com.

Julekoncerter i Købnerkirken

Fra en af julekoncertne 2013

Fra en julekoncert i Købnerkirken 2013

Vælg mellem to julekoncerter i Købnerkirken: Søndag den 30. november kl. 15.30 og tirsdag 9. december kl. 19.30:

Til koncerten 30 november kl.15.30 medvirker Købnerkirkens tre gospelkor: Gospel Generation KIDS (børnekor 6-9 år) og NEXT (børne- og ungdomskor 10-15 år) Desuden vil Amager Gospelkor også medvirke. De tre kor synger en afdeling hver og så vil klimaks helt sikkert være når de tre kor synger sammen. En forrygende oplevelse for hele familien. Billetpris: Voksen 80 kr. Børn 6-11 år 40 kr. Børn under 6 år gratis.

Til koncerten 9. december kl.19.30 står Amager Gospelkor for hele programmet i en halvanden times medrivende og stemningsfuld julegospelkoncert hvor et del af sangene er et julerepertoire specielt indøvet til anledningen. Her vil korets dygtige solister for alvor folde sig ud. Billetpris 80 kr. Børn under 6 år gratis.

Nina Luna dirigerer de tre kor. Mads Holm Andersen er pianist og Putri Dehn assisterende dirigent for Gospel Generation og Niels Engell er pianist i Amager Gospelkor.

Køb billetter i Købnerkirken ved søndagens gudstjeneste eller ved korenes øvelser tirsdage kl. 19.00-21.30 og torsdage 16.00-18.15. Eller køb på http://www.billetlugen.dk/da/venue/koebnerkirken eller i FONA. Resterende billetter sælges ved indgangen. Dørene åbnes en halv time før koncerterne.

Læs mere om Gospel i Købnerkirken her…