Mariæ bebudelse

INDLEDNING

I dag er Mariæ bebudelse søndag, og derfor handler det om Maria. Det gør det både i de sange vi skal høre og i prædikenen.

Prædikenen er længere end normalt, men der er så meget at sige om Maria. Maria er nemlig ikke bare en spændende kvinde, hun er også et vigtigt eksempel på, hvad almindelige mennesker kan, når bare vi tror.

SANG

Vi synger med Maria
Anja Prip Olsen

FRA BIBELEN

Herren talte på ny til Akaz: »Bed om et tegn fra Herren din Gud, nede fra dødsriget eller oppe fra det høje.« Akaz svarede: »Jeg vil ikke bede om noget tegn, for jeg vil ikke udæske Herren.« Da sagde Esajas: »Hør nu, Davids hus. Er det ikke nok, at I er mennesker til besvær? Skal I også besvære min Gud? Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.« (Esajas’ Bog 7,10-14)

BØN

Gud, vi takker dig, fordi det er en ny dag. En ny dag, hvor vi kan komme til dig og til hinanden.
Tak fordi du giver os lige det vi har brug for, fordi du er med os.

Velsign os, og kom til os nu, så vi bliver mindet om det nærvær og din kærlighed. Så vi bliver fyldt med alt godt fra dig, som vi kan tage med ud i verden.

Det beder vi om, i dit navn.
Amen

SANG

Magnificat
Taizé

På latin er teksten Magnificat anima mea Dominum, det betyder Min sjæl ophøjer Herren.

FRA BIBELEN

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.« Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende. (Lukasevangeliet 1,26-38)

PRÆDIKEN

Det er Mariæ bebudelse søndag, den dag, hvor vi markerer, at ærkeenglen Gabriel kom til en helt almindelig kvinde med løftet om Guds søn.

Maria er en central figur i bibelen, fordi uden hende havde vi ikke Jesus. Men det er ikke det eneste, der gør hende til en interessant person at beskæftige sig med. Hun er nemlig også en af de få navngivne kvinder vi har i evangelierne.

Kvinderne findes i evangelierne, ligesom de findes i brevene og i det Gamle Testamente, men nogle gange kan de være svære at få øje på, fordi de ikke altid er navngivne. Navngivne eller unavngivne, gennem hele bibelen finder vi kvinder, der er eksempler på, hvordan tillid og tro ser ud, og Maria er et af de bedste eksempler på dette.

Men Maria er ikke bare et eksempel på, hvordan troen ser ud, hun er også et eksempel på, hvad troen kræver af os, og i sidste ende, hvilken frugt troen kan bære. Hun er et eksempel, ikke bare i betydningen ”sådan kan tro se ud”, men også i betydningen ”et eksempel til efterfølgelse”.

Mange af os, der er vandt til at komme i kirken, og som kender det lidt interne kirkesprog, vi nogle gange taler med hinanden, vi har nok hørt Jesus omtalt som et eksempel til efterfølgelse. Vi skal følge Jesu eksempel. Vi skal gøre hvad vi kan, for at komme til at ligne Jesus. Og det er rigtigt nok, det skal vi. Det er bare en udfordring, vi aldrig kommer i mål med. Jesus var fuldt ud Gud og fuldt ud menneske, og vi bliver aldrig andet end mennesker.

Netop derfor, er Maria så godt et eksempel. Netop derfor, er Marias reaktion, da hun stod der foran Gabriel, så interessant. Maria var et helt almindeligt menneske som os, og derfor siger hendes historie noget om, hvad vi kan gøre – ikke bare hvad vi skal stræbe efter, velvidende at det er umuligt at opnå.

Maria bliver kaldet til noget, der ligger så langt ud over vores forstand, at det kan være svært at sætte ord på det. Det hun bliver bedt om at gøre, er så utroligt, at vi ikke kan forstå det, uanset hvor meget vi prøver. Alligevel siger hun ”ja”, og det endda uden megen overtalelse fra Gabriel.

Jeg har aldrig oplevet et kald så klart, at det lød som en stemme fra oven, og jeg har aldrig oplevet at blive kaldet til noget, jeg ikke kunne forstå hvordan kunne lade sig gøre, men selv når omstændighederne har været mindre krævende og mere almindelige end det, har mit ja ikke siddet så løst på tungen som Marias. Selv når jeg har oplevet at tingene blev lagt til rette for mig, eller at jeg blev forsigtigt skubbet i en retning, har jeg haft brug for meget mere overtalelse, end det vi kan læse i stykket om Maria.

Marias villighed til at sige ”ja”, det viser den enorme tillid hun har til Gud og til det Gabriel siger. Hun var jøde, så hun har godt vidst hvor stort det, hun blev bedt om, var. Alligevel går hun med ganske få ord fra at være helt uforstående overfor, hvordan det skulle ske, til at prise Gud og kalde sig Herrens tjenerinde.

