Frivillig i Cafe Julius?

Cafe Julius søger frivillige medarbejdere

          Cafe Julius søger frivillige medarbejdere

Vil du være frivillig medarbejder i Café Julius? Den nye non-profit cafe i Købnerkirkens underetage har nu haft åbent i et halvt år. Cafeen er blevet en stor succes med mange besøgende. Cafeen drives af Foreningen Julius der er en uafhængig humanitær organisation.
Foreningens og cafeens formål er at støtte sociale projekter i lokalområdet og internationale hjælpeprojekter. Indtil nu har cafeen overskud været 9.000 kr. om måneden.

Der er stadig plads til flere medarbejdere til mange slags opgaver: Køkken, rengøring og servering mv. Se mere her: www.cafejulius.dk/bliv-frivillig. Cafeens åbningstid afhænger af antal medarbejdere. Indtil nu har cafeen haft åbent tirsdag, torsdag og søndag. Men visionen er, at cafeen holder åbent hver dag. Cafeen er det nye omdrejningspunkt for aktiviteter i Købnerkirken og for livet på og omkring Skotlands Plads på Amager. Kom og vær med i et meningsfyldt givende fællesskab der arbejder for at forbedre andre menneskers livsvilkår. Læs mere om Cafe Julius på hjemmesiden www.cafejulius.dk. Eller på Facebook: www.facebook.com/cafejuliuskbh

Du kan kontakte Cafe Julius ved at sende en e-mail til info@cafejulius.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *