Tag-arkiv: Cafe

JULIUS

Nu begynder fremtiden for alvor i Købnerkirken! Søndag 19. oktober kl. 12.00 bliver planerne for kirkens nye nonprofit Cafe præsenteret. Vi kalder mødet for ‘Under Construction’ fordi vi mødes for at bygge fremtidens kirke i fællesskab.

Har du ideen til Cafe Julius' nye logo?
       Cafe Julius åbner snart i Købnerkirken

Cafe JULIUS
Siden foråret har en projektgruppe arbejdet målrette med at etablerer Cafe Julius i Købnerkirkens renoverede underetage. Formålet med cafeen er dels at tilbyde servering mv. til alle som deltager i kirkens arrangementer dels at være til rådighed for de mennesker i lokalområdet som trænger til et kop kaffe eller mad eller bare ønsker et sted at hænge ud. Cafe Julius betjenes af frivillig arbejdskraft, og overskuddet går til sociale projekter i kvarteret og til internationale hjælpeprojekter.
Kom og hør om visionerne for Cafe Julius og de konkrete planer om åbning af cafeen. Vil du være med til at gøre en forskel i andre menneskers liv i et meningsfyldt og fornøjeligt fællesskab, så kom den 19. oktober kl. 12.00 og hør mere om hvordan du kan melde sig som frivillig.

Foreningen JULIUS
Cafe Julius bliver drevet af en selvstændig forening som bliver stiftet søndag 19. oktober kl. 13.30 i umiddelbar forlængelse af mødet om Cafe Julius. Foreningen vil også etablere og drive de hjælpeprojekter som cafeen støtter ligesom det e muligt for foreningen at indgå som partere i eksterne projekter. På den stiftende generalforsamling skal foreningens vedtægter vedtages og der skal vælges en bestyrelse. Læs vedtægterne her… Kontakt menighedsrådets formand Silas Anhøj Soelberg eller præst Jan Kornholt for at høre mere om foreningen JULIUS.

Hvem er JULIUS?
Cafeen og foreningen opkaldes efter Julius Købner (1806-1884) der var med til at etablere den første baptistkirken i Danmark. Han samlede de lokaler menigheder i et nyt kirkesamfund – ‘Baptistkirken i Danmark’ som i år fejrer 175 års jubilæum.

Logo konkurrence

Har du ideen til Cafe Julius' nye logo?

Har du ideen til Cafe Julius’ nye logo?

Har du ideen til Cafe Julius’ nye logo?
I slutningen af 2014 vil Købnerkirkens nye non-profit cafe åbne. En projektgruppe på otte medarbejdere arbejde lige nu på højtryk for at etablere cafeen, men behøver hjælp til at få udarbejdet det rette logo.

Her er nogle stikord som rummer cafeens vision: Samlingspunkt, socialt ansvar, rummelighed, familie og non-profit. Cafeen skal drives af frivillig arbejdskraft og al overskud skal gå til sociale projekter i lokalområdet og til internationale hjælpeprojekter.

Forslag til logo sendes til Kimmie H. Philipsen som e-mail hurwitz@email.dk senest 30. september 2014 kl. 12.00. Husk at sende dine kontakt oplysninger sammen med dit forslag til logo. Projektgruppen vælger det vinderlogo som bliver cafeens logo. Vinderen får direkte besked og bliver belønnet med en præmie af en værdi på ca. 1000 kr. (ikke kontanter).

Det er Købnerkirken der står bag etableringen af Cafeen, der skal være i de ombyggende lokaler i kirkens underetage med ny indgang (og elevator) fra Skotlands Plads. Cafeen bliver opkaldt efter Julius Købner der var med til at danne den første baptistkirke i Danmark i 1839, som bl.a. var kendt for et stort socialt engagement.

Fællesspisning hver torsdag

'At spise' er en aktivitet der samler generationer

‘At spise’ er en aktivitet der kan samle generationer

Husk at der serveres varm mad i ‘Frirummet’ hver torsdag mellem kl. 17.00 og 19.00. Og det’ billigt: Et måltid varm mad inkl. kaffe for kun 20. kr. pr. person. Tilmelding er ikke nødvendig – du kommer bare. Og fællesskabet er meget værd selv om det følger med helt gratis!

