Historien om en flaske vand

Har du prøvet at løbe tør for energi? At kroppens simpelthen siger stop? Det prøvede jeg i sommer. Det var 20. juli og vi var nået til 17. etape i verdens største cykelløb ’Tour de France’. Det var en bjergetape som sluttede med to kæmpe bjerge. Jeg boede i byen Martigny i Schweitz lige for foden af det ene bjerg ’Col de La Forlaz.’Og jeg skulle ud og se cykelløb.

5 km til toppen

5 km til toppen

Jeg ville gå op og være så tæt på toppen som mulig, der hvor de dramatiske begivenheder i cykelløbet finder sted. Inden jeg gik, drak jeg en liter vand og i min rygsæk var tre flasker vand og en madpakke. Det var et fantastisk vejr med sol og 30 grader. Jeg begyndte at gå op af bjerget som var en 12,6 km stigning på gennemsnitlig 8,2 %.  På den første time kom jeg længere end jeg havde regnet med. Jeg var allerede gennemblødt af sved og var begyndt at drikke af min vandbeholdning. Det var en sydvendt bjergskråning og solen bagte på min kasket og jeg var i vældigt humør ligesom de 1000 vis af andre glade mennesker på bjerget. Jeg begyndte at tro på, at jeg kunne komme helt til tops.

Men efter næsten tre timers vandring og to km. før toppen gik det galt. Jeg gik i stå. Ikke fordi jeg besluttede mig for at stoppe, men fordi jeg fik et anfald af kvalme og benene eksede under mig. Så lå jeg der i græsset og tænkte på rejseforsikring og ambulance og om hvor dum man kan være. Jeg havde drukket det sidste af mit vand. Det første fornuftige min hjerne gjorde derefter var at beslutte ikke at gå længere op. Det næste var at spise lidt af den mad jeg havde taget med. Det hjalp lidt og jeg kom på benene og var parat til at se cykelløb.

VittelInden cykelrytterne kom, kørte der en karavane forbi med vogne hvorfra der blev uddelt reklamer og vareprøver fra de firmaer der sponserede cykelløbet. Et værre cirkus. På vognene stod unge, smukke og let påklædte kvinder med søde smil. der var høj musik og budskaber om, hvor fantastiske deres produkter var.  Og så kom vognene fra Vittel. Et firma der sælger vand! På en af vognene var der en af de unge kvinder der lænede sig ud og rakte flasker med vand til publikum. Jeg gik straks frem og rakte ud efter en vandflaske. Hun fik øje på mig og rakte mig en flaske vand. Hun slap den ikke før jeg havde et solidt greb om flasken.

Den oplevelse blev en slags lignelse for mig. Sådan en historie som Jesus fortæller for at forklare hvordan Gud er. Jeg var nået til en grænse, og manglede vand og energi. Og lige der var der en som rakte mig en flaske livgivende koldt vand. Under andre omstændigheder ville jeg have været negativ og afvisende overfor den slags påtrængende kommercielle indslag i mit liv. Lidt ligesom i den lignelse Jesus fortæller om ’den barmhjertige samaritaner’ hvor det også er den forkerte der hjælpe. (Læs Lukas 10,25-37) På samme måde fik jeg hjælp fra en reklamevogn i Tour de France karavanen.

Det kristne budskab er et tilbud om at du kan få den energi og de ressourcer du behøver. Når du går ’død’ på vej til målet, så er troen på Guds omsorg og kærlighed ligesom den flaske jeg tog imod på bjerget: Livgivende og fornyende.

Kærlig hilsen Jan Kornholt

Tryk til kirkebladet ‘NYT fra Købnerkirken’ august 2016′