AFLYSNING AF AKTIVITETER

Købnerkirkens menighedsråd har følgende meddelelse:

‘Regeringen meddelte på pressemøde fra Statsministeriet d. 23. marts at forsamlingsforbundet forlænges. Købnerkirkens menighedsråd har på den baggrund naturligvis besluttet, at vi holder kirken lukket yderligere to uger. Der afholdes derfor ingen arrangementer i Købnerkirken frem til og med mandag den 13. april. Vi ønsker at stå sammen med alle gode kræfter i vores samfund om at forhindre yderligere smitte af Coronavirus. Vi opfordrer alle til at følge myndighedernes retningslinjer i den aktuelle krise. Tænk også på, om du kender nogen, som har brug for en hjælpende hånd eller en snak i telefonen i den kommende tid. Lad os være lys og salt i den verden vi er kaldet til at tjene. Menighedsrådet følger situationen og giver besked, når aktiviteterne igen optages.’
– Menighedsrådet 23. marts 2020

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *