Om at bekymre sig

INDLEDNING

I dag skal det handle om at bekymre sig, for det er jeg nemlig rigtig god til. Heldigvis handler det om mere end det, om hvordan Gud smider om sig med såsæd, så vi alle sammen kan bære frugt. Så er bekymringerne også lidt lettere at holde ud.

SANG

Nu titte til hinanden
Sorø Akademis Pigekor

FRA BIBELEN

Søg Herren, når han er at finde, kald på ham, når han er nær. Den ugudelige skal forlade sin vej, det onde menneske sine planer og vende om til Herren, som vil vise ham barmhjertighed, tilbage til vor Gud, for han er rig på tilgivelse. For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren; for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer. For som regnen og sneen falder fra himlen og ikke vender tilbage dertil, men væder jorden, befrugter den og får den til at spire og giver udsæd til den, der vil så, og brød til den, der vil spise, sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde. (Esajas’ Bog 55,6-11)

BØN

Kære Gud, tak for dagen i dag, der er kommet til os med nye muligheder og nyt håb. En ny dag hvor du i din gavmildhed velsigner os, så vi kan velsigne andre omkring.

Vær med os hver især, og lad os mærke dit nærvær, din nåde, din kærlighed. Hjælp os med at lade verden ligge for en stund og bare være sammen med dig. Lad den tid vi vil bruge her nu minde os om det fællesskab vi savner, og vis os hvordan vi kan huske os selv og hinanden på, at vi er et med hinanden fordi vi er et med dig.

I Dit navn,
Amen

SANG

Der er nåde nok for os
Arvid Asmussen og Joachim Hejslet Jørgensen

FRA BIBELEN

Jesus gav sig igen til at undervise nede ved søen. Og en meget stor skare flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd ude på søen, mens hele skaren stod på bredden inde på land. Og han lærte dem meget i lignelser, og i sin undervisning sagde han til dem: »Hør her! En sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; og da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte. Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold.« Og han sagde: »Den, der har ører at høre med, skal høre!« Da han var blevet alene med sine ledsagere og de tolv, spurgte de ham om lignelserne. Og han svarede dem: »Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser, for at de skal se og se, men intet forstå, de skal høre og høre, men intet fatte, for at de ikke skal vende om og få tilgivelse. Og han sagde til dem: »Forstår I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå de andre lignelser? Sædemanden sår ordet. Med dem på vejen, hvor ordet sås, er det sådan, at når de har hørt det, kommer Satan straks og tager det ord bort, der er sået i dem. De, der bliver sået på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har hørt det; men de har ikke rod i sig, de holder kun ud en tid, så når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder de straks fra. Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. Men de, der bliver sået i den gode jord, det er dem, der hører ordet og tager imod det og bærer frugt, tredive og tres og hundrede fold.« (Markusevangeliet 4,1-20)

PRÆDIKEN

Disse gudstjenesteoplæg følger tekstrækken som bruges i folkekirken og en række andre kirker, og det kan godt virke som at spille hasard. Nogle søndage taber man, fordi teksten er en, der er svær at sige noget om, eller fordi man har noget på hjerte, som ikke passer til. Andre søndage vinder man stort, fordi teksten taler lige ind i det, man gerne vil sige noget om eller noget der rør sig i tiden. I dag er en vinder – ikke fordi jeg kan love en imminent prædiken, men fordi dagens tekst, siger noget om et emne der ligger mig på sinde. Bekymringer.

Jeg er verdensmester i bekymringer. Giv mit et scenarie, og jeg skal fortælle præcis hvad der kan gå galt og hvordan. Det er et ikke særligt charmerende træk ved min personlighed.

