SUPER SØNDAG i Købnerkirken

Søndag 14. juni er der både en spændende gudstjeneste og koncert i Købnerkirken. Og du kan spise i Café Julius morgen, middag og aften:

Lær kunsten at vælge

Lær kunsten at vælge

Kl. 10.30: KUNSTEN AT LEVE. En uformel gudstjeneste med nutidig musik og et aktuelt budskab. Amager Gospelkors solister under ledelse af Nina Luna og Mads Holm Andersen synger til den fælles lovsang. Jan Kornholt vil tale i et nutidigt sprog om dagens tema ’kunsten at vælge’. Livet består af mange vigtige beslutninger. Hvordan vælger jeg rigtigt? Er der nogen hjælp at få? Kom og hør! Der er kaffe på kanden når du kommer.

'Fangekoret' synger i Købnerkirken 14. juni kl. 19.30

‘Fangekoret’ synger i Købnerkirken 14. juni 

Kl. 19.30 KONCERT MED FANGEKORET fra Vridsløselille Statsfængsel. Fangekoret, der ledes af Louise Adrian, består af nuværende og tidligere indsatte i Vridsløselille Statsfængsel. Ved koncerten i Købnerkirken vil koret optræde med gospelsange, egne sange, fællessange og med fortællinger om korets virke og livet bag murene.
Billetter á 70 kr. kan købes her… Eventuelt resterende billetter sælges ved indgangen.

Café Julius i kirkens underetage har åbent på søndag kl. 9.30 til 14.00 og igen 16.30 til 20.00.

Skriv et svar