Fem brød og to fisk

INDLEDNING

Dagens prædiken handler om mad og mirakler. Men i virkeligheden handler den om håb, og visheden om, at vi i dag er halvvejs mod påske og bedre tider.

SANG

Gud, du, som lyset og dagen oplod
Trinitatis Kirke

FRA BIBELEN

Moses sagde til Israels folk: Alt det, jeg i dag befaler dig, skal I omhyggeligt gøre, for at I må leve og blive talrige og komme ind og tage det land i besiddelse, som Herren lovede jeres fædre. Husk, hvordan Herren din Gud nu i fyrre år har ladet dig vandre i ørkenen, for at ydmyge dig og sætte dig på prøve, så han kunne få at vide, om du har i sinde at holde hans befalinger eller ej. Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig manna at spise, som hverken du eller dine fædre kendte, for at lade dig vide, at mennesket ikke lever af brød alene, men af alt, hvad der udgår af Herrens mund. (Femte Mosebog 8,1-3)

BØN

Tak Gud, fordi vi kan komme til dig, selv når vi ikke kan komme til kirkebygningen. Tak fordi kirken ikke er en bygning.

Velsign den tid vi skal bruge nu, og åbn vores sind og vores hjerter, så vi kan tage imod det, du har til os. Vi beder om at det må være et øjeblik, hvor der er tid og plads til ro og eftertanke og fordybelse.

Vi beder for os selv og hinanden, og for alle dem, der ikke selv kan eller vil bede. Dem der ikke har ordene, eller overskuddet, eller troen. Må du være med os og med dem, og fylde os med tro håb og kærlighed.

Amen

SANG

Mit hjerte som bolig
Simon Pedersen

FRA BIBELEN

Derefter tog Jesus over til den anden side af Galilæas Sø, Tiberias Sø. En stor folkeskare fulgte ham, fordi de så de tegn, han gjorde ved at helbrede de syge. Men Jesus gik op på bjerget, og dér satte han sig sammen med sine disciple. Påsken, jødernes fest, var nær. Da Jesus løftede blikket og så, at en stor skare kom hen imod ham, sagde han til Filip: »Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise?« Men det sagde han for at sætte ham på prøve, for selv vidste han, hvad han ville gøre. Filip svarede ham: »Brød for to hundrede denarer slår ikke til, så de kan få bare en lille smule hver.« En af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, sagde til ham: »Der er en lille dreng her, han har fem bygbrød og to fisk; men hvad er det til så mange?« Jesus sagde: »Få folk til at sætte sig.« Der var meget græs på stedet. Mændene satte sig; de var omkring fem tusind. Så tog Jesus brødene, takkede og delte ud til dem, der sad der; på samme måde også af fiskene, så meget de ville have. Da de var blevet mætte, sagde han til sine disciple: »Saml de stykker sammen, som er tilovers, så intet går til spilde.« Så samlede de dem sammen og fyldte tolv kurve med de stykker af de fem bygbrød, som var tilovers efter dem, der havde spist. Da folk havde set det tegn, han havde gjort, sagde de: »Han er sandelig Profeten, som skal komme til verden.« Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge, og han trak sig atter tilbage til bjerget, helt alene. (Johannesevangeliet 6,1-15)

PRÆDIKEN

I dagens tekst læser vi om et af de mest kendte mirakler Jesus udførte, nemlig bespisningen af de fem tusinde. Men nogle brød og et par fisk mætter Jesus den kæmpe folkeskare, og der er endda store mængder mad i overskud. Det er vel nærmest definitionen på et mirakel, og noget vi nok næppe helt kan forestille os, uanset hvor meget vi forsøger.

Fortællingen kommer i dag, midfaste søndag. Selvom det nok er de færreste af os, der faster i fasten, og for mange der gør, er søndag ikke en fastedag, så er det alligevel slående at bespisningsunderet kommer halvvejs mellem askeonsdag og påsken i vores tekstrække. Det er svært ikke at lade sine tanker henlede på mad. Og læser man teksten fra Femte Mosebog, der indledte dette gudstjenesteoplæg, så slutter det med udsagnet om, at mennesker ikke skal leve af brød alene.

