Tag-arkiv: Nina Luna

Syng med i Amager Gospelkor

Øvelse i Amager Gospelkor forår 2017

Nu begynder efterårssæsonen 2017 i Amager Gospelkor. Koret er åbent for alle sangglade unge og voksne i alle aldre, der vil synge sammen med Nina Luna og Niels Engell.
Der afholdes INFO-møde tirsdag 29. august kl. 18.00 i Købnerkirken for nye kormedlemmer og alle der overvejer om de vil synge gospel. Formålet med mødet er at give de vigtigste informationer om koret og at hjælpe nye sangere til hurtigt at føle sig hjemme i fællesskabet.
Korets ledere og medarbejdere vil komme og fortælle alt (næsten) der er værd at vide om Amager Gospelkor. Du vil høre lidt om korets værdier og historie og om hvordan koret fungerer til dagligt. INFO mødet varer omkring 35-40 minutter sådan at alle der ønsker det kan være klar til at synge til sæsonens første korøvelsen samme aften kl. 19.00-21.30.

UDSOLGT JULEKONCERT

Over 100 sangere optrådte i Købnerkirken

Over 100 sangere optrådte i Købnerkirken

Søndag 11. december var Købnerkirken fyldt til sidste plads. Der var solgt 240 billetter til den totalt udsolgte koncert. Kirkens tre gospelkor optrådte med hver sin afdeling. Først børnekoret Gospel Generation KIDS der sang tre numre, derefter ungdomskoret Gospel Generation NEXT der også sang tre sange. Derefter sang KIDS og NEXT sammen to julesange. Midtvejs i koncerten kom også Amager Gospelkor på scenen og alle tre kor sang ‘En stjerne skinner i nat’ og ‘Det handler om dig’.

Skønt at synge for en stopfyldt kirkesal

Skønt at synge for en stopfyldt kirkesal

Den sidste halvdel af koncerten stor Amager Gospelkor for både med forrygende gospelsange og et udvalg af julesange. Til sidst sang alle tre kor igen sammen til velsignelsen/Engle på din vej.
Vil du også være med til at synge gospel? Eller har du bare lyst til at høre mere sang? Allerede torsdag 15. dec. kl. 16.00 kan du synge sammen med Gospel Generation KIDS og NEXT når efterårs sæsonen afsluttes i Købnerkirken. Og fredag 16. dec. kl. 19.00 hvor Nina Luna giver en solo julekoncert.

 

Kunsten at leve med døden

Søndag 11. oktober kl. 10.30 i Købnerkirken kan du opleve den populære gudstjenesteform ‘Kunsten at leve’. Det er nutidig gudstjenesteform med uformel stil og ny musik og et aktuelt budskab. Amager Gospelkors solister under ledelse af Mads H. Andersen og Nina Luna spiller og synger til den fælles lovsang som består af og medrivende og rørende gospelmusik – med både engelske og danske tekster.

When the storm clouds gather round you And heavy rains descend Just remember that death is not the end

When the storm clouds gather round you
And heavy rains descend
Just remember that death is not the end (Nick Cave)

Jespers mor er død. Bisættelse finder sted lørdag, og ved gudstjenesten på søndag vil Jesper Mølgaard fortælle om ’kunsten at leve med døden’. Det er hårdt når venner og familie død, men det er en nødvendig del af livet, som vi må leve med. Når vi i kirken hører om døden, så er det ikke kun smertefuldt, så er det også med et positivt budskab om kærlighed og evighed. Derfor bliver denne gudstjeneste også fuld af liv og glæde og fest. Kom selv på søndag og hør Jespers personlige oplevelser og det kristne budskabs betydning.

Dagens gave er til MCDS (Multipurpose Community Development Service) der arbejder med nødhjælp i Nepal. MCDS bygger huse og toiletter til ofrene for jordskælvet 25. april. For blot 5.000 kr. kan vi bygge et to værelsers hus med toilet. Du kan betale via Swipp og MobilePay til 9320 2812 Mærk indbetalingen ’Nepal

Café Julius i Købnerkirkens underetage har åbent kl. 9.30-14.00. Du kan komme tidligt og købe din morgenmad her eller blive bagefter og spise brunch/frokost.

GOSPEL CAFÉ med Amager Gospelkor

Forårskoncert 2015, foto: Loui Vadmand

Amager Gospelkor 2015                       foto: Loui Vadmand

Oplev gospelmusikken i sit rette element, i en kirke: Søndag 6. september kl. 16.00 i Købnerkirken er der igen Gospel café. Det er også en gudstjenesten og en fest!  Amager Gospelkor under ledelse af Nina Luna og pianist Niels Engell vil synge et udvalg af sange fra korets store repertoire – og du kan synge med på det meste. Derudover skal vi synge nutidige medrivende lovsange som fællessang. Ved en GOSPEL café kan du opleve en stemning af glæde, engagement og en forløsende frihed. Både musikken og budskabet er så stærkt, at det kan forandre dit liv.

Dagens tema er ‘VEJEN’. Jan Kornholt vil tale om livet som en vej og stille spørgsmålet: Ved du hvor du er på vej hen og ved du hvilken vej du skal gå? Kom selv og hør budskabet og få hjælp til at finde vej.

