Kan fattige elske?

Prem

Prem Bahadur Tamang fra Dhadagaun viser kærlighed og glæde selvom hans landsby og hans hjem er ødelagt

Jeg besøgte 21. september landsbyen Dhadagaun i Nepal. Her er 167 af byens 168 huse styrtede sammen ved jordskælvet 25. april. Trods stor elendighed blev jeg modtaget med åbne arme og stor kærlighed. Elendigheden og venligheden stod i skærende kontrast til hinanden. Det virker enormt stærk på en, når mennesker i nød viser gæstfrihed og kærlighed. Jeg gik fra ’hus’ til ’hus’ og alle bød på te, kaffe eller mad.

Jeg kender til mennesker, der lever i stor rigdom og som ikke er venlige og kærlige overfor andre. Er det da sådan, at jo fattigere man er, jo bedre er man til at elske? Eller er det sådan, at fordi jeg er rig, så er de fattige venlige mod mig, fordi de forventer at få noget ud af det? Nej! Materiel rigdom kan ikke bruges som målestok for kærligheden eller som middel til at opnå kærlighed. Man bliver ikke materiel rig af at vise kærlighed og man viser ikke kærlighed fordi man er enten rig eller fattig.

Mit første besøg i Dhadagaun. Uden for sundheds centeren som styrtede samme under jordskælvet

Mit første besøg i Dhadagaun. Uden for sundhedscenteret som styrtede samme under jordskælvet 25. april.

Mit første møde med landsbyen Dhadagaun var 14. oktober 2014. Dengang var det mig, der var i nød. Vi var ude og gå en heldagstur i det værste vejr uden at være forberedt på det. Den dag blev 80 mennesker dræbt i bjergene på grund af jordskred og snelaviner. Efter timers vandring i storm og regn kom vi våde og kolde til landsbyen. Ved en korsvej i byen vidste vi ikke hvilken vej vi skulle gå. Vi stod der rådvilde da Prem Bahadur Tamang bød os indenfor i byens lille sundhedscenter som han leder. Han gav os, hvad vi behøvede: Ly for regnen, læ for stormen og en kop varm te med mælk og meget sukker. Han viste os kærlighed uden at vi kunne give noget til gengæld. Vi fik også en regnfrakke hver og fik vist vejen vi skulle gå.

Evnen til at vise kærlighed har som forudsætning, at man selv oplever sig elsket! Jeg så under mit besøg i den ødelagte landsby hvordan de fattige og nødlidende nepalesere viste omsorg og kærlighed til deres børn og gamle og syge og enlige. Det er derfor, de er i stand til også at vise gæstfrihed og kærlighed overfor en fremmed som mig både denne gang og sidste år, da det var mig der behøvede hjælp.

”I skal elske hinanden” står der i Bibelen. Men før du kan det, så skal du selv modtage kærlighed. Det bedste råd, jeg kender, er derfor: Tag imod Guds kærlighed som det første. Tro på, at Gud har vist dig den største kærlighed, der findes, da Jesus var villig til at ofre sit liv for din skyld! Dernæst skal du tage imod andre menneskers kærlighed. Sig ja til andres tilbud om hjælp, omsorg og kærlighed. Og endelig kan du fuldende kærligheden i dit liv ved at du elsker Gud og andre mennesker.

Kærligheden er den stærkeste magt. Kærlighed – at elske og være elsket – kan bære dig gennem alle problemer du oplever. Jesus blev pint og døde af kærlighed, men han blev levende igen – han opstod – og (be)viste dermed kærlighedens styrke. Da jeg oplevede kærlighed i landsbyen Dhadagaun var det et budskab fra Gud om kærlighedens grænseløse magt. Jeg valgte at tage imod kærligheden og jeg vælger nu at gøre, hvad jeg kan for selv at vise kærlighed.

Du kan være med til at vise kærlighed ved at give en gave til sundhedscenteret i Dhadagaun. Indbetalt på Foreningen Julius’ Nepal-konto 2191 – 0719461352

Kærlig hilsen Jan Kornholt