Søndag i advent i Købnerkirken

Velkommen til klassisk gudstjeneste 27. november i Købnerkirken kl. 11.00. Det er første søndag i advent  og vi skal synge flere af de klassiske adventssange under ledelse af Louise Hjorth der vil spille på fløjte, klaver og orgel. Jan Kornholt vil prædike om en mærkelig begivenhed, hvor en måske kommende konge rider ind i hovedstaden på et æsel og derefter går amok foran byens største turistattraktion. Dagens gave går denne søndag til Købnerkirkens arbejde. Café Julius har åbent kl. 10.00-14.00.

Når du rammer muren

Du er også velkommen efter gudstjenesten til ‘Når du rammer muren’ – undervisning og samtale kl. 13.00-14.00.
Når du læser Bibelen forfra, så vil du efter få timer ‘ramme muren’! Slægtstavler, lovsamlinger, vold og en temmelig vred og nærttagende Gud. Jan Kornholt vil prøve at forklarer, hvad meningen er og give gode råd til hvordan du kommer videre. Programmet er en del af Bibelhalvmaraton.

Skriv et svar