Ditte er 3K praktikant i Købnerkirken

Ditte Andersen er 10 uger i praktik i Købnerkirken som et led i sin 3K uddannelse: Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation fra Diakonissestiftelsen. Ditte vil være tilknyttet Købnerkirken 30 timer ugentligt, er 45 år gammel, bor i nabolaget med sin datter på 12, som synger i Gospel Generation NEXT, og hun glæder sig til at tage del i kirkens fællesskab

Tidligere arbejdsliv og uddannelse
– Jeg har stort set altid arbejdet med mennesker. Jeg er uddannet social- og sundhedsassistent med lidt forskellige overbygninger. Jeg har også en voksenunderviseruddannelse samt en NLP coach uddannelse, som jeg har fået på min tidligere arbejdsplads.

Når man bliver NLP coach, så har det egentlig ikke meget med ens faglige baggrund at gøre. Det er en måde at samtale på. Men det gav faktisk rigtig meget i forhold til mit arbejde, som var på et socialpsykiatrisk bosted. I psykiatrien har man mange, ofte svære, samtaler, og det er vigtigt at have gode værktøj

Mindfulness
Jeg har også mindfulnessuddannelse. Det er også noget jeg har brugt rigtig meget i forhold til mit arbejde, som jo selvfølgelig var ret hårdt psykisk. Det der med nogle gange at kunne nulstille. At kunne gøre brug af nogle metoder hvor man lige kan komme af med nogle ting. Og blive klar til at se en ny i øjnene.

Jeg har også brugt meget af min fritid på at lave forskellige mindfulnessøvelser. Jeg gør det ikke så meget mere, men det er virkelig rart at vide, at man kan gøre det. Det er virkelig godt og virkningsfuldt. Det er meget simpelt egentligt. Når man først har det på rygraden, så ligger det jo der og så kan man hive det frem når som helst.

Nærvær
Nærvær er rigtig vigtigt. Altså det er virkelig vigtigt. Lige fra mit private forhold og til de mennesker, jeg omgås. Jeg synes det nære er så vigtigt. Nærvær er en følelse. En følelse af fællesskab og samhørighed, tænker jeg i høj grad. Det der med at være sammen om noget. Café Julius er et godt eksempel.

Cafe Julius
Caféen var med til at gøre det attraktivt at komme i praktik i Købnerkirken. Jeg havde jo sådan luret lidt, at der sker rigtig mange ting i kirken, og hele projekt Café Julius er helt vildt fedt. At man kan stable sådan en café på benene og den kan løbe rundt. Og ja endda give overskud til større formål. Det synes jeg er virkelig flot. Det at der efter gudstjenesterne er mulighed for at gå ned og få en bid mad og sludre lidt på en meget naturlig måde. Det synes jeg er rigtig dejligt. Det er dejligt at komme ned i caféen og folk er glade og her dufter godt af mad. Og når folk har været til gudstjeneste om søndagen, så er der brunch bagefter, og når man har været til kor, så er der også hygge hernede.

Købnerkirken
At det lige blev Købnerkirken, det tror jeg skyldes at jeg begyndte at få en relation hertil. Og kunne mærke det var rart at komme her. Jeg har været et par gange til gospelgudstjeneste og tog faktisk en sæson i Amager Gospelkor. Og så synes jeg de gudstjenester, jeg har været til, har været rigtig gode på den måde, at det er meget jordnært. Både prædikerne og måden tingene foregår på, især hvis man skal sammenligne med Folkekirken, hvor der er fast liturgi med at så gør man sådan, sådan og sådan. Jeg er ret stor fan af frikirker i det hele taget. Jeg er selv medlem af den danske folkekirke, men frikirkerne kan bare noget helt andet og den frihed, synes jeg giver mening. At man ikke er styret af nogle faste rammer. At menigheden er med til at bestemme. Så jeg har nok hele tiden gerne vidst, at jeg gerne vil undersøge noget frikirke.

Og så hele den proces Købnerkirken har været igennem med at ændre. Det store forandringsforløb over de sidste ti år. Det er ret vildt, hvad der er sket i denne her kirke. Og der har både været modstand, og gejst med folk, der står sammen.

Forslag til Købnerkirken
Jeg er aktiv i frikirken the Gospel Fellowship på Frederiksberg, hvor jeg er frivillig blandt andet i et web og kommunikationsteam, hvor jeg fx tager billeder og streamer fra gudstjenesterne. Det tænker jeg kunne være spændende i Købnerkirken og har hørt interesse i det fra medlemmerne. Her er jo en repos, hvor vi kan filme oppe- og bagfra. Det kan komme til at fungere rigtig godt.

Praktikken
Jeg er blevet en af gudstjenestelederne the Gospel Fellowship, hvor jeg står for koordinering med alt der skal spille til sådan en gudstjeneste. Så derfra har jeg et lille indblik i, hvordan sådan noget skal foregå. Men praktikken i Købnerkirken vil give mig så meget mere i forbindelse med 3K uddannelsen fra Diakonissestiftelsen.
Det er simpelthen nu jeg har en unik mulighed for at lære. At få lov til at kigge Jan eller alle I andre over skulderen og se, hvordan driver man kirke. Fordi det er jo meget mere end bare om søndagen, hvor der er gudstjeneste. Der er så meget mere i det. Alle de tanker og den store forberedelse, der ligger bag.