Café Julius har åbent på søndag fra kl. 14.00 til 19.00. Kom i god tid og nyd en kop kaffe/te og kage i cafeen og bagefter kan du købe din aftensmad.

Dagens gave er denne søndag til Købnerkirkens arbejde. Købnerkirken er en selvstændig frikirke uafhængig af staten og alle midler til kirkens arbejde kommer fra kirkens egne aktiviteter og som frivillige gaver fra de aktive i Købnerkirkens Fællesskab. I 2015 er Købnerkirkens budget 828.000 kr. Du kan give din gave via MobilePay eller Swipp til nr. 93 20 28 12.

Købnerkirken skal i Tivoli

Omkring 1800 gospelsangere og 40 gospelkor deltagere i Tivoli Gospelfestival den kommende weekend og vil på skift optræde på Tivolis tre udendørsscener. Også Købnerkirkens tre gospelkor medvirker. Derfor skal Købnerkirken i Tivoli på søndag.

Amager Gospelkor optræder på Plænen søndag 17. maj kl. 13.30. Korets dirigeres af Nina Luna og Kristof Jasik er pianist. Omkring 100 af korets medlemmer har tilmeldt sig arrangementet og viser dermed at Amager Gospelkor er blandt de store kor i Danmark. Det bliver på alle måder en stor oplevelse på søndag i Tivoli.

NEXT sidste øvelse inden 'Tivoli'

NEXT sidste øvelse inden ‘Tivoli’

Gospel Generation KIDS og NEXT optræder søndag 17. maj kl. 15.30 på Plænen. Næsten 100 børn og unge vil optræde sammen. 40 af dem er fra Købnerkirken og de andre kommer fra de to andre kirker hvor vi har Gospel Generation kor: Fredens Kirke i Ryesgade og Baptistkirken i Lyngby. Kom og oplev de glade børn og unge som har øvet ihærdigt i flere måneder til denne store dag.

 

Kunsten at leve

Hvordan lærer jeg 'kunsten at leve trygt'?

        Hvordan lærer jeg ‘kunsten at leve trygt’?

Søndag 22. februar kl. 10.30 kan du i Købnerkirken lærer ‘kunsten at leve’. Sådan kalder vi denne uformelle gudstjeneste med nutidig musik og et aktuelt budskab. Amager Gospelkors solister under ledelse af Nina Luna synger til den fælles lovsang.

Jan Kornholt taler om ’kunsten at leve trygt’. Hør hvordan du kan opleve tryghed i en verden, hvor mennesker håner hinandens religion og mennesker bliver dræbt fordi de har en anden mening eller en forkert religion? Kom og lær kunsten at leve tryg!

Dagens gave er til ‘Barnets Blå Hus’ på Sundholmsvej. Barnets Blå Hus er et fristed for børn fra familier med misbrugsproblemer.

Café Julius i Købnerkirkens underetage har åbent kl. 9.30-14.00. Du kan komme tidligt og købe din morgenmad her eller blive bagefter og spise frokost.

Kl. ca. 12.00 på søndag afholdes menighedsmøde, som er Købnerkirkens øverste myndighed. Her foregår samtale og beslutninger vedrørende Købnerkirkens fremtid. Mødet er åbent for alle interesserede, alle har taleret og alle medlemmer har stemmeret.

KUNSTEN AT LEVE med mørket

Hvordan lærer jeg kunsten at leve med mørket

    Hvordan lærer jeg kunsten at leve med mørket

Velkommen til gudstjeneste i Købnerkirkens nye ‘Café Julius’ søndag 18. januar kl. 10.30. Vi kalder det KUNSTEN T LEVE – en uformel cafégudstjeneste med nutidig musik, god mad og et aktuelt budskab.

Musikken står Amager Gospelkors solister for under ledelse af Nina Luna. Og du får lov til at synge med på den fælles lovsang som både er klassisk salmesang samt nye danske og engelske lovsange og gospelsange.

Jan Kornholt taler i et nutidigt sprog om ’kunsten at leve med mørket’: Vi oplever meningsløse massakre og terrorhandlinger i Paris og Nigeria og vi siger “det er en mørk tid”, og vi spørger: “Hvordan skal vi finde lys og varme?”

Der er kaffe på bordene når du kommer, og undervejs er der noget at spise – gratis! Og kan du ikke nøjes med det, så kan du købe noget lækkert i Café Julius både før under og efter gudstjenesten. Café Julius har åbent fra kl. 9.30 til kl. 14.00.

Dagens gave er til ‘Rise and Shine Nepal’. En hjælpeorganisation der hjælper udstødte enker og enlige mødre og deres børn. I 2014 har Købnerkirken givet ca. 10.000 kr. til arbejdet. I 2015 er det målet at give i alt 45.000 kr.

Kl. 13.00 på søndag afholder Café Julius et infomøde om at være frivillig i cafeen. Det er for alle cafeens medarbejdere og for interesserede, nysgerrig og måske kommende frivillige.

