Er du i tvivl?

Det er OK at være i tvivl. Den sikre tro findes ikke!

Det er OK at være i tvivl. Den sikre tro findes ikke!

Det er helt normalt at være i tvivl. Den sikre tro findes ikke!

Jeg møder dagligt utallige påstande som jeg tvivler på. Jeg læser på Facebook at en er blevet syg af at se X-factor. En anden har en intelligenskvotient på 389. En pige skriver, hun kun har en dag tilbage at leve i, og en nabo skriver, at hun flytter til Brasilien. Men det tvivler jeg på.

Jeg er også i tvivl når jeg hører politikerne tale. Hvem kan jeg tro på når de siger noget forskelligt, og hver for sig påstår at have ret. Mange sportsfolk har indrømmet, at de har brugt doping, mens andre benægter at have snydt. Hvem skal jeg tro på, når to mennesker i nyhederne beskylder hinanden for at lyve? Jeg tvivler på meget af det jeg læser og hører.

Det er værre når det gælder de mennesker, jeg er mest knyttet til i min hverdag. Det går ikke at jeg tvivler på om min ægtefælle taler sandt. Det er ikke godt at tvivle på kollegaers loyalitet eller venners motiver. Jeg har brug for at tro på mennesker, for at mit liv kan være godt. Det er på samme måde med Gud: Jeg har brug for at tro på, at der er en mening, en Gud, en god grund til at leve osv. Jeg vil så nødigt tvivle, for tvivl betyder usikkerhed. Når det gælder mine nærmeste og Gud og meningen med livet, så vil jeg så gerne være sikker.

I Bibelen er en beretning hvor Jesus møder sine venner efter at han er opstået fra døden. ’Det kan jo ikke passe’ siger Thomas, en af Jesus’ venner. (læs Johannes Evangeliet 20,19-29). Det er bogstaveligt talt utroligt hvad Bibelen påstår, og derfor let at tvivle på. ”Jeg tror kun på det hvis jeg kan se og mærke…” siger Thomas.

Selv den verdenskendte nonne, moder Teresa, tvivlede på Guds eksistens. Hun følte sig ofte forladt af Gud. I et brev skrev hun: “Alene … hvor er min tro – selv i mit inderste er der kun tomhed og mørke. Min Gud, hvor er denne ukendte smerte dog pinefuld. Jeg har ingen tro..”

Tvivl er en uundgåelig del af troen. Den sikre tro uden tvivl findes ikke. Søren Kierkegaard sagde: ”Det modsatte at tro er ikke tvivl, men fortvivlelse.” For der findes ingen tro uden tvivl – det er to sider af samme sag. Søren Kierkegaard skrev også: ”Man bør tvivle om alt, men tro på meget.?”

Tro og tvivl er ikke modsætninger, men to naturlige måder at forholde sig til det uforståelige og utrolige: Det, jeg ikke kan se og det, jeg ikke kan vide. Tro er at satse – at vælge at være overbevist om en antagelse jeg ingen garanti har for. Jeg tror på min ægtefælles og mine forældres og mine børns kærlighed til mig, og jeg vælger at tror på Gud, selv om jeg ikke kan være sikker.

Og så er der det fantastiske ved troen, at den ikke er min præstation – troen er en gave fra Gud. Jeg skal ikke kæmpe mig ud af tvivlen – men indrømme tvivlen og så bede Gud hjælpe dig. Og da er min erfaring den, at Gud giver mig tro som en indre styrke, som hjælper i dag og i de gode og de svære dage som kommer. Troen er den ressource Gud giver mig, så jeg kan vide hvem jeg er, og kan prioritere i mit kaotiske liv, og kan stole på andre mennesker og på hvad Gud siger.

Troen er en gave og tvivlen er et vilkår. Derfor er jeg ikke bange for at tvivle, og derfor rækker jeg ud efter troen.

Kærlig hilsen
Jan Kornholt

Skriv et svar