‘At leve er at rejse’ – kursus

At leve er at rejse … sammen med Jesus

HC Andersen skrev engang: ”At rejse er at leve”. I Købnerkirken gælder også det omvendte: “At leve er at rejse”. Det kristne liv er en rejse som Jesus inviterer dig med på. Alle som siger ja til invitationen bliver en del af et rejsefællesskab = kirken.

Vi kalder det nye kompaktkursus i Købnerkirken for ”At leve er at rejse”. Her vil du lære noget om hvad det vil sige at følge Jesus og at være med i hans fællesskab – kirken. Og det er helt sikkert noget for dig – uanset du bare er nysgerrig og måske intet ved om kirken eller du har været kristen længe og har lyst til at få genopfrisket det vigtigste.

Kurset gennemføres på forskellig måde. Fx over fire uger på fire torsdage i Købnerkirken kl. 18.30 til ca. 19.30 hvor Købnerkirkens præst Jan Kornholt underviser om aftenes emne i 30 min. min. og derefter er der samtale og mulighed for spørgsmål. Det er også muligt efter aftale at afholde kurset på en dag, fx en lørdag fra kl. 10.00 til 14.00. Det er altid gratis at deltage.
Næste kursus bliver fire torsdage i november-december 2015. Vil du vide mere, så kontakt jan@kornholt.dk

Emner og datoer:

JESUS – Hvem er han og hvad har han at byde på?

BIBELEN  – Hvad er det for en bog, og hvordan kan jeg bruge den?

TROEN – Hvad er tro egentlig? Hvordan kan jeg tro? Og på hvad?

KIRKEN  – Hvad er kirken og hvad skal jeg med den?

Skriv et svar