SÅ’ DET PÅSKE I KØBNERKIRKEN

Velkommen til Påskegudstjeneste i Købnerkirken påskedag søndag 16. april kl. 11.00.

Købnerkirkens lovsangsteam under ledelse af Putri Dehn (t.h. øverst) synger. Louise Hjorth (t.h. nederst) spiller orgel og måske også blokfløjte eller flygel. Jan Kornholt holder påskeprædiken om… ja, om Jesus’ opstandelse. Spørgsmålet er dengang som nu: Kan en helt ubegribelig beretning om noget, som ikke kan ske, faktisk have betydning for menneskers liv i dag. Svaret er JA, kom selv og hør hvordan.

Café Julius holder åbent påskedag kl. 10.00 – 14.00. Efter gudstjenesten serveret en lækker påskefrokost buffet til kun 40 kr. for voksne og 20 kr. for børn under 12 år.

Dagens gave er til kirkebyggeri og menighedsplantning i Nepal. Den 14. november 2017 fejrer BaptistKirken i Nepal 25 års jubilæum, hvor vi forventer at repræsentanter fra Købnerkirken deltager. Kirken vokser med ca. 10 % hvert år og består i dag af 209 lokale kirker med tilsammen 18.000 medlemmer. Gennem tre år har Købnerkirken støttet tre lokale kirker. Vil du støtte, så er du velkommen til at benytte MobilePay 9320 2812.

Skriv et svar