Tag-arkiv: Nina Luna

THE REBIRTH

RebirthTirsdag 20. maj kl. 19.30 er der koncert i Købnerkirken med Amager Gospelkor. Årets forårskoncert er en helt unik anledning idet koncerten alene indeholder sange fra Kirk Franklins album ”The Rebirth of Kirk Franklin”. Albummet er fra 2002 og anses for at være et af alletiders bedste gospelalbum med sange som: ”He Reigns’, ”Hosanna” og ” Brighter Day”. Sangene er blevet skrevet efter en krise i Kirk Franklins liv. Han vendte tilbage som sangskriver og komponist med disse sange der alle handler om at Jesus kan forvandle et menneskes liv.

Amager gospelkor ledes af dirigent Nina Luna og pianist Niels Engel. Til koncerten medvirke endvidere basist Peter Mikkelsen, Tobias Folting på trommer og Mads Holm Andersen på orgel mv. koret optræder med ca. 100 sangere. Desuden vil korets dygtige solister give være med til at gøre koncerten til en oplevelse ud over det sædvanlige.

Der gives kun denne ene koncert med dette særlige repertoire. Der er tale om ret krævende sange som koret har indøves siden august 2013. Amager Gospelkor viser stor indlevelsesevne og formidler sangene på en måde der gør Jesus nærværende for alle som lytter. Der er begrænset antal pladser på grund af Købnerkirkens igangværende ombygning. Billetter koster 85 kr. og kan købes hos http://www.billetlugen.dk/musik/33557/the-rebirth-a-tribute-to-kirk-franklin/ Evt. resterende billetter sælges ved indgangen.

De sang om Jesus i Tivoli

You told me, that I am loved!

NEXT synger “You told me, that I am loved!”

35 børn og unge fra Købnerkirken deltog i Tivolis Gospel Festival 2014. De tre Gospel Generation kor (fra Østerbro, Lyngby og Amager) optrådte sammen, hvilket blev til mere end 80 sangere. ‘KIDS’ med ca. 30 syngende børn og ‘NEXT’ med ca. 50 unge. Du kan læse mere om Gospel Generation her…

Det blev til 45 minutters forrygende gospelkoncert med ialt 11 numre. Flere sangere fra NEXT optrådte som solister. Nina Luna og Putri Dehn dirigerede og Mads Holm Andersen sad ved pianoet. Det lykkedes for de mange børn og unge på denne ret kolde forårsdag at synge solen frem og få temperaturen til at stige. Se billederne fra koncerten her…

Gospel Cafe med ‘NEXT’

Gospel Generation NEXT øver i Købnerkirken

Gospel Generation NEXT øver hver torsdag i Købnerkirken

Søndag 4. maj kl. 15.00 vil kirkens ungdomskor være det bærende musikalske indslag ved et arrangement i Købnerkirken. Vi kalder det ’gospelcafe, men måske er det også en minikoncert eller en gudstjeneste eller bare… hygge med god musik!

Den første søndag i måneden er der en ekstraordinær god musikoplevelse i Købnerkirken som et eftermiddag eller aftenarrangement. Søndag 4. maj 15.00 er det Gospel Generation NEXT der synger livlig og medrivende gospelmusik og lovsang. Koret består af 20 unge i alderen 10-17 år. Koret ledes af Nina Luna og Mads H. Andersen og assisteres af Putri Dehn.

Til gospel cafe vil musikken fylder det meste, men der bliver også tid til en kort tale om ’glæde’ som Købnerkirkens præst Jan Kornholt står for: Hvorfor er jeg ikke glad? Hvordan bliver jeg glad? Hvordan blive jeg ved med at være glad?  Hvem kan gøre mig glad?

Og så er der kaffe og te og saft mv. på bordene. Og selvfølgelig gratis adgang, men du inviteres til at give en frivillig gave til støtte for Gospel Generation.

ELSKER DU MIG?