Fællesspisningen i Købnerkirken begyndte i marts måned i år og blev straks en succes. Vi er mellem 20 og 30 deltagere hver gang, og vi forventer at antallet vil stige i løbet af efteråret. Vi mødes i ‘Frirummet’ som er to mindre lokaler under ‘Købnerhus’ der er sat i stand til brug for nye aktiviteter i Købnerkirkens fællesskab. Der er adgang til ‘Frirummet’ fra Shetlandsgade enten gennem kirkesalen eller benyt den store ringeklokke der hænger på gitterporten ind til gården.

Fællesspisningen er en forløber for Cafe Julius som åbner i Købnerkirken sidst på efteråret. Har du lyst til at hjælpe med madlavning og det praktiske så kontakt Kirsten Dinesen telefon 25 70 68 83 eller Dorthe Kornholt 21 39 68 80.

Gospel Cafe med ‘NEXT’

Gospel Generation NEXT øver i Købnerkirken

Gospel Generation NEXT øver hver torsdag i Købnerkirken

Søndag 4. maj kl. 15.00 vil kirkens ungdomskor være det bærende musikalske indslag ved et arrangement i Købnerkirken. Vi kalder det ’gospelcafe, men måske er det også en minikoncert eller en gudstjeneste eller bare… hygge med god musik!

Den første søndag i måneden er der en ekstraordinær god musikoplevelse i Købnerkirken som et eftermiddag eller aftenarrangement. Søndag 4. maj 15.00 er det Gospel Generation NEXT der synger livlig og medrivende gospelmusik og lovsang. Koret består af 20 unge i alderen 10-17 år. Koret ledes af Nina Luna og Mads H. Andersen og assisteres af Putri Dehn.

Til gospel cafe vil musikken fylder det meste, men der bliver også tid til en kort tale om ’glæde’ som Købnerkirkens præst Jan Kornholt står for: Hvorfor er jeg ikke glad? Hvordan bliver jeg glad? Hvordan blive jeg ved med at være glad?  Hvem kan gøre mig glad?

Og så er der kaffe og te og saft mv. på bordene. Og selvfølgelig gratis adgang, men du inviteres til at give en frivillig gave til støtte for Gospel Generation.

CAFE JULIUS ‘Under Construction’

'Under Construction' er samtale hvor du kan være med til bygge kirkens fremtid

‘Under Construction’ er samtaler hvor du kan være med til bygge Købnerkirkens fremtid.

Købnerkirken er et fællesskab i udvikling. ’Under Construction’ er et nyt tilbud til alle der gerne vil følge med og påvirke udviklingen.  ’Under Construction’ betyder ’under opbygning’ og udtrykker, at vi samme er ved at bygge kirke. Vi er undervejs og skal med jævne mellemrum tale om, hvad det er vi gør og hvordan vi skal gøre det. Det er menighedsrådet der indbyder med det mål at involvere flere i Købnerkirkens fremtid.

Søndag 19. januar kl. 12.00 (efter gudstjenesten) er emnet CAFE JULIUS.
Købnerkirkens vision er, at en ny non-profit cafe skal være omdrejningspunktet for livet i kirken og i kvarteret. Overskud fra cafeen skal støtte lokale sociale projekter og international nødhjælp. Ved første etape af kirkens ombygning bliver der dette forår bygget et nyt cafeområde med ny indgang fra Skotlands Plads.

Derfor er tiden nu inde til at forberede cafeens åbning. Der mangler endnu måneders forberedelse og du kan nå at være med. På søndag kan du høre om visionen for cafeen og om forberedelserne indtil nu. Og du indbydes til at være med til at tale om indretning af cafeen, menu, aktiviteter. Kom og vær med til at gøre en forskel – både i dit eget og i andre menneskers liv!

Kunsten at leve… med ærlighed

Hvad vil det sige at være ærlig?

Er du ærlig? Hvad vil det sige at være ærlig?

