Hvad skal det blive til?

Jesus havde 12 elever. Hvad skulle de blive til?

Jesus havde 12 elever. Hvad skulle de blive til?

Bibelens beretninger om Jesus begynder med at han får sig en gruppe af elever = disciple. I tre år fulgte 12 mænd med Jesus for at uddanne sig til… ja til hvad? Hvad skulle det blive til med de disciple? Nogenlunde sådan lyder spørgsmålet som du kan få svar på i Købnerkirken på søndag 21. september kl. 10.30. Jan Kornholt prædiker og Louise Hjorth spiller klaver og blokfløjte. Der serveres kaffe og te under gudstjenesten og bagefter vil der være en let servering. Dagens gave er til Købnerkirkens gospelkor for børn og unge Gospel Generation KIDS og NEXT.

Vi kalder gudstjenesten for BASECAMP som er det sted i 5300 m. højde hvor bjergbestigere har base når de bestiger Mount Everest. Her er man for at samle kræfter og forberede sig. Her opfyldes de nødvendige behov for tryghed, næring, hvile, venskab med det formål at få ladet op for at kunne nå målet. BASECAMP i Købnerkirken er også stedet hvor dine nødvendige behov mødes gennem Bibelens budskab så du får kræfter til at nå dine mål.

'Under Construction' er samtale hvor du kan være med til bygge kirkens fremtid

Vi bygger kirkens fremtid

Under Construction
Efter gudstjenesten (ca. kl. 12.00) er der en samtale om hvad det vil sige at være medarbejder og leder i Købnerkirken. Vi skal tale om ‘hvad er ledelse i vores kirke, hvem bestemmer og hvad har vi af forventninger til hinanden når vi arbejder sammen i kirken? Menighedsrådet kommer med et kort oplæg. Samtalen er åben for alle – og måske er der lige den udfordring til dig, som du har brug for?

Skriv et svar