Kategoriarkiv: Gospel Generation

Gospel Café

Gospel Generation synger

Velkommen til ‘GOSPEL CAFÉ’ i Købnerkirken søndag d. 29. september kl. 11.00. Det er gudstjeneste mest for børn, men alle aldre må gerne være med.
Kom og møde børn og unge der synger gospel: Gospel Generation MINI, KIDS og NEXT synger under ledelse af Putri Dehn og Anders Mortensen. Og du får også lov til at synge med og danse.

Mød også Otto og Ronja som har problemer med at rydde op. Hør når Jan Kornholt fortæller om at Gud regner med at vi passer på alt det gode han har skabt. Og så er Johanne og Thomas også med, de er kendt fra J-JAM og vil sætte os igang med at gøre noget aktiv for at passe på den jord vi bor på.

Fra kl. 12.00 leverer Café Julius hygge og dejligt mad til alle der bliver hængenede.

Syng sammen med Gospel Generation

Velkommen til sæsonafslutning i Købnerkirken med børne- og ungdomskorene Gospel Generation KIDS og NEXT. Torsdag d. 13. juni kl. 16.00 afslutter de to kor deres forårssæson. Alle er velkomne til at være med og høre de to kor synge både hver for sig og sammen. Og du får lov til at synge med. Bagefter er der servering for korene i Café Julius og fra kl. 17.00 serveres dagens varme og hjemmelavede ret.

Denne dag skal vi desværre også tage afsked med vores pianist Mads Holm Andersen der har valgt at prioritere anderledes efter sommerferien. Vi skal ikke bare græde over at Mads stopper, vi skal også vise vores glæde og taknemlighed over alt det som Mads har bidraget med gennem mange år.
Ny pianist bliver Anders Mortensen, der er en erfaren gospel pianist der spiller i tre andre gospelkor: ‘Farum Gospel,’ ‘Old Stars og ‘Oh Happy Day.’ Anders er med når efterårssæsonen begynder torsdag d. 22. august.

Dronningens kat

Søndag d. 12. maj kl. 11.00 er der gudstjeneste for børn i alle aldre. Kom og hør Jan Kornholt fortælle om dronningens kat der tror at dronningen inviterer gæster blot for at katten kan få sin fløde. Vi får også besøg af Ronja og Otto der ved noget om kærlighed. Mød også Johanne og Thomas kendt fra J-JAM. Putri Dehn og Mads Holm Andersen vil sammen med Gospel Generation KIDS og NEXT står for musikken. Bagefter kan du spise frokost i Café Julius. Dagens gave er til Købnerkirken arbejde. Brug gerne MobilePay 19703.

FASTELAVN

Velkommen til fastelavnsfest i Købnerkirken søndag d. 3. marts kl. 14.00. Først er der gudstjeneste mest for børn: Børne- og ungdomskorene Gospel Generation KIDS og NEXT  vil synge for os og med os – forrygende gospelmusik for alle aldre. Putri Dehn og Mads Holm Andersen leder koret og også hele forsamlingen i fællessangen. Jan Kornholt holder en kort tale i et nutidigt sprog  om hvorfor det ikke altid er så heldigt at klæde sig ud.

Efter gudstjenester går vi udenfor i gården til tøndeslagning kl. 15.00 og til sidst går vi ind igen i Café Julius til fastelavnsboller og kakao.

Kom som du er – eller som en hel anden. Klæd dig ud eller lad være! Til fastelavn må du se ud lige som du vil. Glæd dig! – Og tag din familie og dine venner med!

GOSPEL CAFÉ Gudstjeneste for børn

Begynd efterårsferien med en fest i Købnerkirken:
Gudstjeneste søndag 14. oktober kl. 11.00

  27. maj 2018: Gospel Generation sang i Købnerkirken

Oplev Gospel Generation KIDS og NEXT synge medrivende gospelmusik under ledelse af dirigent Putri Dehn og pianist Simon Hinz.

Jan Kornholt fortæller om, hvordan du kan blive rig. Og vi skal høre en gyser-historie om en mand der gjorde det helt forkert.

Dagens gave går til Gospel Generations arbejde i Købnerkirken. Støt børnene og de unges mulighed for at synge gospel i Købnerkirken. Benyt evt. MobilePay nr. 19703.

Efter gudstjeneste er der hygge i Café Julius hvor cafeen kan tilbyde hjemmelavet suppe, pandekager, hjemmelavede boller mv.

GOSPEL for børn og unge

Gospel Generation begynder den nye sæson torsdag 6. september

Fra sæsonafslutningen juni 2018

Gospel Generation KIDS
Gospelkor for alle drenge og piger i 0. – 3. klasse (Ca. 6-9 år). Vi synger gospelsange på både dansk og engelsk. Vi skal bruge kroppen og lære stemmen bedre at kende. Vi lege og danser og har det sjovt. Vi øver hver torsdag kl. 16.00-17.00 og første øvelse i efterårssæsonen er torsdag 6. september kl 16.00.

