VAND og LIV

Om søndagen stod de der så flotte, de røde tulipaner, men om tirsdagen var det kun vand i den ene vase på nadverbordet i Købnerkirken og blomsterne i den anden vase var bogstaveligt talt faldet om. Sådan går det uden vand. Mennesker har det ligesom blomster. Vi skal have vand for at leve.

Købnerkirkens nadverbord en forårsdag i 2016

Købnerkirkens nadverbord en forårsdag i 2016

En gang havde Jesus en spændende samtale med en kvinde ved en brønd. Han bad hende om at få noget vand fra brønden så han kunne stille sin trøst: »Giv mig noget at drikke!«. Selv Jesus kan ikke klare sig uden vand. Umiddelbart lyder det som et helt uskyldigt ønske, men bagved ligger et større drama. Kvinden var samaritaner og Jesus var jøde. Selvom samaritanerne både som folk og som religion lignede jøderne, så undgik de to befolkningsgrupper hinanden for enhver pris. Derfor er det et brud på det normale at Jesus beder en samaritansk kvinde om vand. (Læs selv hele beretningen i Bibelen: Johannes Evangeliet 4,5-26).

Den samaritanske kvinde protesterer højlydt, da Jesus beder hende om vand: »Du er jøde, og jeg er en samaritansk kvinde. Hvordan kan du finde på at bede mig om noget at drikke?« Da fører Jesus opmærksomheden hen på noget som er endnu vigtigere end vand fra brønden: »Hvis du vidste hvad Gud giver, og hvem det er der siger: ›Giv mig noget at drikke‹, så ville det være om­vendt. Du ville bede mig om noget at drikke, og jeg ville give dig levende vand Det fatter kvinden ikke et ord af, for hun forholder sig konkret og praktisk til livet, så hun spørger: »du har ingen spand, og brønden er dyb. Hvor vil du få vandet fra?« Så må Jesus uddybe sin påstand: »Alle der drikker af vand fra brøn­den, bliver tørstige igen, men den der drikker af det vand jeg giver ham, vil aldrig mere blive tørstig. Det vand jeg giver ham, vil nemlig springe som en kilde i ham så han får evigt liv.«

Og så er vi over i et andet sprog og måske en anden verden, for det er jo tydeligvis ikke H20, vand fra hanen, som Jesus snakker om. Hvilken vandhane kommer det fra det vand som Jesus har og som får en til at leve evigt? Nu taler Jesus, som så ofte, i et letforståeligt billedsprog: Man kan måske sige at, vandhanen er at tro og at følge efter Jesus. Og vandet fra Jesus er al den velsignelse og alle de gaver som Gud giver den som tager imod det som Jesus står for.

Det tidligere fodboldtræner nu 75 årige Sepp Piontek sagde i et interview (Kristeligt Dagblad 18/1 2014) at ’det levende vand er den levende tro!” Det er godt sagt, for det understreger både hvad der skal til og hvad det giver: Du skal tro og så skal du leve!

Den samaritanske kvinde endte med at bede om det levende vand: »Herre, giv mig noget af det vand, så jeg ikke bliver tørstig mere.« Jeg håber du fatter budskabet: Ligesom blomsterne behøver du også vand for at leve. Og ønsker du at leve et stærkt og uudryddeligt liv der ikke trues af ondskab og død, så behøver du at tage imod den ’vand’ som Jesus tilbyder.

Kærlig hilsen Jan Kornholt

Artikel trykt i kirkebladet ‘NYT fra Købnerkirken’ april-maj 2016