Kategoriarkiv: Undervisning

At leve er at rejse

Livet er at rejse med Jesus

Velkommen til kompaktkursus om kirken og det kristne liv. Her kan du lære noget om at være kristne. I Købnerkirken lærer vi, at en kristen er et menneske der følger Jesus og som ønsker at være med i hans fællesskab – kirken. Det kristne liv er ‘en rejse’ som Jesus inviterer dig med på!

Næste kursus er tre tirsdage kl. 18.00-18.45. Købnerkirkens præst Jan Kornholt fortæller om aftenens emne i ca. 30 min. og derefter er der lidt tid til samtale og spørgsmål. Det er gratis at deltage. Vi mødes i ‘Himmelrummet’ som er lokalet på 1. sal i Købnerkirken.

24. oktober kl. 18.00-18.45 – JESUS
31. oktober kl. 18.00-18.45 – TROEN
7. november kl. 18.00-18.45 – KIRKEN

Du kan tilmelde dig kurset ved at skrive i nedenstående kommentarfelt. Eller gør det via www.Facebook.com/koebnerkirken eller giv besked til Jan Kornholt 21 49 44 12 eller jan@kornholt.dk. Hvis du glemmer at tilmelde dig, så kom alligevel.

Læs mere om kurset her…

KUNSTEN AT LEVE MED SYGDOM

Søndag 7. maj kl. 11.00: Velkommen i Købnerkirken til gudstjeneste i uformel stil, med nutidig musik og et aktuelt budskab.
Jan Kornholt vil tale i et sprog, der er til at forstå om kunsten at leve med sygdom’. Alle bliver syge, nogle alvorligt syge eller kronisk syge. Hvad stiller vi dog op med al den sygdom? Er det muligt at lære kunsten at leve med sygdom eller kan jeg få Gud til at helbrede mig?
Amager Gospelkors solistgruppe og pianist Simon Hinz står for sangen og musikken. Vi skal primært synge nyere sange med både danske og engelske tekster.
Kom tidligt eller bliv hængende bagefter: Spis morgenmad, brunch eller lunch i Café Julius, der har åbent kl. 10.00-14.00.

Søndag 7. maj kl. 13.00-14.00 er du også velkommen til undervisning og samtale. Jan Kornholt kommer med et oplæg til samtale om ‘HVAD ER KRISTENDOM OG HVEM ER KRISTEN?’ Vi skal lære Bibelens definition på, hvad det vil sige at være kristen. Programmet er en del af Bibelhalvmaraton.

Fra nyhederne til Bibelen

Nu begynder en ny gruppe i Købnerkirken: ‘Fra Nyhederne til Bibelen.’ Første gang onsdag den 29. marts kl. 18.30-20.00. Gruppen ledes af Arno Steen Andreasen og mødes hjemme hos Arno Englandsvej 54, 2.tv. København S. Der vil være samtale, bibellæsning og bøn. Denne gruppe er en af Købnerkirkens smågrupper.

Vi tager udgangspunkt i de aktuelle nyheder og diskuterer emnet ud fra forskellige bibelske tekster. Første gang vil vi tale om ‘alternative sandheder’. Vil du vide mere eller tilmelde dig så kontakt Arno 9360 7861 arno.andreasen@gmail.com.

FORVANDLING og POESI på en SØNDAG

Forvandling

Sommerfuglen er et eksempel på forvandling

Velkommen i Købnerkirken søndag 15. januar kl. 11.00 til ‘KUNSTEN AT LEVE.‘ En gudstjeneste i uformel stil med nutidig musik og et aktuelt budskab.
Simon Hinz sidder ved pianoet og Amager Gospelkors solistgruppe vil synge for på lovsangen.
Ved gudstjenesten vil vi sige velkommen til og bede for det nyvalgte menighedsråd og sige tak til de afgående medlemmer.
Jan Kornholt vil prædike om ‘Forvandling’ ud fra en beretning i Bibelen, hvor Jesus forvandler vand til vin. Alle mennesker drømmer om forvandling: Nogle gange ønsker vi at vores omgivelser og vilkår ville forvandle sig og nogle gange drømmer vi om selv at blive forvandlet til noget… bedre, pænere, dygtigere, yngre end den vi er lige nu. Kan Jesus forvandle andet end end vand? Fx mig? Kom selv og hør mere og nyd den gode musik og syng med på både nye og klassiske sange på dansk og engelsk.

