Hvorfor er kristendommen bedre?

Hvilken religion er bedst?

                   Hvilken religion er bedst?

”Hvorfor er kristendommen bedre end andre religioner” Er den da det? Ku’ man passende svare igen. Er det ikke sådan i vores tolerante nutid, at sandheden er relativ, hvilket betyder, at hvis det er sandt og godt for dig, så er det fint.

Skal vi ikke bare parkere den der og ligestille enhver religion, og så lade folk selv om det. Acceptere at enhver religion har samme værdi. Kan det ene ikke være ligeså godt som noget andet? Og når nu mennesker uanset deres religion kan opføre sig både venligt og kærligt og gøre gode gerninger, så kan vi vel ikke kræve mere?

Og så er der jo også det, at bare tanken om at påstå, at noget er bedre end noget andet, kan let få andre til at betragte mig som arrogant og bedrevidende. Hvis jeg påstår at kristendommen er bedre end andre religioner, så er det naturligt at jeg møder modstand fra dem, som mener noget andet.

Det er faktisk meget spændende det her, og en helt ny virkelighed vi skal forholde os til i dagens Danmark – forholdet mellem religionerne. Da jeg var ung var det helt anderledes: Andre religioner spillede ikke rigtig nogen rolle. Al åndelighed i Danmark var forbeholdt de få aktive kirkekristne, og det eneste man gik op i var forskellen mellem kristne kirker (især dåb), mens det store flertal i Danmark var bedøvende ligeglade med religion. I min ungdom blev man kaldt svag og utilregnelig, hvis man åbnet sagde man var kristen eller på anden måde var religiøst aktiv.

I dag er det helt anderledes: De fleste i dag er åndeligt søgende og er helt åbne omkring det. Spørgsmålet er ikke om du tror eller ikke tror, men hvad tror du på, for åndelighed og religion er blevet populært. Først hinduismen som kom til Danmark med hippiekulturen og er blevet hængende – bl.a. i form af YOGA som er hinduistisk meditationsteknik. Dernæst er ISLAM blevet udbredt og synlig i Danmark gennem tilflytningen af fremmedarbejdere og dernæst flygtninge. Og endelig ser vi nu en massiv buddhistisk påvirkning. Tydeligst gennem ’Mindfulness’ som findes på mange uddannelser og arbejdspladser. Oprindeligt er mindfulness en buddhistisk bønsform.

Og førstemanden blandt verdens buddhister Hans hellighed Dalai Lama taler på onsdag og torsdag i Bella Centeret (11.-12. feb.). Der er solgt 7.400 billetter, de dyreste til 1.200 kr. stykket. Det er jo imponerende. Hvilken nulevende kristen ville kunne sælge billetter i det omfang i Danmark. Paven måske eller Obama? Faktum er, at vi i dag lever med mange religioner tæt på os, – og derfor er det vel et relevant spørgsmål i et forbrugersamfund at spørge: Om den ene religion er bedre end den anden?

I det gamle testamente i Bibelen er der i ingen slinger i valsen. Du skal tro på Gud, og alt andet er … forbandet: ”Se, jeg stiller jer i dag over for velsignelsen og forbandelsen, velsignelsen, hvis I lytter til Herren jeres Guds befalinger, og forbandelsen, hvis I ikke lytter til Herren jeres Guds befalinger, og følger andre guder!” (5.mos 11,26-28) Det er tydeligt i det gamle testamente, at Gud er en jaloux Gud der ikke finder sig i at hans folk tror på andet eller andre end den ene Gud.

’De ti bud’ er ret vigtige, synes vi også i dag – og det første bud hedder: ”Du må ikke have andre guder end mig!” Så fra begyndelse af har det været meget klart: Der blev lagt tydeligt afstand til de andre religioner – de var noget forbandet møg. Vi ser derfor gennem det meste af det gamle testamente at ’Guds Folk’ tager afstand ikke bare fra andre religioner, men også de andre folkeslag, som tror på ’møgguder’.

Men så kom Jesus og med ham kom det vi kalder kristendom. Og det interessante er at se den nye og anderledes måde hvorpå Jesus omgås mennesker fra andre religioner og folkeslag.

Jesus møder mange troende fra andre religioner. Jeg vil nævne tre af dem: En romersk officer, en kanaanæisk kvinde og en samaritansk kvinde.

1.
Jesus møder i byen Kapernaum en romersk officer (Læs Mattæus Evangeliet 8). Romerne var den voldelige og diskriminerende besættelsesmagt i Palæstina på Jesus’ tid. Romerne dyrkede kejseren som Gud. Romerne var på ingen måde velsete. Det svarer vel til det utænkelige, at Iran i dag havde besat Danmark og med vold og magt undertrykker og diskriminerer den kristne del af befolkningen. Hvordan ville en kristen dansker da møde en muslimsk officer fra besættelsesmagten?

