Tag-arkiv: gospel

Købnerkirken skal i Tivoli

Omkring 1800 gospelsangere og 40 gospelkor deltagere i Tivoli Gospelfestival den kommende weekend og vil på skift optræde på Tivolis tre udendørsscener. Også Købnerkirkens tre gospelkor medvirker. Derfor skal Købnerkirken i Tivoli på søndag.

Amager Gospelkor optræder på Plænen søndag 17. maj kl. 13.30. Korets dirigeres af Nina Luna og Kristof Jasik er pianist. Omkring 100 af korets medlemmer har tilmeldt sig arrangementet og viser dermed at Amager Gospelkor er blandt de store kor i Danmark. Det bliver på alle måder en stor oplevelse på søndag i Tivoli.

NEXT sidste øvelse inden 'Tivoli'

NEXT sidste øvelse inden ‘Tivoli’

Gospel Generation KIDS og NEXT optræder søndag 17. maj kl. 15.30 på Plænen. Næsten 100 børn og unge vil optræde sammen. 40 af dem er fra Købnerkirken og de andre kommer fra de to andre kirker hvor vi har Gospel Generation kor: Fredens Kirke i Ryesgade og Baptistkirken i Lyngby. Kom og oplev de glade børn og unge som har øvet ihærdigt i flere måneder til denne store dag.

 

GOSPEL CAFÉ

Amager Gospelkor forstår at skabe god stemning

Amager Gospelkor forstår at skabe god stemning

Oplev gospelmusik i Købnerkirken på søndag 3. maj kl. 16.00. Vi kalder det Gospel cafe, men det er også en gudstjenesten og en fest! Amager Gospelkor under ledelse af Nina Luna og pianist Niels Engell vil synge sange fra korets repertoire. Flere af korets sange kan du synge med på. Derudover skal vi synge nutidige medrivende lovsange. Ved en GOSPEL café kan du opleve en stemning af glæde, engagement og en forløsende frihed. Både musikken og budskabet er så stærkt, at det kan forandre dit liv.

Café Julius har åbent på søndag fra kl. 15.00 til 19.00. Kom i god tid og nyd en kop kaffe/te og kage i cafeen og bagefter kan du købe hjemmelavet blomkålssuppe eller frikadeller.

Dagens tema er… ja det skal du prøve at gætte. Emnet for dagens tale er det mest populære emne for prædikener nogensinde og alle steder. – Gæt emnet og kom selv og hør budskabet. Købnerkirkens præst Jan Kornholt vil først afsløre emner på søndag. Men du kan godt forberede dig på at budskabet nok skal have noget med gospelmusikken indhold at gøre. Kom selv og hør!

Dagens gave er selvfølgelig til ofrene for jordskælvet i Nepal. Købnerkirken og Café Julius samarbejder om at støtte humanitære projekter i Nepal. Og det er via vores samarbejdspartnere i Nepal at vi kanaliserer denne nødhjælp. Giv din gave via MobilePay eller Swipp til 9320 2812.

GOSPEL og BURGER i Købnerkirken

Amager Gospelkor sørger for lovsang og glæde ved Gospel Cafe i Købnerkirken

    Amager Gospelkor sørger for lovsang og glæde

Oplev forrygende gospelmusik i Købnerkirken på søndag 29. marts kl. 16.00. Vi kalder det Gospel cafe, men det er også en gudstjenesten og en fest! Amager Gospelkor under ledelse af Nina Luna og pianist Niels Engell vil synge sange fra korets repertoire. Flere af korets sange kan du synge med på. Derudover skal vi også synge nutidige medrivende lovsange. En GOSPEL café foregår i en stemning af glæde, engagement og en forløsende frihed. Derfor kan du forvente en eftermiddag i Købnerkirken med et indhold som kan forandre dit liv.

Café Julius har åbent på søndag fra kl. 15.00 til 19.00. Kom i god tid og nyd en kop kaffe/te og kage i cafeen og bagefter kan du bygge din egen burger. 25 kr. for buffet med salater, brød og bagt kartoffel og for 15 kr. ekstra får du en hjemmelavet bøf.

Dagens tema er ‘Hvad skal vi med påsken?’ Købnerkirkens præst vil tale om hvad meningen er med at fejre påske. Banalt? Ja, men vigtigt! Hvad betyder mest for dig: Påskebryg, påskeæg, ferien eller Jesus’ opstandelse. Budskabet om påskens betydning understreges af gospelmusikken der handler om hvad Jesus kan betyde for mennesker i dag. Kom selv og hør!