Alle har brug for hjælp til at lære 'kunsten at leve'

Alle har brug for hjælp til at lære ‘kunsten at leve’

Kom til en nutidig og uformel gudstjeneste i Købnerkirken søndag 27. april kl. 10.30. Medrivende musik med Amager Gospelkors solister under ledelse af Nina Luna og Mads Holm Andersen. Og så med og en prædiken af Jan Kaas Henriksen med et aktuelt budsskab: Det udfordrende spørgsmål lyder ‘Elsker du mig?’ Men er det et ubehageligt spørgsmål eller en gave? Dit svar har konsekvenser og især når det er Jesus der stiller spørgsmålet (Læs Johannes Evangeliet kap. 21 21,15-17)

’Kunsten at leve.’ Sådan kalder vi denne type gudstjeneste: Vi forsøger at gøre det attraktivt at gå i kirke: Budskabet er aktuelt og vigtigt for din hverdag, og det hele foregår i et uformelt og nutidigt sprog – både ordene og musikken. Det kristne budskab kan gøre en afgørende forskel i dit liv. Som en del af programmet kan du forsyne dig med lækkert mad fra buffeten. Og så er det gratis, men du inviteres til at give en frivillig gave.

KUNSTEN AT LEVE LANGSOMT

Snails

Lær kunsten at leve langsomt

Kom til en nutidig og uformel gudstjeneste i Købnerkirken søndag 16. marts kl. 10.30. Medrivende musik med Nina Luna og Amager Gospelkors solister og en prædiken af Jan Kornholt med et budskab du har brug for ’kunsten at leve langsomt’ – Hvordan kan jeg hvile og tænke og nyde livet, når jeg altid skal mere og gøre det bedre og hurtigere … og lige nu? Hvordan får jeg plads til min sjæl og mit hjerte i en forjaget hverdag?

’Kunsten at leve.’ Sådan kalder vi denne type gudstjeneste: Vi forsøger at gøre det attraktivt at gå i kirke: Budskabet er aktuelt og vigtigt for din hverdag, og det hele foregår i et uformelt og nutidigt sprog – både ordene og musikken. Det kristne budskab kan gøre en afgørende forskel i dit liv. Midtvejs i programmet kan du forsyne dig med lækkert mad fra buffeten. Og så er det gratis, men du inviteres til at give en frivillig gave.

Kunsten at leve uden brok

Vil Ikke høre mere brokSøndag 23. februar kl. 10.30 kan du i Købnerkirken høre om hvordan du kan leve livet uden brok. Med vores brokkeri ødelægger vi livet for andre og os selv. Hvad gør jeg, når jeg hører andre brokke sig, og hvad skal jeg stille op, når jeg selv har lyst til at brokke mig? Købnerkirkens præst Jan Kornholt vil prædike om ‘kunsten at leve uden brok!’

’Kunsten at leve.’ Sådan kalder vi denne type gudstjeneste: Vi forsøger at gøre det attraktivt at gå i kirke: Budskabet er aktuelt og vigtigt for vores hverdag, og det hele foregår i et uformelt og nutidigt sprog – både ordene og musikken.

Ved Gudstjenesten medvirker Amager Gospelkors solistgruppe der under ledelse af Nina Luna og Mads Holm Andersen vil sørge for medrivende lovsang. Og så er der ‘brunch’. Midt i gudstjeneste kan du gå til buffeten og forsyne dig. Det er gratis, men du opfordres til at give en frivillig gave.

Må jeg være fri

forsideOplev gospelmusikkens befriende kraft på søndag 2. februar kl. 16.00 i Købnerkirken.
Vi kalder det gudstjenesten, men kan også med rette kalde det for en fest og du er inviteret med!

Amager Gospelkor under ledelse af Nina Luna og Niels Engell vil synge sange fra korets repertoire. Korets solister og pianist Mads Holm Andersen  vil sørge for at vi alle kan synge med på på nutidige og klassiske lovsange.

Dagens tema er FRIHED – et af de vigtigste temaer i gospelmusikken og i det kristne budskab. Menneskers vision om et liv i frihed var drivkraften der skabte de første gospelsange. Også idag drømmer vi om frihed og synger om frihed. Købnerkirkens præst Jan Kornholt vil holde en tale om hvordan du kan opleve ‘frihed’ i dag.