Poesi

Søndag 15. januar kl. 13.00-14.00 er du velkommen til undervisning og samtale om Bibelens poesi. Undervisningen er en del af Bibelhalvmaraton hvor 36 aktive i Købnerkirkens fællesskab læser sig gennem Bibelen på et halvt år. Dagens emne er ‘Man kan ikke nedstemme lovsang.’ Du kan lærer noget om digte, salmer og ordsprog i Bibelen, når Jan Kornholt underviser og deler eksempler på Bibelens poesi.

Café Julius har åbent søndag 15. januar kl. 10.00-14.00

INFO møder om dåb

Tirsdag 20. oktober kl. 18.00-18.45 eller torsdag 22. oktober kl. 18.30-19.15. Kom en af dagene og hør mere om dåb – hvordan det foregår og hvad meningen er. INFO mødet er både for dig som er døbt, og gerne vil vide mere om hvad det betyder. Og det er for dig, der ikke er døbt og som gerne vil finde ud om du skal døbes eller ej.

Dåb og glæde hører sammen!

Dåb og glæde hører sammen!

Dåben er en gave fra Gud, et tilbud fra Gud om at blive knyttet tættere til ham. Dåben er din mulighed for at sige ja til at være kristen, og vise det for andre. Dåben er en aftale mellem Jesus og dig: Han lover at elske og velsigne dig og du lover at ville følge ham.

Købnerkirken er en baptistkirke. Det betyder bl.a. at dåben er for alle der selv giver udtryk for, at de ønsker at være kristne. Vi døber ikke spædbørn, fordi vi mener, at ethvert menneske fra fødslen er skabt godt og uden synd og derfor ikke behøver dåben. Men senere behøver vi dåben, når vi indser at vi har brug for Gud. Dåb i en baptistkirke sker efter bekendelse af tro på Jesus og ved fuld neddykkelse i vand.

Fra en dåb i Købnerkirken 2012

Fra en dåb i Købnerkirken 2012

Der er planlagt dåb i Købnerkirken ved gudstjenesten søndag 8. november kl. 10.30. Selv om ingen melder sig på forhånd, så vil der ved gudstjenesten alligevel være vand i kirkens dåbsbassin og tilbuddet og dåb bliver givet under gudstjenesten. Og emnet for gudstjenesten vil selvfølgelig handle om dåb, sådan at denne gudstjeneste også er din mulighed for at blive klogere.

Har du spørgsmål eller ønsker en personlig samtale om dåb (eller andet) så kontakt Jan Kornholt: Telefon 21 49 44 12 eller e-mail: jan@kornholt.dk

 

INTRO møde om Købnerkirken

LIV i fællesskab miniMåske er Købnerkirkens fællesskab noget for dig? Hvis du er kristen eller overvejer at blive det, så er det naturligt at du også er en del af fællesskabet i en kirke. Vil du vide mere om Købnerkirken så kom til et uforpligtende INTRO møde torsdag den 26. september kl. 18.30-19.30.

På mindre end en time kan du opleve (næsten) alt hvad der er værd at kende til om Købnerkirkens fællesskab. Få bl.a. svar på følgende: Hvad er en baptistkirke? Hvad er Købnerkirkens vision? Hvad koster det at være med? Hvem bestemmer i Købnerkirken? Hvad mener baptister om de andre religioner? Hvordan bliver man medlem? Hvad går troen ud på? Er Købnerkirken en sekt? Er der brug for min hjælp i Købnerkirken? Er der noget som er forbudt? Hvad sker der i Købnerkirken? Kan Købnerkirken sørge for min begravelse?

Købnerkirkens præst Jan Kornholt vil sige det meste, men du får også mulighed for at få svar på dine spørgsmål. Og så får du også lige tilbudt en kop kaffe eller noget koldt at drikke imens.

FREMTIDENS KIRKE

fremtidens kirkeHvordan ser fremtidens kirke ud? Det kan du se og høre i Købnerkirken søndag 16. juni kl. 10.30-13.30.

Vi er kirke i nutiden og vil også være det i fremtiden, men nutidens mennesker finder sig ikke tilrette i den gamle kirke. Så for at blive fremtidens kirke, må nutidens kirke blive mere relevant og attraktiv! Hvordan bliver vi det?