Dagens gave er til Købnerkirkens arbejde. Købnerkirken er en frikirke og modtager derfor ingen offentlig støtte, men er afhængig af frivillige bidrag fra kirkens aktive. Købnerkirkens budget i 2015 er 828.000 kr. Giv din gave via MobilePay eller Swipp til 9320 2812.

KUNSTEN AT LEVE

Hvordan undgår jeg ensomhed?

                 Hvordan undgår jeg ensomhed?

Søndag 15. marts kl. 10.30 kan du i Købnerkirken høre om det er muligt at undgå ensomhed. Vi kalder det KUNSTEN AT LEVE – en uformel gudstjeneste med nutidig musik og et aktuelt budskab. Amager Gospelkors solister under ledelse af Mads Holm Andersen og Nina Luna spiller og synger til den fælles lovsang som består af forrygende og medrivende gospelmusik på både dansk og engelsk.

Købnerkirkens præst Jan Kornholt taler om ’ensomhed’ – et af de største problemer for flest mennesker i dag. Hør om der findes en vej ud af ensomhed. Og findes der noget eller nogen som kan hjælpe mig med at undgå ensomhed. Der findes måske et budskab i Bibelen som kan være til hjælp?

Café Julius i Købnerkirkens underetage har åbent kl. 9.30-14.00. Du kan komme tidligt og købe din morgenmad her eller blive bagefter og spise brunch/frokost.

Dagens gave er til Købnerkirkens arbejde. Gave kan indbetales via MobilePay eller Swipp på 93 20 98 12

Kunsten at leve

Hvordan lærer jeg 'kunsten at leve trygt'?

        Hvordan lærer jeg ‘kunsten at leve trygt’?

Søndag 22. februar kl. 10.30 kan du i Købnerkirken lærer ‘kunsten at leve’. Sådan kalder vi denne uformelle gudstjeneste med nutidig musik og et aktuelt budskab. Amager Gospelkors solister under ledelse af Nina Luna synger til den fælles lovsang.

Jan Kornholt taler om ’kunsten at leve trygt’. Hør hvordan du kan opleve tryghed i en verden, hvor mennesker håner hinandens religion og mennesker bliver dræbt fordi de har en anden mening eller en forkert religion? Kom og lær kunsten at leve tryg!

Dagens gave er til ‘Barnets Blå Hus’ på Sundholmsvej. Barnets Blå Hus er et fristed for børn fra familier med misbrugsproblemer.

Café Julius i Købnerkirkens underetage har åbent kl. 9.30-14.00. Du kan komme tidligt og købe din morgenmad her eller blive bagefter og spise frokost.

Kl. ca. 12.00 på søndag afholdes menighedsmøde, som er Købnerkirkens øverste myndighed. Her foregår samtale og beslutninger vedrørende Købnerkirkens fremtid. Mødet er åbent for alle interesserede, alle har taleret og alle medlemmer har stemmeret.

NEW SEASON i Købnerkirken

Søndag 4. januar kl. 17.00 kan du opleve medrivende musik i Købnerkirken med gospelkoret New Season ved årets første gospelgudstjeneste.New_Season_2015

New Season blev dannet i 2011 og består af 14 håndplukkede sangere, der ledes af Laura Kjærgaard. Koret har et stor publikum takket være vedkommende sange der præsenteres på en måde så alle bliver revet med. Ved gospelgudstjenesten fylder musikken det meste: Du kan lytte og danse og du kan synge med på lovsangen. Købnerkirkens præst Jan Kornholt holder en nytårstale om de udfordringer der møder kirken og den enkelte i 2015. Gratis adgang.

logo_cafe_juliusBemærk at Café Julius i Købnerkirkens underetage har åbent fra kl. 15.00 til 20.00. Her kan købes kolde og varme drikkevarer, kage, sandwichs, suppe og fra kl. 18.00 serveres dagens ret: Karrygryde med ris. Det er cafeens første officielle åbningsdag. Det markeres kl. 15.00 med champagne og kransekage.

NB: Desværre er Købnerkirkens elevator ude af drift. Vi forventer ikke at den vil blive repareret inden søndag. Det er vi meget kede af, og undskylder overfor dem som derfor ikke kan deltage.

