Søndag i Købnerkirken

Louise Hjorth spiller i Købnerkirken

        Louise Hjorth spiller i Købnerkirken

Søndag 12. juni kl. 11.00 er du velkommen til gudstjeneste i Café Julius. På grund af kirkesalens renovering afholdes søndagens gudstjeneste ekstraordinært i cafeen.
Louise Hjorth spiller klaver og blokfløjte og Jan Kornholt prædiker om de to fortabte sønner og deres tålmodige og gavmilde far. Læs Lukas Evangeliet 15,11-32 og kom og hør hvorfor det går galt, når vi holder på vores ret og hvor godt det går, når vi tager imod Guds gaver.
Under gudstjenesten er der lukket for salg af mad i cafeen, men både før og efter gudstjenesten kan du nyde morgenmad, brunch eller frokost. Dagens gave er denne søndag til Købnerkirkens arbejde.

Café Julius' medarbejdere besøger sundhedscentret i landsbyen Dhadagaun

Café Julius’ medarbejdere besøger sundhedscentret i landsbyen Dhadagaun i Nepal 21. marts 2016


INFO møde om rejse til Nepal:
Søndag 12. juni kl. 13.00 kan du i Café Julius få alle informationer om efterårets eventyrlige rejse til Nepal (uge 41 og 42). Målet for rejsen er besøg hos de projekter som Købnerkirken og Café Julius i fællesskab støtter. Der bliver fem dage med fælles program og derudover rigelig tid til at se og nyde det frodige og smukke land på egen hånd eller sammen med rejsefæller.
Er du nysgerrig, vil du vide mere, overvejer du at tage med, så kom til INFO mødet.
Rejseleder er Jan Kornholt som du kan kontakte, hvis du har spørgsmål eller vil tilmelde dig rejsen. Læs evt. mere her: http://cafejulius.dk/rejser-til-nepal/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *