Tag-arkiv: Håb

HÅB

OLYMPUS DIGITAL CAMERABasecamp* i Købnerkirken er en temagudstjeneste om det nødvendige og mest grundlæggende i livet. Formen er enkel, uformel, ‘no nonsens’ og ikke for lang! Søndag 12. januar kl. 10.30 er emnet: “HÅB,” et at de mest centrale begreber i det kristne budskab. Jesus brugte aldrig ordet ‘håb’, men det han sagde og gjorde gav håb. Jan Kornholt vil i prædikenen fortælle om hvad håb er, og om hvordan Jesus i håbløse situationer griber ind og forvandler livet.
Musikken står Christina Munk for. Christina vil både synge solo og lede lovsangen. Gudstjenestevært er Andreas Højmark Andersen. Efter gudstjenesten er der som altid kirkekaffe

*Basecamp i 5300 meters højde er stedet hvor bjergbestigerne har base når de bestiger Mt. Everest. I basecamp er man i nogle uger for at samle kræfter, vænne sig til højden og forberede sig. Her opfyldes de grundlæggende behov for tryghed, hvile, venskab mv. med det formål at få ladet op for at kunne nå målet. ‘Basecamp’ i Købnerkirken ligger i kun 10 meters højde og er let tilgængelig for de fleste. Her kan du samle kræfter og forberede dig på at nå dine mål i livet.

Der er håb for kirken

Regnbuen er et budskab fra Gud om håb

En dag i august så præsten en regnbue fra sit kontorvindue. Det gav inspiration til en artikel om håb. Regnbuen er et tegn fra Gud om den aftale han har lavet med os: Han har lovet at være med os. Det er et løfte som giver håb også når det ser sort ud.

Vi er truet af negative kræfter. Der er så meget ondt i verden og det går tilbage for byens kirker. Det er dårlige udsigter. Men en regnbue på himlen er en god udsigt, eller rettere et tegn der viser os at der er gode udsigter både for byen og for kirken og for dig og mig. Regnbuen er et budskab fra Gud om at han vil være med os og hjælpe os.

Læs præstens artikel her…