Det er ret spændende at kigge på organisationen. Hvordan er det hele bygget op, og hvordan er strukturen og kulturen og sådan nogle ting. Der er mange ting, man lægger mærke til lige fra start af og så er der nogle ting, man opdager hen af vejen.

Tro
Jeg betegner mig selv som troende… Søgende. Det er en af tingene, hvor jeg er blevet meget ramt af det Jan har sagt i sine prædikener. At der var noget, jeg sådan har kunnet relatere til. Jeg synes ikke, man hører folkekirkepræster blive jordnære på samme måde, eller måske give udtryk for tvivl. Det er der måske ikke plads til det i den kultur, der er i folkekirken.

Jeg tænker ofte, at den måde man vælger at leve sit liv på også er en måde at tilkendegive, om man er troende eller ej. Også over for sig selv. At jeg er søgende er også en af de grunde til at jeg har valgt denne her uddannelse. Det er jo en oplagt mulighed til at få lov til at kigge ind af.

Uddannelsen
Jeg har i en årrække haft lyst til at lave noget, som jeg ikke helt kunne finde ud af hvad var. Men jeg vidste godt, hvordan følelsen skulle være. Jeg kunne godt se for mig, at det ville være en koordinerende funktion, hvor man har mange bolde i luften og samtidigt noget med mennesker. Og meget gerne noget med tro. Eller det kunne være noget inden for det kulturelle. Der er simpelthen så mange muligheder med denne her uddannelse. Det er en bred uddannelse, der åbner mange muligheder. Uddannelsen varer fire år, så det er overskueligt. Det var en god beslutning at gå i gang med at uddanne mig på ny.

Frivillighed
Jeg er fagligt og personligt interesseret i frivillighed og har for nylig skrevet opgave på 3K uddannelsen om frivillighed, og frivillig ledelse. Vi interviewede en koordinator i Brorsons kirke og en i Frederiksholms kirke. Og hørte om hvilke udfordringer de står i i forhold til frivillige. Og hvad gør de og hvad virker. Det synes jeg er vildt spændende. Man kan virkelig lære meget.

Jeg er praktiker og kan godt lide at gå til hånde og har savnet det lidt. Nu har jeg været på skolebænken i halvandet år og har jo ellers været på arbejdsmarkedet siden jeg var ganske ung. Så det der med at have noget at rive i igen i praktikken, det synes jeg faktisk er rigtig rart. At man kan se, man udretter noget. Andet end teori, nogle ord på et stykke papir. Og så er jeg med i noget på Karlas skole. Jeg kan godt lide at være med til, hvor man beslutter noget. Det synes jeg, er ret fedt.

Min omgangskreds kan se, jeg får så meget ud af det. Det er måske motiverende eller inspirerende for andre at se. Hvorfor vil man lægge så mange timer i at være frivillig i en kirke – det er jo ikke noget, man som sådan får noget for. Men man får jo så sindssygt meget ud af det personligt.

Om at give og om at give mening
At give uden egentlig at skulle have noget igen, det er jo noget af det aller største. Og det er alt fra kassedamen, der lige får et smil og et par søde ord med på vejen, til sådan større ting, der giver mening på et større, højere plan.

Og det er også igen noget af det i forhold til 3K uddannelsen. Det giver så meget mening, fordi der er så meget brug for nogen som os. Som nævnt har vi lige skrevet projekt om Folkekirken og mange steder er der jo virkelig brug for nogen, der kommer ud og har mod på at gøre noget andet. Gøre noget nyt og tænke noget nyt. Både i forhold til frivilligheden men også i forhold til aktiviteter i kirken.

Sang og trosfølelse
Sang giver mig rigtig meget. Det der med livsglæde, mennesker, fællesskab og man får en masse knus og kram og folk er glade og det løfter jo utrolig meget. Jeg er glad nærmest inden jeg træder ind af døren. For der bare en positiv forventning. Og så sker der jo også noget rent fysisk i kroppen, når man synger. Det er jo sundt. Og det kan være en måde at missionere på. Det kan jeg tydeligt mærke på mig selv. Sang kan give følelsen af at være fyldt op af glæde og nærvær. Hvilket måske også ligger i en trosfølelse.

Genkendelse
Det har overrasket mig, hvor velkommen jeg føler mig i Købnerkirken. Jeg er allerede blevet en del af fællesskabet. Et fællesskab som består af ildsjæle og som på enestående vis danner ramme om det helt centrale, nemlig personlig tro og næstekærlighed. Og det går helt i tråd med det Jan sagde under en af vores første samtaler. At vi laver kirke for dem, som ikke er her. Dem som stadig søger. Det giver så meget mening. Især nu hvor jeg allerede har fået større kendskab til det kirken står for. Og jeg glæder mig hver ny dag i Købnerkirken.

Pernille Pedersen har interviewet Ditte Andersen 6. februar 2018