BASECAMP med BUCH

Peter Buch taler i Købnerkirken 17. maj

Peter Buch taler i Købnerkirken 17. maj kl. 10.30

Søndag 17. maj kl. 10.30 hedder gudstjenesten i Købnerkirken BASECAMP*. Peter Buch, der er sognepræst ved Højdevangskirken, prædiker. Vi tager udgangspunkt i Bibelen: Johannes Evangeliet 15,26 om hvad der sker efter Kristi Himmelfartsdag: Helligånden kommer og den kristne mission begynder. Jesus siger: “Når Talsmanden (Helligånden) kommer, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig. Men også I skal vidne!”

Christina Munk Salling spiller piano til fællessangen der både består af klassisk salmesang og nutidig lovsang på danske og engelsk. Christina vil også synge en af sine egene sange solo.

Både før og efter gudstjenesten kan du nyde et måltid mad og en kop kaffe mv. i Café Julius i Købnerkirkens underetage. Cafeen har på søndag åbent kl. 9.30 til 12.30.

Husk også at Købnerkirkens tre gospelkor giver koncert i Tivoli på Plænen søndag eftermiddag. Amager Gospelkor kl. 13.30 o Gospel Generation KIDS og NEXT kl. 15.30.

* Vi kalder det BASECAMP, fordi det er stedet hvor bjergbestigerne har base, når de bestiger de højeste bjerge. I BASECAMP er man en periode for at samle kræfter, vænne sig til højden og forberede sig. Her opfyldes de grundlæggende behov med det formål at få ladet op for at kunne nå målet. ‘BASECAMP’ i Købnerkirken er stedet hvor du kan du samle kræfter og forberede dig på at nå dine mål i livet.

Skriv et svar