Købnerkirken støtter Nepal

Købnerkirken besøger 'Rise and Shine Nepal'

Fra Købnerkirkens besøg hos ‘Rise and Shine Nepal’

En fantastisk rejse er slut. Ni medarbejdere fra Købnerkirken har været 10 dage i Nepal (6.-16.oktober) . Alle udgifter til rejsen har deltagerne selv betalt. Og med i bagagen var 17.000 kr. som vi har indsamlet i Købnerkirkens fællesskab. Pengene blev givet til NBCC (Nepals BaptistKirke), den lokale baptistkirke Living Baptist Church’ kirkebyggeri og til organisationen ‘Rise and Shine Nepal’ der hjælper udstødte og forfulgte enker. Desuden var kufferterne fyldt til bristepunktet af indsamlet vintertøj til kvinder og børn.
Købnerkirken har på denne måde fået styrket sit internationale arbejde. En troværdig lokal kristne kirke har både et lokalt og et globalt formål. Der er blevet knyttet venskab og lagt planer for fremtidig samarbejde med kirken i Nepal og deres hjælpeprojekter.
Ved gudstjeneste i Købnerkirken på søndag 19. oktober kl. 10.30 vil Sofie Kornholt og Kirsten Dinesen fortælle lidt om oplevelserne på rejsen. Og om eftermiddagen på søndag i Købnerkirken vil vi stifte den organisation ‘Foreningen JULIUS’ som i fremtiden skal rumme vores støtte til projekter i Nepal.

Skriv et svar