Tag-arkiv: dåb

KUNSTEN AT LEVE

Alle har brug for hjælp til at lære 'kunsten at leve'

Alle har brug for hjælp til at lære ‘kunsten at leve’

Søndag 8. november kl. 10.30 i Købnerkirken kan du opleve den populære gudstjenesteform ‘Kunsten at leve’. Det foregår i en afslappet og uformel stil og med ny musik og et aktuelt budskab. Amager Gospelkors solister under ledelse af Nina Luna spiller og synger til den fælles lovsang som består af ny medrivende og rørende gospelmusik – med både engelske og danske tekster.

Fra en dåb i Købnerkirken 2012

   Dåb i Købnerkirken


Dagens emne er ’dåb’.
Købnerkirkens præst Jan Kornholt vil fortælle om hvorfor dåben er en del af ’pakken’ som Gud tilbyder mennesker, der vil leve det kristne liv. I Danmark er over 80 % af befolkningen døbt i en kristen kirke. Derfor er det helt nødvendigt og aktuelt for de fleste at forholde sig til, hvad dåben betyder.
Og hvis du gerne vil leve som kristen og ikke er døbt, ja så kan du blive det i Købnerkirken på søndag. Der er vand i kirkens dåbsbassin og det eneste du behøver for at blive døbt er, at du har et ønske om at følge Jesus og tro på ham (og så skal du huske skiftetøj). Vil du vide mere så kontakt Jan Kornholt 21 49 44 12 eller jan@kornholt.dk . Læs (lidt) mere om dåben her…

Dagens gave er til Købnerkirkens arbejde. Du kan betale via Swipp og MobilePay til 9320 2812

Café Julius i Købnerkirkens underetage har åbent kl. 9.30-14.00. Du kan komme tidligt og købe din morgenmad her eller blive bagefter og spise brunch/frokost.

INFO møder om dåb

Tirsdag 20. oktober kl. 18.00-18.45 eller torsdag 22. oktober kl. 18.30-19.15. Kom en af dagene og hør mere om dåb – hvordan det foregår og hvad meningen er. INFO mødet er både for dig som er døbt, og gerne vil vide mere om hvad det betyder. Og det er for dig, der ikke er døbt og som gerne vil finde ud om du skal døbes eller ej.

Dåb og glæde hører sammen!

Dåb og glæde hører sammen!

Dåben er en gave fra Gud, et tilbud fra Gud om at blive knyttet tættere til ham. Dåben er din mulighed for at sige ja til at være kristen, og vise det for andre. Dåben er en aftale mellem Jesus og dig: Han lover at elske og velsigne dig og du lover at ville følge ham.

Købnerkirken er en baptistkirke. Det betyder bl.a. at dåben er for alle der selv giver udtryk for, at de ønsker at være kristne. Vi døber ikke spædbørn, fordi vi mener, at ethvert menneske fra fødslen er skabt godt og uden synd og derfor ikke behøver dåben. Men senere behøver vi dåben, når vi indser at vi har brug for Gud. Dåb i en baptistkirke sker efter bekendelse af tro på Jesus og ved fuld neddykkelse i vand.

Fra en dåb i Købnerkirken 2012

Fra en dåb i Købnerkirken 2012

Der er planlagt dåb i Købnerkirken ved gudstjenesten søndag 8. november kl. 10.30. Selv om ingen melder sig på forhånd, så vil der ved gudstjenesten alligevel være vand i kirkens dåbsbassin og tilbuddet og dåb bliver givet under gudstjenesten. Og emnet for gudstjenesten vil selvfølgelig handle om dåb, sådan at denne gudstjeneste også er din mulighed for at blive klogere.

Har du spørgsmål eller ønsker en personlig samtale om dåb (eller andet) så kontakt Jan Kornholt: Telefon 21 49 44 12 eller e-mail: jan@kornholt.dk

 

Kunsten at finde vej

Kunsten at finde vej gennem livet?

Lær kunsten at finde vej gennem livet

Søndag 25. maj kl. 10.30 kan du igen opleve god musik og et vigtigt budskab i Købnerkirken. Vi kalder det ‘KUNSTEN AT LEVE’ – en uformel CAFE-gudstjeneste med et aktuelt indhold og i nutidige former.

Ved denne gudstjeneste skal vi fejre dåb. Hendrik Spendrup har besluttet at tage imod den opfordring som Jesus har til alle: ‘Følg mig’ siger Jesus, at viser os at dåben er et af de vigtigste tegn på at vi siger ja til at leve sammen med ham.

Du vil også opleve medrivende musik som Amager Gospelkors solister og pianaist Mads Holm Andersen står for. Og så  Købnerkirkens præst Jan Kornholt tale om at vej: “Hvordan kan jeg vide hvilken vej min liv skal gå? Hvor kommer jeg fra, hvor er jeg, hvor skal jeg hen? Findes der enkle svar på de store spørgsmål?”

Undervejs i gudstjenesten bliver du indbudt til at gå til buffeten og forsyne dig med lækkert mad. Og selvfølgelig står er kaffe og te på bordene når du kommer. Og så er det gratis. Mne du tilbydes selvfølgelig at give en frivillig gave ti dækning af udgifterne og til støtte for Købnerkirkens arbejde.

