Kategoriarkiv: Præstetanker

Præsten udbreder sig om stort og småt

Kan tryghed og forandring forenes?

Er tryghed og forandringer modsætninger eller...?

Er tryghed og forandringer modsætninger eller…?

Vi bruger nogle gange ønsket om tryghed som et argument imod at foretage forandringer. Men det giver ikke mening påstår Jan Kornholt i en artikel i ‘NYT fra Købnerkirken’:
“Forudsætningerne for at opleve tryghed forandres konstant fordi tryghed er at føle frihed og anerkendelse. Tryghed opnår man ikke ved at undgå det som truer en, men ved at skabe de forandringer som giver mennesker frihed og anerkendelse!”

Købnerkirken står midt i en forandringsproces hvor rigtig meget bliver lavet om. Derfor er det vigtigt for os at vide om forandringerne bare gør os utrygge eller om vi kan opleve tryghed i forandringen? Læs selv artiklen som er trykt i NYT fra Købnerkirken nr. 1 2013: Tryghed eller forandring?

Glædelig jul

Julestjerner i Købnerkirken

Velkommen til julegudstjeneste i Købnerkirken juleaften kl. 14.00. En klassisk julefejring med de kendte julesalmer og lidt nyt. Ved orglet sidder Gerda Tham. Prædikenen holdes af Købnerkirkens præst Jan Kornholt der vil fortælle om ’10 gode ting ved julen’. Gudstjenesten varer ca. 45 minutter og der er mulighed for at få en kop kaffe og en småkage både før og efter gudstjenesten. Begyndt din julefest i Købnerkirken hvor vi synger og hører om det glædelige budskab om Guds kærlighed og omsorg.

Find også inspiration til juletiden ved at læse præstens juleartikel ’Rejsen til Egypten’. Den handler om Jesus’ første rejse, ikke som turist men som flygtning. Det viser at Jesus er sammen med dig i alt de svære og onde som du har lyst til at flygte fra.

Der er håb for kirken

Regnbuen er et budskab fra Gud om håb

En dag i august så præsten en regnbue fra sit kontorvindue. Det gav inspiration til en artikel om håb. Regnbuen er et tegn fra Gud om den aftale han har lavet med os: Han har lovet at være med os. Det er et løfte som giver håb også når det ser sort ud.

Vi er truet af negative kræfter. Der er så meget ondt i verden og det går tilbage for byens kirker. Det er dårlige udsigter. Men en regnbue på himlen er en god udsigt, eller rettere et tegn der viser os at der er gode udsigter både for byen og for kirken og for dig og mig. Regnbuen er et budskab fra Gud om at han vil være med os og hjælpe os.

Læs præstens artikel her…

 

Guds Plan

Plan de Dieu – Guds Plan

Det begyndte med at præsten fik en flaske vin. Den hed “Plan de Dieu” som betyder ‘Guds Plan’. Det blev inspirationen til nogle ‘præstetanker’ om at Gud har en plan for os alle.

Vi spørger tit os selv om hvad meningen er med det som sker og det som vi vælger. ‘Er det Guds plan eller bare mine egne skøre ideer?’ I Bibelen står der at Gud har lagt planer for os, planer om lykke, om fremtid og et håb (Jeremias Bog 29,11). Det er et løfte som hjælper os i vores fortvivlelse over det som ikke lykkes. Gud har lagt en plan for dig! Du skal ikke kæmpe alene med at finde mening med det som sker og det du gør for Gud har lagt en plan for dig.

Læs hele artiklen om Guds Plan her…

Hvad er du parat til at dø for?

18 anabaptister henrettes i Wien 1527

Læs Jan Kornholts (præste)tanker om de første baptister. De var radikale og konsekvente i forhold til deres tro i en sådan grad at det kostede mange af dem livet. De kæmpede for religionsfrihed og det enkelte menneskes ret til at tro, tænke og tale frit.

Spørgsmålet og udfordringen til os i dag er, om der er noget så dyrebart for os at vi er villige til at betale med vores liv? Hvad er du parat til at dø for?

Læs artiklen her…

10 gode grunde til at være kristen

Jan taler til Vanessa, Elaise, Kristian og Søren

Gudstjenesten 20. maj i Købnerkirken var bemærkelsesværdig på flere måder: Vi markerede afslutningen på et halvt års undervisning for unge om kirke og kristenliv: KK Amager (= Kristendomsklasse Amager). Det var et samarbejde mellem Købnerkirken og International Baptistkirke på Amager IBA. Der var to elever fra hver menighed så begge menigheder deltog i afslutningsgudstjenesten.

Sang og musik stod Nina Luna og Mads Holm Andersen for. Vi begyndte med den gamle ‘I østen stiger solen op’ men sang derefter kun helt nye sange heraf to af Ninas egne sange. Under bøn og lystænding skabte Mads’ klaverspil en stemning af både højtid og dybte.

Dagens prædiken af Jan Kornholt var en liste over ’10 gode grunde til at være kristen’. Der blev vist illustrationer på storskærmen mens Jan gennemgik de 10 gode grunde:
1. Du er elsket! (KÆRLIGHED)
2. Nye muligheder hver dag! (TILGIVELSE)
3. Du er ikke alene! (FÆLLESSKAB)
4. Du kan snakke med Gud! (BØN)
5. Døden er ikke det sidste! (EVIGT LIV)
6. Du har altid arbejde! (MISSION)
7. Ikke din egen lykkes smed! (NÅDE)
8. Verdens bedste bog! (BIBELEN)
9. Du bliver populær! (OMSORG)
10. Jesus lever! (FRELSEREN)

Se billeder fra gudstjenesten her…

Hvem er kristen?

"Følg mig" siger Jesus!

Nogle steder i verden bliver kristne forfulgt på grund af deres tro. Der findes kristne som er villige til at dø for deres tro – og gør det!
I Danmark er der stor frihed – du kan tro som du vil, men der er kun lille interesse for det at være kristen. De fleste kikker vel på kirken når de vil vide hvad en kristen er, og de kan bare ikke lide hvad de ser, fordi de ser noget som er gammeldags og ikke relevant for dem. 

Men hvad vil det egentlig sige at være kristen? Det har præsten skrevet en artikel om. Læs den her… Den  handler ikke om den kirke du kender, men i stedet handler det om Jesus – og han er ‘breaking news’ og yderst relevant for den som vil leve et meningsfyldt liv fuld af en kærlighed der holder til alt!

Hvem er Kristen?

Købnerkirken og ‘de andre’

Skal Købnerkirken udelukkende være kirke for dem som allerede er der, eller skal kirken være åben for ‘de andre’ – dem som endnu ikke er en del af kirkens fællesskab?
Købnerkirkens fremtid afhænger af hvordan vi svarer på det spørgsmål! Sådan skriver kirkens præst Jan Kornholt i den artikel som indleder Købnerkirkens Håndbog 2012.

Lær artiklen her…

Tør du læse præstens juleartikel

Afsløret!

Ja tør du? Det forlyder nemlig at præsten ikke er så glad for jul. Desuden tager artiklen udgangspunkt i en sand detektivhistorie om fireårige Nikolas der afslører hvem der er inde i julemanden. Så der er al mulig grund til at frygte det værste. Artiklen har dog fundet vej til forsiden af det nyeste kirkeblad fra Købnerkirken, så mon ikke…

Læs artiklen her…