BASECAMP om ‘gavmildhed’

Enkens skærv

  Markus 12,38-44 – Giveren er vigtigere end gaven

Søndag 8. marts kl. 10.30 er du velkommen i Basecamp* i Købnerkirken, hvor du kan høre om ‘gavmildhed’ – en af de væsentlige værdier i det kristne budskab. Jan Kornholt taler om en beretning fra Bibelen, hvor der bliver givet gaver i Templet: De rige giver meget og en fattig enke giver lidt. Jesus fortæller, at enken gav mere end de rige. Kom og hør hvordan det hænger sammen.

Christina Munk Salling spiller piano til lovsangene i Købnerkirken på søndag. Christina har igen skrevet en ny sang, som hun vil synge for os. HUSK også at der både før, under og efter gudstjenesten er åbent i Café Julius, hvor du kan vælge at spise din morgenmad og/eller frokost.

* Vi kalder det BASECAMP, fordi det er stedet hvor bjergbestigerne har base, når de bestiger de højeste bjerge. I BASECAMP er man en periode for at samle kræfter, vænne sig til højden og forberede sig. Her opfyldes de grundlæggende behov med det formål at få ladet op for at kunne nå målet. ‘BASECAMP’ i Købnerkirken er stedet hvor du kan du samle kræfter og forberede dig på at nå dine mål i livet.

Skriv et svar