Julekoncerter i Købnerkirken

Fra en af julekoncertne 2013

Fra en julekoncert i Købnerkirken 2013

Vælg mellem to julekoncerter i Købnerkirken: Søndag den 30. november kl. 15.30 og tirsdag 9. december kl. 19.30:

Til koncerten 30 november kl.15.30 medvirker Købnerkirkens tre gospelkor: Gospel Generation KIDS (børnekor 6-9 år) og NEXT (børne- og ungdomskor 10-15 år) Desuden vil Amager Gospelkor også medvirke. De tre kor synger en afdeling hver og så vil klimaks helt sikkert være når de tre kor synger sammen. En forrygende oplevelse for hele familien. Billetpris: Voksen 80 kr. Børn 6-11 år 40 kr. Børn under 6 år gratis.

Til koncerten 9. december kl.19.30 står Amager Gospelkor for hele programmet i en halvanden times medrivende og stemningsfuld julegospelkoncert hvor et del af sangene er et julerepertoire specielt indøvet til anledningen. Her vil korets dygtige solister for alvor folde sig ud. Billetpris 80 kr. Børn under 6 år gratis.

Nina Luna dirigerer de tre kor. Mads Holm Andersen er pianist og Putri Dehn assisterende dirigent for Gospel Generation og Niels Engell er pianist i Amager Gospelkor.

Køb billetter i Købnerkirken ved søndagens gudstjeneste eller ved korenes øvelser tirsdage kl. 19.00-21.30 og torsdage 16.00-18.15. Eller køb på http://www.billetlugen.dk/da/venue/koebnerkirken eller i FONA. Resterende billetter sælges ved indgangen. Dørene åbnes en halv time før koncerterne.

Læs mere om Gospel i Købnerkirken her…

Gospel CAFÉ

Amager Gospelkor sørger for lovsang og glæde ved Gospel Cafe i Købnerkirken

Amager Gospelkor synger ved Gospel Café i Købnerkirken

Oplev gospelmusikkens befriende kraft på søndag 15. juni kl. 16.00 i Købnerkirken.
Vi kalder det Gospel cafe men det er også en gudstjenesten og en fest!

Amager Gospelkor under ledelse af Nina Luna og pianist Kristof Jasik (vikar) vil synge sange fra korets repertoire. Flere af korets sange kan du synge med på. Derudover skal vi også synge nutidige medrivende lovsange. Det bliver Amager Gospelkors sidste arrangement inden sommerferien og det skal passende fejres med fest og glæde. Og du er inviteret med!

Ved gudstjeneste er der ‘barnevelsignelse’. Tarra Klønne og Sonni Skyttehave har deres nyfødste datter Rosa med i kirke. Vi vil sammen bede om Guds velsignelse over Rosa og hendes families liv.

Dagens tema er – Hvor finder jeg en hjertestarter. – Når mit hjerte går i stå eller slår for hurtigt eller langsomt fordi der en knas med kærligheden, hvordan finder jeg så noget der kan hjælpe mit stakkels hjerte? Det handler om kærlighed som er et vigtigt tema i gospelmusikken og i det kristne budskab. Købnerkirkens præst Jan Kornholt vil afslører hvor ‘hjertestarteren’ er gemt.

Det hele foregår i en stemning af glæde, engagement og en forløsende frihed. Derfor kan du forvente en eftermiddag i Købnerkirken med et indhold som kan forandre dit liv. Og imens kan du nyde en kop kaffe eller te med brød til. Det er gratis og du indbydes til at give en frivillig gave til støtte for kirkens arbejde.

THE REBIRTH

RebirthTirsdag 20. maj kl. 19.30 er der koncert i Købnerkirken med Amager Gospelkor. Årets forårskoncert er en helt unik anledning idet koncerten alene indeholder sange fra Kirk Franklins album ”The Rebirth of Kirk Franklin”. Albummet er fra 2002 og anses for at være et af alletiders bedste gospelalbum med sange som: ”He Reigns’, ”Hosanna” og ” Brighter Day”. Sangene er blevet skrevet efter en krise i Kirk Franklins liv. Han vendte tilbage som sangskriver og komponist med disse sange der alle handler om at Jesus kan forvandle et menneskes liv.

Amager gospelkor ledes af dirigent Nina Luna og pianist Niels Engel. Til koncerten medvirke endvidere basist Peter Mikkelsen, Tobias Folting på trommer og Mads Holm Andersen på orgel mv. koret optræder med ca. 100 sangere. Desuden vil korets dygtige solister give være med til at gøre koncerten til en oplevelse ud over det sædvanlige.

Der gives kun denne ene koncert med dette særlige repertoire. Der er tale om ret krævende sange som koret har indøves siden august 2013. Amager Gospelkor viser stor indlevelsesevne og formidler sangene på en måde der gør Jesus nærværende for alle som lytter. Der er begrænset antal pladser på grund af Købnerkirkens igangværende ombygning. Billetter koster 85 kr. og kan købes hos http://www.billetlugen.dk/musik/33557/the-rebirth-a-tribute-to-kirk-franklin/ Evt. resterende billetter sælges ved indgangen.