Men Jesus afviser ikke officeren, som kommer for at bede ham om at helbrede sin tjener. Da Jesus lover at komme for at helbrede tjeneren, siger officeren noget overraskende: “Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt” (v.8). Da Jesus hører det, undrer han sig og siger: “Hold da op, så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen blandt mit eget folk. Jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords i Himmeriget” (v.10-11). Jesus udvider her markant grænsen for hvad der skal til for at være god nok i forhold til Gud. Jesus fremhæver en romersk soldat – en fremmed, en fra en anden religion og en andet folkeslag – som forbillede for troen på Gud.

2.
Jesus møde også en kanaanæisk kvinde – (Læs Mattæus Evangeliet 15). På en udenlands rejse møder Jesus denne kanaanæiske kvinde der nedstammede fra de oprindelige indbyggere i Palæstina, en gang kaldt Kanaans Land og hvis forfædre jøderne havde erobret landet fra. Hun var palæstinenser. Kender du bare lidt til hvordan det aktuelle forhold er mellem Israel og Palæstina så ved du hvor kontroversielt dette møde er.

Kvinden opsøger Jesus for at få ham til at helbrede sin syge datter. Først afviser Jesus hende, som man kunne forvente. Men kvinden vil ikke godtage Jesus’ afslag. Hun kaster sig foran Jesus og beder ham helt bogstaveligt om at få smulerne fra de riges bord (v.27). Og Jesus forbarmer sig over hende og siger: “Kvinde, din tro er stor. Det ske dig som du vil” (v.28). Jesus fremhæver altså denne kanaanæiske kvindes tro, selv om hun har en ‘forkert tro’, og hun kommer faktisk til at stå som et forbillede for den sande kristne tro.

3.
Og så er der beretningen hvor Jesus møder den samaritanske kvinde ved brønden i Sykar (Læs Johannes Evangeliet 4). Samaritanernes religion var en blanding af jødedom og kanaanæernes religion. En sådan blandingsreligion var specielt frastødende for jøderne på Jesus’ tid. Præcis som i min barndom, hvor jeg i min kirkes fællesskab klart fornemmede, at der var noget som var værre end de fortabte hedninger nemlig andre kristne som havde taget fejl.

Selve det faktum at Jesus’ taler med kvinden, er bemærkelsesværdigt. Normalt ville en jødisk mand aldrig tale med sådan en samaritansk kvinde. Jesus beder kvinden om vand, og giver sig til at tale med hende om hvilket slags vand, der kan slukke menneskets tørst efter mening. Det går op for kvinden, at Jesus er en mand med åndelig indsigt, og hun spørger ham derfor: “Hvor er det rette sted at tilbede Gud – er det i Jerusalem sådan som jøderne hævder eller er det på bjerget Gerazim sådan som vi samaritanere gør det?” (Spørgsmålet minder meget om vores spørgsmål i dag om hvilken religion der er den rette, – den bedste)

Jesus’ svar på spørgsmålet siger noget grundlæggende om hans forståelse af de forskellige religioner: “Tro mig” siger han, ”den tid kommer hvor man hverken skal tilbede Gud her eller i Jerusalem. Den tid kommer, ja den er allerede begyndt, hvor Gud skal tilbedes i ånd og sandhed.” Religionerne er optaget af ‘den rette tro’, ‘de rigtige ritualer’ og ‘hellige steder’, men Jesus påstår at sand tilbedelse ikke er afhængig af religiøse institutioner og ritualer og geografi, men af ånd og sandhed.

Det er da mærkværdigt, at Jesus er så positiv overfor dem fra andre religioner. Endnu mere mærkeligt er det måske, at dem, han behandler hårdest, er fra hans eget folk og hans egen religion. Han skændtes med alle dem, der mente de havde ret. ’I hyklere’ råbte han til teologerne og de religiøse ledere. ’Vig bag mig Satan’ sagde han til sin nærmeste medarbejder Peter, ’I lidettroende’ sagde han til sine disciple, dem som fulgte ham tættest. Og så bliver romeren, kanaanæeren og samaritaneren fremhævet.

For Jesus kom med en ny vision om at Guds frelse ikke kun var for de udvalgte, de rettroende – men også er for kanaanæere, samaritanere og romere – dem der ifølge Det Gamle Testamente var udenfor, dem med en forkert religion. Guds Rige – det centrale emne i Jesus’ budskab – er ikke et etnisk fællesskab eller et geografisk sted, men et inkluderende fællesskab konkretiseret i Jesus’ eget liv og i det fællesskab han skabte. Den frihed, det fællesskab, den fred, den retfærdighed og den kærlighed som Jesus forkyndte som kendetegn på Guds Rige, er en mulighed ikke kun for de rigtige, ikke kun for mennesker der er ligesom mig og tror lige som mig, men for alle mennesker! Jesus understregede, at hans budskab ikke kun gjaldt hans eget folk, men var en aktuel mulighed for alle uanset deres etniske eller religiøse baggrund.