Søndag den 27. oktober kl. 10.30 handler det om ÆRLIGHED i Købnerkirken! Vi spørger hinanden om ærlighed altid betaler sig eller om det er OK med en hvid løgn? Hvordan bliver jeg mere ærlig og skal jeg altid sige sandheden? Købnerkirkens præst Jan Kornholt har lovet at være helt ærlig når han taler på søndag.

’Kunsten at leve.’ Sådan kaldes denne cafegudstjeneste i Købnerkirken: Vi gør det attraktiv at gå i kirke: Budskabet er aktuelt og vigtigt, og det hele foregår i et uformelt og nutidigt sprog – både ordene og musikken.

Ved Gudstjenesten medvirker Amager Gospelkors solistgruppe der under ledelse af Mads Holm Andersen vil sørge for at lovsangen fylder både kirkerum og hjerterum.

Du behøver ikke spise hjemmefra. Undervejs i gudstjenesten kan du gå til buffeten hvor der serveres lækker brunch.
Dagens gave er til Købnerkirkens Nødhjælp – vi støtter projekter i Nepal, Burundi og i vores eget kvarter omkring Skotlands Plads.

Så hør dog efter!

Cafegudstjeneste i Købnerkirken forår 2013

Cafegudstjeneste i Købnerkirken forår 2013

I Købnerkirkens café på søndag 18. august kl. 10.30 handler det om ’at lytte’. ”Så hør dog efter!” Men hvordan kan jeg det, når det meste jeg hører, er tomt og meningsløst? Alting omkring mig larmer uden at have noget at sige. Til en døvstum mand sagde Jesus ”Effata!” Det er en befaling om at ’lukke op’ og pludselig stod manden der med både åben mund og åbne ører. På søndag vil Jan Kornholt fortælle om at Jesus hjælper dig med at ‘lukke op’ og lytte til det som er vigtigt.

Søndagens cafegudstjeneste i Købnerkirken foregår omkring bordene i kirkesalen hvor vi nyder både fællesskabet og budskabet under uformelle former. Undervejs bliver der mulighed for at spise lidt og nyde en kop kaffe eller juice. Det er gratis, men du bliver opfordret til at give en frivillig gave til dækning af udgifterne. ’Dagens gave’ er en indsamling til Købnerkirkens nødhjælpsprojekter.

Købnerkirken fester på Skotlands Plads

Skotlands Plads sommerfest 2013Lørdag 15. juni er der for første gang sommerfest på Skotlands Plads. Festen markerer indvielsen af de nye byrum i Sundholms kvarteret på Amagerbro herunder Skotlands Plads, hvor Købnerkirken ligger.

Fra kl. 12.00 er der varme på grillen, hvor du kan tilberede din medbragte mad. Så pak en madkurv, hop på metroen, bussen eller cyklen og kom til sommerfest. Du kan slå dig ned i græsset og nyde mågerne, loppemarked, dans, sport og koncert. Der sker noget hele eftermiddagen.

Købnerkirken er med til at arrangere festen, og kirken vil på flere måder være synlig: Amager Gospelkor optræder, Cafe Julius serverer kaffe og Købnerkirkens lokaler vil være åbne hele dagen med fotoudstilling og flere aktiviteter:

PROGRAM
♔ 12:00-16:00: Loppemarked
♔ 12:00-15:00: Picnic
♔ 12:00-14:00: Amager Lynpulje projektspil for unge
♔ 13:00-13:30: Amager Gospelkor optræder
♔ 13:30-14:00: Mavedans
♔ 14:00-14:30: Amager Gospelkor optræder
♔ 14:30-15:00: Mavedans
♔ 15:00-16:30: Kofoeds Skoles Mellemøstorkester
♔ 15:00 – 17:00: Streetsoccer turnering
♔ 15:00 -17:00: Basketball turnering

HELE DAGEN
♔ Sportsaktiviteter for alle aldre. Petanque, bordtennis, parkour, bordfodbold, slackline mm.
♔ Fotoudstilling i Købnerkirken: Lisbeth Weise Hansen ‘tilblivelsen af den nye Skotlands Plads’
♔ Popcorn og skumfiduser for børn og barnlige sjæle.
♔ Bibliotek i det fri
♔ Købnerkirkens Cafe Julius serverer kaffe og kage
♔ Børnekulturhus Amar’ laver kunst og gøgl med børn.
♔ Fuglekasse-workshop med Happy City Birds

Få selvtillid i Købnerkirken

kunsten at leve 01’Kunsten at leve.’ Sådan hedder den nye gudstjeneste i Købnerkirken. Vi prøver at gøre det mere relevant og attraktiv for nutidens mennesker at gå i kirke: Relevant fordi det handler om et aktuelt og vigtigt emne og attraktivt fordi det hele foregår i et uformelt og nutidigt sprog – både ordene og musikken.

Søndag den 9. juni kl. 10.30 i Købnerkirken handler det om ‘kunsten at leve med selvtillid’. Hvordan kan jeg slippe for følelsen af mindreværd og i stedet leve med selvtillid? Købnerkirkens præst Jan Kornholt vil fortælle om sine egne mindreværdskomplekser og om hvordan budskabet om Jesus kan give selvtillid.

Ved Gudstjenesten medvirker Amager Gospelkors solistgruppe der under ledelse af Nina Luna og Mads Holm Andersen vil sørge for at salmesangen fylder både kirkerum og hjerterum. Vi skal synge nyt og gammelt og kendte og populære gospel-lovsange, der taler til følelser og krop.

Du behøver ikke spise hjemmefra. Undervejs i gudstjenesten kan du gå til buffeten hvor der er brød, pålæg, kaffe, te og juice. Og ingen ved endnu hvordan der ser ud i kirkesalen på søndag. Nu hvor bænkene er ude er der muligheder for at stille stole og borde på mange sjove måder.

En kirke i verden

Købnerkirken ønsker at være et levende fællesskab der er tilstede i verden, der hvor mennesker lever. Søndag den 21. april blev der indsamlet affald i lokalområdet og serveret gospelmusik i Tivoli. Se billederne her…

Glade børn fra Købnerkirken synger om Guds kærlighed

Børn fra Købnerkirken synger i Tivoli om Jesus

Omkring 2000 sangere fra 40 gospelkor optrådte denne weekend ved Tivoli Gospelfestival på tre udendørsscener i den ganle have. I blandt dem var der omkring 130 sangere i alle aldre fra Købnerkirken. Søndag kl. 15.00 optrådte Købnerkirkens børnekor og ungdomskor Gospel Generation KIDS og Gospel Generation NEXT. Sammen med børn og unge fra Fredens Kirke på Østerbro og Apostolsk kirke i Lyngby blev det ialt til 77 glade sangere der optrådte på Pantomime Teatrets scene.

Søndag aften kl. 20.30 var det Amager Gospelkor fra Købnerkirken der fik lov til at afsluttet festivalen med et brag af en koncert. 100 sangere deltog i denne stemningsfyldte oplevelse. Solen skinnede da koncerten begyndte og da sidste nummer var forbi var det kun Tivolis og månens lys der skinnede. De fleste sange krævede at hele kroppen rørte sig, men da koret sluttede med ‘velsignelsen’ blev der meget stille og alle blev fyldt med taknemlighed over al den gode musik og den kristne forkyndelse som havde fyldt Tivoli disse to dage.

Affaldet hober sig op foran Købnerkirken på 'affaldsdagen'

Affald foran Købnerkirken på ‘affaldsdagen 2013’

Søndagen i Købnerkirken begyndte med affaldsindsamling. For tredje år i træk var Købnerkirken vært for denne begivenhed hvor beboerne, organisationer m.fl. hjælpes ad med at gøre byen ren. Omkring 50 mennesker deltog på forskellig vis i arrangementet. Fra kl. 9.00 var der morgenmad og musik i Cafe Julius og dagen sluttede med suppe og præmieoverrækkelse kl. 12.00.

Købnerkirken er ikke blot en kirke i kirken, men ønsker at være kirke i verden. Det betyder fx som denne søndag at vi vil gøre Guds verden til et bedre sted at være ved konkret hjælpearbejde og vi vil gøre mennesker liv bedre ved at sprede det gode budskab om Jesus.

Se billederne her…