CrossYoga

I en travl hverdag kan man blive fremmed for sig selv. I farten mistes fokus og man glemmer det, som virkelig har betydning. Gennem rolige bevægelser, meditation og bøn kan du få hjælp til finde ro og genfinde fokus. CrossYoga tager udgangspunkt i, at alle mennesker er elsket af Gud. Det er gennem denne kærlighed vi finder hvilen i vores indre hjem. CrossYoga bygger på kristendommen og Bibelens livs- og menneskesyn.
Vi gennemførte i efteråret i Købnerkirken et vellykket prøveforløb på tre gange CrossYoga i kirken. Der var efterspørgsel på endnu et forløb. Denne gang bliver det med en egenbetaling til en super god pris. Det er ikke en forudsætning for at deltage, at du var med på det første forløb. Rie Skårhøj vil instruere dette forløb på fire gange.
Den yoga, som bruges, er langsom og blød, men stadig styrkende nok til, at du får varmen og får brugt kroppen. Hver gang består af introduktion og vejrtrækning. Blid opvarmning og derefter yoga, som styrker og strækker kroppen. Vi slutter af med dybe stræk og meditation.

Praktiske informationer:
Fire torsdage kl. 19.00-20.15 i Købnerkirken, Shetlandsgade 6, 2300 København S
Datoer: 21. november, 28. november, 5. december og 12. december 2019
Pris og tilmelding: 300 kroner for hele forløbet – det er kun muligt at tilmelde sig samlet. Tilmeld dig ved at indbetale 300 kr. på MobilePay til 20 888 995. Skriv: Købnerkirken og dit navn. Tilmelding er bindende.
Forløbet gennemføres ved 8 tilmeldte.  Tilmeld dig nu for at sikre en plads. Dog senest d. 14. november.
Spørgsmål? Mail til Rie Skårhøj (rie@crossyoga.dk) og Signe Lund Christensen (signe@dbs.dk).
Alle kan være med – om du er ny eller har prøvet yoga før. Det kræver, du kan bevæge din krop, men ikke at du er i god form.
Medbring egen yogamåtte og tøj, du kan bevæge dig i.
På www.crossyoga.dk kan du læse mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *