JESUS CHRIST SUPERSTAR

JCS-0532_02Købnerkirken indbyder til en storslået musikalsk oplevelse 3. og 4. april når Teatret Gorgerne opfører koncertudgaven af rockmusicalen JESUS CHRIST SUPERSTAR.

Billetprisen er 120 kr. Hertil kan du vælge at købe påskemiddag i Café Julius. Fra kl. 17.00 til 19.00 serverer cafeen lammekølle med flødekartofler og salat. Prisen er i forsalg kun 200 kr. inkl. entre til forestillingen.
Du kan vælge mellem to forestillinger:
Fredag 3. april kl. 19.30 – køb billet her
Lørdag 4. april kl. 19.30 – køb billet her

Café Julius har åbent 3. og 4. april fra kl. 17.00 hvor du kan vælge at spise den lækre lammekølle eller ‘nøjes’ med den gode kaffe eller te med lidt kage til som optakt til aftenens musikalske oplevelse.

JESUS CHRIST SUPERSTAR er en rockmusical fra 1971 af Andrew Lloyd Webber og Tim Rice. Historien fortæller om begivenhederne der førte til Jesus’ død langfredag, set gennem Judas´ øjne. En provokerende og fascinerende forestilling med sange som ”I Don’t Know How To Love Him”, ”King Herod’s Song” og naturligvis titelmelodien ”Superstar”, som har toppet hitlisterne verden over.

Teatret Gorgerne er Danmarks mest ambitiøse frivillige musicalteater og har stået bag flere store opsætninger fx CHESS i Tivolis koncertsal og THE FULL MONTY i Stærekassen. Sangerne ledsages af et stærkt professionelt rockorkester fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Koncerten varer ca. halvanden time og vil blive fremført på engelsk.

Skriv et svar