Gospel Generation NEXT
For alle børn og unge fra 4. til 10.klasse (Ca. 10-16 år). Vi synger fede gospelsange på både engelsk og dansk, og arbejder med sangteknik, koreografi og energi! Smukke ballader og vilde uptempo numre er på repertoiret. Vi øver hver torsdag kl. 17.00-18.15 og vi begynder efterårssæsonen torsdag 6. september kl 17.00.
Gospel Generation KIDS og NEXT ledes af dirigent Putri Dehn, assistent Rikke Eliasen og pianist Mads Holm Andersen.

Læs mere om Gospel Generation KIDS & NEXT her…

LYS & VARME

Velkommen til Gospel Café i Købnerkirken søndag 27. maj kl. 11.00.

Gospel Café er en gudstjenesten i uformel stil med nutidig musik og et aktuelt budskab. Denne søndag mest for børn, men børn i alle aldre er velkommen. Vi sidder omkring borde og nyder en kop kaffe, te eller saft. Købnerkirkens børnekor og ungdomskor Gospel Generation KIDS & NEXT medvirker med forfriskende sang og musik under ledelse af Putri Dehn og pianist Mads Holm Andersen.

Jan Kornholt taler om ‘LYS & VARME’ – hvor hvor vigtigt det er og om hvor det kommer fra. Mød også Ronja og Otto (kendt fra J-JAM) der vil dele nogle oplevelser om lys og mørke og varme og kulde.

Efter gudstjenesten serverer Café Julius en lækker frokostret: kylling med pastasalat.
Dagens gaver er til Købnerkirkens arbejde
Husk også at kl. 13.00 er der menighedsmøde for alle med interesse for Købnerkirkens Fællesskab.

GOSPEL CAFÉ med LUCIA

Gospel Generation KIDS & NEXT

2. søndag i advent bliver fejret i Købnerkirken med en forrygende gudstjeneste som vi kalder ‘Gospel café’. Vi begynder kl. 11.00 hvor Generation KIDS & NEXT indleder med et luciaoptog. Derefter vil børnene og de unge synge medrivende gospelmusik og få os alle til at synge med. Putri Dehn leder korene assisteret af Rikke Eliasen. Pianist på søndag er Simon Frederiksen Hinz.

Købnerkirkens præst Jan Kornholt holder en kort tale om ”at glæde sig” – for måske er der noget at glæde sig til når det er jul om ikke så længe? Og selvom det rigtig meget er for børn, så er ‘børn i alle aldre’ velkommen.

Efter gudstjenesten fortsætter hyggen i Café Julius, hvor der kan købes en lækker julefrokost-buffet inkl. æbleskiver for 50 kr. (børn under 12 år betaler kun 25 kr.) Café Julius har på søndag åbent kl. 10.00 – 14.00.

NB: Sangerne mødes allerede kl. 9.30 for at øve lucia og øve de sange, vi skal synge. Husk hvidt tøj. Mens vi øver kan mor og far hygge i Café Julius!

Julekoncerter

Velkommen til to julekoncerter i Købnerkirken

Søndag 3. december kl. 16.00
Oplev Købnerkirkens tre gospelkor: Gospel Generation KIDS og NEXT samt Amager Gospelkor. Hvert kor synger nogle sange og koncertens højdepunkt bliver når alle tre kor synger sammen. Billetpris: 100 kr. (50 kr. for børn 5-11 år.) Køb i forsalg på billetlugen.dk. Eventuelt resterende billetter sælges ved indgangen.
Café Julius holder åbent kl. 14.00-19.00

Tirsdag 5. december kl. 19.00
Denne koncert klarer Amager Gospelkor helt alene. Oplev mere end 100 sangere under ledelse af Nina Luna og et band ledet af Niels Engell. Koncerten hedder 100 % jul, for der er garanti for at alle sangene er julesange. Billetpris: 100 kr. (50 kr. for børn 5-11 år.) Køb i forsalg på billetlugen.dk Eventuelt resterende billetter sælges ved indgangen.
Café Julius holder åbent kl. 16.00-21.00

Læs mere om ‘gospel i Købnerkirken’ her…

Gospel Café med KIDS og NEXT

Søndag 24. september kl. 11.00 i Købnerkirken: Kom og oplev børnekoret og ungdomskoret Gospel generation ’KIDS’ og ’NEXT’ synge medrivende gospelmusik under ledelse af Putri Dehn. Og syng med når Laura Kjærgaard leder lovsangen med Simon Hinz ved pianoet. Gospel Café i Købnerkirken er en gudstjeneste hvor musikken fylder meget, stilen er uformel og der er et godt og forståeligt budskab til alle. Denne søndag er det især for børn, men alle er velkomne.

Alene – er det godt eller skidt?

Jan Kornholt vil sige noget om at være alene og om at være sammen. Det kan både være skønt og forfærdeligt at være alene. Det samme kan man sige om det, at være sammen. Men hvad er egentlig bedst? At være alene eller at være sammen?

‘Dagens gave’ går til projektet ‘uddannelse til alle’ i Burundi og Rwanda. Vi støtter især uddannelsen af kvinder og piger. Og HUSK at Café Julius har åbent fra kl. 10.00 til 14.00