Nadver og lystænding og bøn inviteres du til at være aktivt med. Det hele foregår i en stemning af glæde, engagement og en forløsende frihed. Derfor kan du forvente en medrivende gudstjeneste i Købnerkirken med et indhold som kan forandre dit liv. Og undervej får du mulighed for en få en kop kaffe eller te.

Kunsten at være normal

hvem er normalSøndag den 19. januar kl. 10.30 handler det om at være NORMAL i Købnerkirken! Vi vil gerne være normale og at alting skal være normalt. Samtidig har vi et ønske om at være unikke og enestående. Hvordan hænger det sammen? Købnerkirkens præst Jan Kornholt har lovet at holde en ikke helt normal prædiken om kunsten at være normal!

’Kunsten at leve.’ Sådan kaldes denne gudstjeneste i Købnerkirken: Vi forsøger at gøre det attraktiv at gå i kirke: Budskabet er aktuelt og vigtigt, og det hele foregår i et uformelt og nutidigt sprog – både ordene og musikken.

Ved Gudstjenesten medvirker Amager Gospelkors solistgruppe der under ledelse af Nina Luna og Mads Holm Andersen vil sørge for lovsang ud over det normale.

Dagens gave er til Købnerkirkens Nødhjælp – vi støtter projekter i Nepal og Burundi. Efter gudstjenesten er der lækker frokost. Og ca. kl. 12.00 er der ’Under Construction’, en åben samtale om Købnerkirkens nye Cafe Julius.

Syng gospel i Købnerkirken

Nu begynder forårssæsonen 2014 i Amager Gospelkor og nye sangere kan begynder her. Der afholdes INTRO-møde for nye kormedlemmer og alle der overvejer om de skal synge gospel i Købnerkirken. Og det er selvfølgelig også for alle der bare er nysgerrige. Formålet med mødet er dels at give de vigtigste informationer om koret og dels at hjælpe nye sangere til hurtigt at føle sig hjemme i fællesskabet.

Amager Gospelkor i Købnerkirken

Amager Gospelkor i Købnerkirken

Næste INTRO-møde er tirsdag den 14. januar kl. 18.15 i Købnerkirkens underetage. INTRO mødet varer omkring 30 minutter sådan at alle der ønsker det kan være klar til at synge til sæsonens første korøvelsen samme aften kl. 19.00.

Korets dirigent Nina Luna og andre ledere og medarbejdere vil komme og fortælle næsten alt der er værd at vide om Amager Gospelkor. Du vil høre lidt om korets værdier og historie og om hvordan koret er organiseret. Og du vil få at vide hvilke forventninger der er til korets medlemmer, og endelig vil du kunne høre om korets spændende fremtidsplaner.

Video om gudstjenesten i Købnerkirken

Der sker noget spændende med gudstjenesterne i Købnerkirken. De forandrer sig. Det har andre end vi selv opdaget. Derfor har Baptistkirken i Danmark netop lavet en lille video om Gudstjenestefornyelsen i Købnerkirken. Optagelserne er fra 24. november 2013. Nina Luna og Jan Kornholt fortæller her om hvad der sker og hvorfor:

Den overordnede vision er en gudstjeneste der “formidler Guds nærvær i nutidige former med relevant indhold og derfor er attraktiv for andre end os selv.” Søndagen i Købnerkirken vil i fremtiden komme til at bestå af flere aktiviteter og flere gudstjenestemuligheder med livet i Cafe Julius som omdrejningspunkt. Allerede nu – mens vi venter på cafeen – og ’kun’ har resurser til én gudstjeneste hver søndag, gennemfører vi alle de ønskede forandringer som er mulige. Vi ønsker at enhver der deltager i en gudstjeneste i Købnerkirken vil kunne opleve en uformel stil, sang og musik af god kvalitet, forkyndelse i nutidssprog om vedkommende emner og et inkluderende fællesskab. Vi er godt på vej.

Læs mere om Købnerkirkens gudstjenester her…