Mad spiller da også en helt central rolle mange steder i bibelen, og mange af de måltider vi læser om, har en eller anden symbolsk betydning, udover at være næring. Også vores eget liv, betyder mad ofte andet og mere end næring til kroppen. Vi taler om måltidsfællesskaber som noget særligt, fordi der sker noget, når vi spiser sammen.

Nadvermåltidet er nok det ultimative eksempel på dette.

Når vi spiser sammen, kommer vi hinanden ved på en måde, få andre ting giver os mulighed for. Vi inviterer andre mennesker ind i en intimsfære, og lader dem se os. Det er et mirakel i sig selv.

Måske er grunden til, at bespisningen og fasten og måltidsfælleskaber gør så stort indtryk på mig lige nu, at det er noget af det, vi må undvære. Det er længe siden, at jeg har spist med et menneske, der ikke er en del af den lille gruppe, jeg ser i min hverdag. At dele måltider med venner og familie en af de ting, vi har givet afkald på, for at passe på hinanden. Og uanset hvor meget vi end ved, at det er det rette at gøre, så er det et afsavn.

Jeg har holdt mig fra at tale om coronasituationen i disse gudstjenesteoplæg, den får vi nok af, hver eneste dag. Men når jeg gør en undtagelse i dag, så skyldes det, at jeg oprigtigt mener, at der er gode nyheder at finde. Og fordi dagens tekst har mindet mig om, hvad det er vi skal tilbage til, hvorfor vi vær især har taget forholdsregler det sidste år, som vi helst havde været fri for.

De gode nyheder denne midfaste søndag er, at vi er tæt på målet. Både på påsken, som venter lige om hjørnet, og på igen at kunne mødes med de mennesker vi holder af, og mennesker vi ikke kender, i alle former for fællesskaber, uanset om de er centreret om et måltid eller ej.

Bespisningsunderet, der nærmest er definitionen på et mirakel, minder mig om, at der sker mirakler. Og at vi lever midt i et mirakel, det mirakel der er moderne medicin, og mennesker der passer på hinanden og rækker ud til dem, der har det svært. Hver dag er der mirakler at få øje på, hvis vi åbner øjnene og ser os om. Og vi kan få lov at være andres mirakler. Også selvom det ikke er lige så storslået som at mætte flere tusinde med nogle brød og et par fisk. Eller en vaccine, der er ved at give os noget der minder om en hverdag tilbage.

Ingen kommer til at høre mig sige, at coronasituationen var for det bedste, eller at det skete af en grund. Men jeg håber, at her halvvejs mod påske, at vi har øjnene åbne for de mirakler der sker omkring os. Og at når vi igen kan sætte os ned og bryde brød med andre end de allernærmeste, så husker vi, den gave vi har fået. At vi ikke lever af brød alene, og at når vi bryder brødet sammen, så bliver vi til et legeme.

SPØRGSMÅL TIL REFLEKSION

  1. Har du oplevet et mirakel, i den forgangne uge, som du måske ikke så som et mirakel, da det skete?
  2. Hvordan kan du være med til at bære lys og håb – og måske mirakler – ind i et andet menneskes liv, i ugen der kommer?

BØN

Jesus, tak fordi du gør mirakler i vores liv.
Tak fordi du giver os håb.
Tak fordi du lader dit lys skinne over os.

Hjælp os med at genkende miraklerne.
Hjælp os med at gøre mirakler for andre.
Hjælp os med at huske alt det gode, selv i mørket.

Jesus, vær med os, når vi er bange og når vi er modige.
Vær med dem der er syge eller alene, dem der savner.
Vær med os.

Amen

SANG

O Jesus, gør det ved din Ånd
Lise-Lotte Møller

FRA BIBELEN

For husk, at den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt. Men enhver skal give, som han har hjerte til – ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver. Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok af alt og endda overflod til at gøre godt – som der står skrevet: »Han strøede ud, han gav til de fattige, hans retfærdighed består til evig tid.« Og han, der forsyner sædemanden med udsæd og med brød til at spise, skal også forsyne jer rigeligt med udsæd, forøge det med mange fold og lade jeres retfærdighed bære rige frugter, så I får rigeligt af alt til al gavmildhed, og det en gavmildhed, som fører til taksigelse til Gud gennem os. (Andet Korintherbrev 9,6-11)

SANG

Må Herren lyse for din fod
Arne Andreasen