Julekoncerter i Købnerkirken

Fra en af julekoncertne 2013

Fra en julekoncert i Købnerkirken 2013

Vælg mellem to julekoncerter i Købnerkirken: Søndag den 30. november kl. 15.30 og tirsdag 9. december kl. 19.30:

Til koncerten 30 november kl.15.30 medvirker Købnerkirkens tre gospelkor: Gospel Generation KIDS (børnekor 6-9 år) og NEXT (børne- og ungdomskor 10-15 år) Desuden vil Amager Gospelkor også medvirke. De tre kor synger en afdeling hver og så vil klimaks helt sikkert være når de tre kor synger sammen. En forrygende oplevelse for hele familien. Billetpris: Voksen 80 kr. Børn 6-11 år 40 kr. Børn under 6 år gratis.

Til koncerten 9. december kl.19.30 står Amager Gospelkor for hele programmet i en halvanden times medrivende og stemningsfuld julegospelkoncert hvor et del af sangene er et julerepertoire specielt indøvet til anledningen. Her vil korets dygtige solister for alvor folde sig ud. Billetpris 80 kr. Børn under 6 år gratis.

Nina Luna dirigerer de tre kor. Mads Holm Andersen er pianist og Putri Dehn assisterende dirigent for Gospel Generation og Niels Engell er pianist i Amager Gospelkor.

Køb billetter i Købnerkirken ved søndagens gudstjeneste eller ved korenes øvelser tirsdage kl. 19.00-21.30 og torsdage 16.00-18.15. Eller køb på http://www.billetlugen.dk/da/venue/koebnerkirken eller i FONA. Resterende billetter sælges ved indgangen. Dørene åbnes en halv time før koncerterne.

Læs mere om Gospel i Købnerkirken her…

INTRO møde Amager Gospelkor

Amager Gospelkor har også plads til dig!

Amager Gospelkor har også en plads til dig!

Nu begynder efterårssæsonen 2014 i Amager Gospelkor og nye sangere kan begynder her. Der afholdes INTRO-møde tirsdag 26. august kl. 18.15 i Købnerkirken for nye kormedlemmer og alle der overvejer om de vil synge gospel. Formålet med mødet er at give de vigtigste informationer om koret og at hjælpe nye sangere til hurtigt at føle sig hjemme i fællesskabet.

INTRO mødet varer omkring 30 minutter sådan at alle der ønsker det kan være klar til at synge til sæsonens første korøvelsen samme aften kl. 19.00.

Korets ledere og medarbejdere vil komme og fortælle næsten alt der er værd at vide om Amager Gospelkor. Du vil høre lidt om korets værdier og historie og om hvordan koret fungerer til dagligt, og glæd dig til at høre om korets spændende fremtidsplaner.

De sang om Jesus i Tivoli

You told me, that I am loved!

NEXT synger “You told me, that I am loved!”

35 børn og unge fra Købnerkirken deltog i Tivolis Gospel Festival 2014. De tre Gospel Generation kor (fra Østerbro, Lyngby og Amager) optrådte sammen, hvilket blev til mere end 80 sangere. ‘KIDS’ med ca. 30 syngende børn og ‘NEXT’ med ca. 50 unge. Du kan læse mere om Gospel Generation her…

Det blev til 45 minutters forrygende gospelkoncert med ialt 11 numre. Flere sangere fra NEXT optrådte som solister. Nina Luna og Putri Dehn dirigerede og Mads Holm Andersen sad ved pianoet. Det lykkedes for de mange børn og unge på denne ret kolde forårsdag at synge solen frem og få temperaturen til at stige. Se billederne fra koncerten her…

Gospel Cafe med ‘NEXT’

Gospel Generation NEXT øver i Købnerkirken

Gospel Generation NEXT øver hver torsdag i Købnerkirken

Søndag 4. maj kl. 15.00 vil kirkens ungdomskor være det bærende musikalske indslag ved et arrangement i Købnerkirken. Vi kalder det ’gospelcafe, men måske er det også en minikoncert eller en gudstjeneste eller bare… hygge med god musik!

Den første søndag i måneden er der en ekstraordinær god musikoplevelse i Købnerkirken som et eftermiddag eller aftenarrangement. Søndag 4. maj 15.00 er det Gospel Generation NEXT der synger livlig og medrivende gospelmusik og lovsang. Koret består af 20 unge i alderen 10-17 år. Koret ledes af Nina Luna og Mads H. Andersen og assisteres af Putri Dehn.

Til gospel cafe vil musikken fylder det meste, men der bliver også tid til en kort tale om ’glæde’ som Købnerkirkens præst Jan Kornholt står for: Hvorfor er jeg ikke glad? Hvordan bliver jeg glad? Hvordan blive jeg ved med at være glad?  Hvem kan gøre mig glad?

Og så er der kaffe og te og saft mv. på bordene. Og selvfølgelig gratis adgang, men du inviteres til at give en frivillig gave til støtte for Gospel Generation.