Købnerkirkens præst Jan Kornholt har gennem flere år foretaget undersøgelser i lokale kirker i London, Sverige og Danmark, der alle har det til fælles, at de er gamle kirker, som efter kriser og tilbagegang nu oplever liv og vækst. Kom og hør resultatet af undersøgelsen: Hvilke udfordringer står kirken overfor? Hvordan har de voksende kirker valgt at gøre det? Og hvad kan Købnerkirkens fællesskab lære af dem?

Dagens program:

10.30 Kort gudstjeneste/meditation
11.00 Pause, kaffe
11.15 Foredrag og samtale: Hvordan ser fremtidens kirke ud?
12.00 Pause, let servering
12.30 Foredrag og samtale: Aktuelle udfordringer til kirken!
13.30 Afslutning

INTRO Købnerkirken

LIV i fællesskab miniMåske er Købnerkirkens fællesskab noget for dig? Hvis du er kristen eller overvejer at blive det, så er det naturligt at du også er en del af fællesskabet i en kirke. Vil du vide mere om Købnerkirken så kom til INTRO møde torsdag den 16. maj kl. 18.30-19.30.

På kun en time kan du opleve (næsten) alt hvad der er værd at kende til om Købnerkirkens fællesskab. Få bl.a. svar på følgende:
Hvad er en baptistkirke?
Hvad er Købnerkirkens vision?
Hvad koster det at være med?
Hvem bestemmer i Købnerkirken?
Hvad mener baptister om de andre religioner?
Hvordan bliver man medlem?
Hvad går troen ud på?
Er Købnerkirken en sekt?
Er der brug for min hjælp i Købnerkirken?
Er der noget som er forbudt?
Hvad sker der i Købnerkirken?
Kan jeg blive begravet i Købnerkirken?

Købnerkirkens præst Jan Kornholt vil sige det meste, men også andre fra Købnerkirkens fællesskab vil bidrage. Og så får du også lige tilbudt en kop kaffe eller noget koldt at drikke imens.

Købnerkirkens ’smågrupper’

Vil du være med i et fællesskab i Købnerkirken?

Købnerkirken kan nu indbyde dig til at deltage i en eller flere af foreløbig fem smågrupper:
Det er grupper, som mødes regelmæssigt mindst en gang om måneden og kendetegnet ved, at deltagerne har en fælles interesse eller opgave. Desuden er grupperne også en måde at være kirke på: Vi læser i Bibelen, deler liv og beder for hinanden. Den lille gruppe er et supplement til gudstjenesten og til de store arrangementer i kirken. Her kan vi opleve større omsorg og nærhed. Der er flere smågrupper på vej, de vil blive etableret i takt med, at der er gruppeledere, som er parate til at påtage sig opgaven.

Læs om Købnerkirkens smågrupper her…

 

Samtale om kirkens velsignelse af homoseksuelle

Menighedsrådet indbyder til samtale om ‘kirken og homoseksualitet’.

Den 7. juni 2012 vedtog Folketinget en ny ægteskabslov som ligestiller homoseksuelle ægteskaber med heteroseksuelle ægteskaber. Alle godkendte og anerkendte trosamfund i Danmark har ret til at foretage vielse med borgerlig gyldighed. Derfor udfordrer den nye lov alle trossamfund til at tage stilling til, hvordan man vil forholde sig til homoseksuelles ønske om vielse eller velsignelse af deres forhold.

Købnerkirkens menighedsråd har arbejdet med spørgsmålet, og formuleret sine overvejelser og holdninger i et dokument som vil danne udgangspunkt for en samtale i kirken. Den 29. november kl. 18.00 vil menighedsrådet komme med et oplæg, som både handler om, hvad homoseksualitet er, og hvordan Bibelen og samfundet ser på homoseksualitet. Menighedsrådsformand Jan Kaas og præst Jan Kornholt vil stå for aftenens oplæg.

Aftenen begynder kl. 18.00 med en let serverin,g og så serverer vi også en kop kaffe undervejs, og vi slutter kl. 20.30. Alle er velkomne til at komme og lytte og til at tage del i den åbne samtale. Der skal ikke være nogen konklusion denne aften. Planen er, at der skal være flere samtaler, og at de fører til, at menighedsrådet fremsætter forslag ti,l hvordan Købnerkirken skal forholde sig til vielse/velsignelse af homoseksuelle.

Læs menighedsrådets udkast til samtale her…