 

Fortid og fremtid mødes i Købnerkirken

Fra en gudstjeneste i Købnerkirken 1947 hvor Theo Hödtke bliver døbt

Fra en gudstjeneste i Købnerkirken 1947 hvor den tyske flygtning Theo Hödtke bliver døbt

Ved gudstjenesten søndag 26. maj kl. 10.30 vil 80 årige Theo Hödtke fra Tyskland besøge Købnerkirken. Efter anden verdenskrig opholdt den unge Theo sig i Danmark som flygtning og blev i 1947 døbt i Købnerkirken. I alt 103 flygtninge fra Tyskland blev døbt i Købnerkirken i tiden 1946-48. Købnerkirken var meget aktiv med nødhjælp og socialt arbejde både før og efter krigen. Ved gudstjenesten på søndag vil Theo Hödtke fortælle lidt om sin spændende historie.

Det er også ved gudstjenesten på søndag at Købnerkirkens fællesskab byder velkommen til endnu to nye medlemmer. Gudstjenestens tema er ’mission’ og Jan Kornholt har lovet at der bliver en kort men god prædiken! Der er også nadver og bagefter kirkekaffe omkring bordene. Ca. kl. 12.00 fortsætter dagen i Købnerkirken med menighedsmøde der er åbent for alle der er interesseret i Købnerkirkens fællesskab.

Bemærk at de nye stole til kirkesalen er kommet, men ikke alle bænke er endnu fjernet. Så hvis det hele ser lidt rodet ud lige nu, så er det bare fordi der sker noget. Fortid og fremtid mødes i Købnerkirken.

Købnerkirken er blevet mere ÅBEN

Nu er det nemmere at komme ind i Købnerkirken

Det er blevet lettere for flere at være med i Købnerkirkens fællesskab.

Efter en proces på næsten to år har Købnerkirken fået nye vedtægter og nye retningslinjer for modtagelse af medlemmer. Der er sket mange ændringer. Den største fornyelse handler om mere åbenhed: Nu kan enhver der ønsker at følge Jesus blive medlem af Købnerkirken. Dåb er ikke længere en forudsætning for medlemskab. Desuden kan alle med interesse for Købnerkirken nu deltage i menighedsmødet som er Købnerkirkens øverste myndighed, der hvor alle væsentlige spørgsmål om kirkens liv og fremtid drøftes og besluttes.

Se selv Vedtægter for Købnerkirken
og Retningslinjer for medlemskab
og ikke mindst FAQ om Købnerkirken

Vil du være med i Købnerkirkens fællesskab
så kontakt Købnerkirkens præst Jan Kornholt
E-mail: jan@kornholt.dk eller tlf. 21 49 44 12

Hvad er du parat til at dø for?

18 anabaptister henrettes i Wien 1527

Læs Jan Kornholts (præste)tanker om de første baptister. De var radikale og konsekvente i forhold til deres tro i en sådan grad at det kostede mange af dem livet. De kæmpede for religionsfrihed og det enkelte menneskes ret til at tro, tænke og tale frit.

Spørgsmålet og udfordringen til os i dag er, om der er noget så dyrebart for os at vi er villige til at betale med vores liv? Hvad er du parat til at dø for?

Læs artiklen her…

Dåb i Købnerkirken

Glæde i Købnerkirken da Asib blev døbt

Søndag den 15. januar var der dåb i Købnerkirken. Christianiakirken manglede et dåbsbassin og henvendte sig derfor til Købnerkirken. Det førte til at der blev afholdt fælles gudstjeneste hvor Asib fra Bangladesh blev døbt.

Før sin dåb fortalte Asib hvordan han som ung havde læst i Koranen om Jesus. Han var betaget af den kærlighed og den enkle livsstil, som Jesus praktiserede. Asib fortalt også, hvordan han undrede sig over, at de kristne han kendte, var så venlige og aldrig blev vrede på andre. “Men nu hvor jeg selv har fået Jesus i mit hjerte kan jeg forstå det. Nu mærker jeg selv hans kærlighed og vil selv leve en enkel livsstil ligesom Jesus. Og nu er jeg heller ikke længere vred på mine forældre, mine naboer og mine medmennesker.”

Se billeder fra dåbsgudstjenesten her…

Christianiakirken besøger Købnerkirken

På søndag den 15. januar kl. 10.30 er der dåb ved gudstjeneste i Købnerkirken.
Vi får besøg af Christianiakirken som denne søndag har brug for et dåbsbassin. En udenlandsk studerende som har deltaget i et ALPHA kursus har besluttet sig for at blive kristen og blive døbt.
Kom og vær med til at opleve hvordan to forskellige kirker kan være fælles om det vigtigste. Kristnes enhed gør kirkens budskab troværdigt for andre.
Kom og oplev dåb i Købnerkirken. Vi kalder det “troendes dåb” eller “bekendelses dåb”. Dåben finder sted på baggrund af et menneskes eget ønske og egen bekendelse af tro og sker ved fuld neddykkelse i vand i kirkens store dåbsbassin.

Læs om Christianiakirken her…