Men på det korte stykke beviser hun ikke alene, at hun er fyldt med tillid til Gud. Hun viser også, at hun er fyldt med tillid til Josef. Hvis ikke hun var det, så ville hun aldrig kunne sige ja til at gøre det, hun gør. Hvis ikke hun stolede på, at Josef ville gøre det rette, så kunne hun ikke sige ja, for graviditet uden for ægteskabet, i det samfund hun levede i, ville stille hende uden muligheder. Og udover tilliden til Gud og tilliden til Josef, så må der også have været en tillid til menneskene omkring hende. Tillid til, at hvis Josef ikke gjorde det rigtige, hvis han slog hånden af hende, så ville der være nogen til at hjælpe hende. En eller anden, der ville vise hende næstekærlighed.

Det er hvad troen kræver af os. At vi er tjenstvillige, ja, men også at vi tror på og har tillid til andre mennesker. At vi tror på og har tillid til, at andre mennesker også er skabt i Guds billede. At andre mennesker også bærer Guds aftryk. Hvis ikke vi gør det, så kan vi ikke gøre noget med vores tro.

Hvis ikke vi tror på, at andre mennesker er det værd, og at andre mennesker på samme måde som os, har Kærligheden i sig, så kan vores tro ikke få liv.

Troen kræver af os, at vi træder udover os selv.

Det ser vi Maria gøre, da hun siger ja til at blive mor til Jesus. Men vi ser det endnu mere tydeligt i Marias lovsang:

Da sagde Maria:
Min sjæl ophøjer Herren,
og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde.
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,
varer i slægt efter slægt.

Han har øvet vældige gerninger med sin arm,
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen,
og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver,
og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel
og husker på sin barmhjertighed
– som han tilsagde vore fædre –
mod Abraham og hans slægt til evig tid.
(Lukasevangeliet 1,46-55)

For selvom Maria starter lovsangen med alt hvad Gud har gjort for hende, så er anden halvdel fyldt med budskabet om det Gud gør for mennesker. For dem der har mindst, dem der har brug for mest. Det er et budskab, der bliver helt centralt i Jesu forkyndelse få kapitler senere, men her har vi det allerede.

Når vi tror på Gud og på mennesker omkring os, så kan troen bære frugt. Hos Maria bliver det meget bogstaveligt. Hun blev frugtbar og fødte Jesus, men også for os, bærer troen frugt, når vi formår at træde udover os selv. Når den får os til at være og handle for andre.

Maria handlede for hele verden, men mindre kan også gøre det.

De gode nyheder i Mariæ bebudelse er selvfølgelig Jesus, men det er også den rolle Maria, som helt almindelig kvinde, får lov at spille.

Som nævnt, så er Jesus fuldt ud Gud og fuldt ud menneske, og det er han gennem Maria.

Alle de profetier om frelseren, vi får at vide, går i opfyldelse med Jesus, de gør det gennem Josef. Det er Josef, der er af Davids slægt. Det er ham der omtales som efterkommer af Abraham. Den slægtstavle, der indleder Matthæusevangeliet og dermed vores Nye Testamente, den fortæller hvordan Jesus er relateret til alle de store figurer i Israels historie gennem Josef.

Men det er gennem Maria, han er fuldt menneske.

Maria, der træder udover sig selv, og gøre noget, der er helt ubegribeligt. Hvis ikke det er et eksempel på at tage troens konsekvens alvorligt, så ved jeg ikke hvad er.

Jesus har visheden, han er i Faderen og Faderen er i ham. Men Maria har kun sin tro, hun har ingen sikkerhed. Hun kan kun stole på sin Gud, på Josef og på verden.

Det er også vores vilkår, vi får ingen sikkerhed, ingen beviser. Vi må bare tro.

SPØRGSMÅL TIL REFLEKSION

  1. Hvem har været et forbillede for dig, i din tro? Hvem har vist dig, hvordan tro kan se ud?
  2. Hvor har du muligheden for at gøre noget ekstraordinært i dit liv? Genkender du det når du får muligheden?

BØN

Tak Gud, for alle de eksempler på tro, du giver os.
Tak fordi vi alle bærer dit aftryk, så vi kan være til opmuntring og inspiration og velsignelse for hinanden.
Tak fordi du gav os din søn gennem Maria, så vi kan se hvad der er muligt for helt almindelige mennesker som os.
Gud, vi beder dig, tag den velsignelse vi har fået og del den med verden. Brug os.
Vis os hvordan vi tager troens konsekvens og bliver bare lidt af det Maria er for os.
Vis os hvordan vi kan træde ud over os selv og se verden og mennesker i dit lys.
Amen

SANG

Alle mine kilder skal være hos dig
Asminderød Kirke

FRA BIBELEN

Det, som var fra begyndelsen, det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved: livets ord og livet blev åbenbaret, og vi har set det og vidner om det og forkynder jer det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os – det, som vi har set og hørt, forkynder vi også for jer, for at også I kan have fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans søn, Jesus Kristus. (Første Johannesbrev 1,1-3)

SANG

Velsignelsen
Hans Christian Jochimsen