Fordi jeg er så god til at bekymre mig, så har jeg også læst dagens evangelietekst flere gange, det er en tekst jeg er vendt tilbage til for at minde mig selv om, at bekymringer ikke altid er det værd. Selvfølgelig er der tidspunkter, hvor man kan bekymre sig med rette, hvor det er godt og sundt at bekymre sig, så man kan forholde sig til en uhensigtsmæssig situation. Men ofte bliver bekymringerne som tidsler, der kvæler de gode nyheder. Bekymringerne bruger alt næringen, så der ikke er noget tilbage, til det der skal bære frugt.

Men dagens tekst handler ikke kun om bekymringer, for det er ikke det eneste, der kan kvæle de gode nyheder, og det er ikke den eneste grund til, at det vi hører, ikke altid rodfæster sig i os. Og måske er det også det helt forkerte sted at starte – for før spørgsmålet om, hvorvidt det rodfæster sig eller ej overhovedet giver mening, skal der jo have været en sædemand og så. En sædemand, der er så ødsel med sin såsæd, at han ikke bare lader det falde i den gode jord, på marken, men overalt han kommer.

De gode nyheder er, at Gud er som den ødsle sædemand. Han smider om sig med såsæd, uden tanke på hvor den falder. På vejen, på klippegrund, blandt tidsler og på marken, alle stederne falder der korn, der har potentialet til at bære frugt. Alle sammen får vi chancen, uden først at skulle bevise, at vi er den gode jord.

De gode nyheder er også det det bliver sået. Nåde. Barmhjertighed. Kærlighed. Fred.

Når det er udgangspunktet, når vi starter historien der, så bliver det også meget lettere at være den gode jord. At høre hvad der bliver sagt, så fuglene ikke kommer og plukker det op. Ikke at lade rødderne blive svedet af solen eller kvalt af tidsler. For i sin ødselhed har Gud ikke bare sået sit ord i hver af os, Gud har også givet os hver især de værktøjer der skal til, for at hjælpe os selv og hinanden til at blive den gode jord, der gør at vi bærer frugt.

”For som regnen og sneen falder fra himlen og ikke vender tilbage dertil, men væder jorden, befrugter den og får den til at spire og giver udsæd til den, der vil så, og brød til den, der vil spise, sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde”

Sådan læser vi i dag i Esajas bog, og Guds ærinde er, at vi skal bære frugt. Derfor står vi ikke alene med forfølgelser og fristelser. Eller bekymringer.

Og så er jeg tilbage hvor jeg startede, men med mere ro i maven. For selvom der er mange ting at bekymre sig over, og selvom jeg kan lade mig friste til alt muligt, og selvom der er trængsel, så behøver jeg ikke længere selv at være den, der gør det hele. Jeg skal gøre mit, men fordi Gud er ødsel, så får jeg den hjælp jeg har brug for, så såsæden kan slå rod og børe frugt. Og så jeg kan være ødsel overfor alle dem jeg møder på min vej.

BØN

Gud, tak fordi du giver i overflod, fordi du er ødsel med alt det du har til os.
Tak fordi du velsigner os med det vi behøver for at stå imod alt det, der vil plukke dine løfter og gaver op fra os.
Tak fordi du hjælper os med at blive den gode jord, hvor vores rødder kan vokse sig stærke, så vi kan bære frugt.
Lad den velsignelse der strømmer fra dig, udover os, strømme til hele verden.
Lad os føle din gavmildhed, når andre giver os det vi har brug for.
Lad os dele din gavmildhed, når vi giver andre, det de behøver.
Lad os bære din velsignelse til dem der er alene og bange, dem der er syge og trætte, dem der har brug for den.
Kom til os, så vi kan gå til andre.
Amen

SANG

Vi vil gi’ dig det bedste vi har
Arvid Asmussen

FRA BIBELEN

Vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft – der står jo skrevet: »De vises visdom vil jeg ødelægge, de kloges klogskab vil jeg tilintetgøre.« Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er denne verdens kloge hoveder? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab? For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker. (Første Korintherbrev 1,18-25)

SANG

Elske Som Dig
Line Reckweg og Nicolai Abildtrup