”Fra i dag skal du være med mig i paradiset”, sagde Jesus til røveren der hang på korset ved siden af ham.- Hvilke religion mon han havde, den røver? Det ved vi ikke, og det er helt ligegyldigt. Det afgørende er at han bad Jesus om hjælp.

Lad mig slutte med at referere til min samtale med Steffen ,der førte til prædiketemaet i dag: Da talte vi om dette, at alle mennesker uanset religion kunne jo gøre det gode – og være gode menneske – sådan rigtigt. Spørgsmålet opstod da naturligt, hvordan det så kan være rigtigt at fremhæve den ene religion frem for den anden?

Skal vi tage Jesus alvorligt – og det skal vi selvfølgelig – så viser han det jo på den måde at han selv er ligeglad med hvor hellige eller hvor lydige eller hvor fromme mennesker er. Jesus er ligeglad med hvilken religion mennesker hører hjemme i – han er alene ude efter ærligheden, åbenheden og hjælpsomheden og han fremhæver selv altid det sunde og sande og kærlige i andre mennesker, uanset deres baggrund.

På en måde kan man sige at Jesus kom og gik på tværs af religioner, han kom og fjernede religionernes evige fokusering på sig selv og på hvem der er indenfor og udenfor. Jesus kom ikke for at stifte en ny religion – og at kalde kristendommen en ny religion er ikke noget Jesus har fundet på.

Men de mennesker der valgte at tro på Jesus og begyndte at følge ham, de har selvfølgelig organiseret sig i religiøs forstand. For vi mennesker kan ikke lade være med det. Derfor har vi kirker, og det er godt! Vi skal bare vide, at vi ingen garanti har, for at Jesus synes, at det lige præcis skal være på den måde vi gør i de kristne kirker, i Baptistkirken, i Købnerkirken … og hvor som helst mennesker nu laver organisationer og fællesskaber omkring Jesus’ navn.

Så at påstå at vores er bedre end de andres… er helt grundlæggende forkert. Min religion, min kirke, mine regler, min tro skal jeg ikke omtale på en sådan måde, at jeg nedgør de andres religion og de andres tro. Men jeg ved, det er så forbandet svært at tale godt om sit eget uden at det kan opfattes som nedsættende omtale af andre.

Jeg vil derfor lærer af den romerske officer, og den kanaanæiske og samaritanske kvinde: Jeg vil i al ydmyghed komme til Jesus og bede om hjælp. Jeg vil indrømme, at jeg ved jeg grundlæggende er i samme situation som alle andre mennesker: Vi er skabt af den samme Gud og lige meget værd (uendelig meget værd – alle sammen), og vi har alle brug for hjælp.

Så kristendommen er ikke bedre end andre religioner, … men anderledes. Det unikke ved kristendommen er, at den som religion bærer et budskab om en, der ikke ville spærres inde i religionen. Budskabet om Jesus – dét er unikt og findes ikke magen til i andre religioner: Det er budskabet om at Gud blev menneske og valgte at gøre sig magtesløs og endte med at blive slået ihjel af sine skabninger. Og budskabet om at den opofrende kærlighed, han viste, var stærkere end døden og han opstod derfor påskedag.

Og Jesus gjorde det – ikke for at blære sig og demonstrere at hans religion er den rigtige – men han gjorde det for at møde mennesker, hvor de er og redde os uanset hvem vi er. Paulus skriver om Jesus: (Fil. 2,6-11)

”Han så ud som Gud. Han var ligesom Gud, og det havde han ret til. Men han gav afkald på sin ret og valgte at se ud som en slave. Han blev ligesom et menneske og lignede os. Han ydmygede sig og adlød Gud, selvom det betød han skulle dø – dø på korset. Derfor ophøjede Gud ham og gav ham navnet over alle navne.”

Paulus skriver, at jeg skal have den samme indstilling (sindelag) som Jesus. Så det prøver jeg. Derfor undlader jeg at tale nedsættende om andres religion og derfor vælger jeg at blive ven med arabere, buddhister, amerikanere, muslimer, ateister og dem som bare er besværlige. I min kirke er der religionsfrihed fordi vi har Jesus i centrum. Han tog imod alle og det vil jeg også forsøge!

Prædiken ‘on demand’ holdt  i Købnerkirken 8. februar 2015. Steffen Søndergaard havde bedt om en prædiken med dette emne. Du er også velkommen til at henvende dig til Købnerkirkens præst Jan Kornholt hvis du har et ønske til en emne for en prædiken i Købnerkirken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *