Gør en forskel!

Kærlighed bliver synlig når vi hjælper andre!

Kærlighed bliver synlig når vi hjælper andre!

Vil du være med til at gøre en forskel i andre menneskers liv? Vil du være med i et fællesskab der vil gøre verden bedre, så kom og vær med torsdag 14. august kl. 19.00-21.00 i Frirummet i Købnerkirken til INTRO møde om Købnerkirkens hjælpeprojekter.

Om få måneder vil Købnerkirken indvie Cafe Julius, en offentlig non-profit i ny renoverede lokaler i underetagen. Cafeen vil understøtte både aktiviteter i kirken samt livet i lokalområdet. Der vil også blive en direkte sammenhæng mellem cafeen og Købnerkirkens hjælpeprojekter: Cafeens overskud skal gå til både internationale hjælpeprojekter samt nye sociale projekter i nærområdet.

Lige nu støtter Købnerkirken projekter i Rwanda/Burundi og i Nepal og efter cafeens åbning håber vi også at kunne begynde at støtte lokale sociale projekter.

På mødet den 14. august vil vi tale om forholdet mellem projekter og cafe. Og vi skal tale om hvilke projekter vi ønsker i fremtiden. Og vi skal tale lidt om hvordan vi kan organisere det og hvordan vi mobiliserer både frivillig arbejdskraft og økonomi til projekterne. Kom og vær med til en uformel samtale om Købnerkirkens fremtidige projektarbejde. Det er ikke et møde hvor vi tager beslutninger eller laver konkrete planer. Der er tale om information om Købnerkirkens visioner om projektarbejde og samtale med det formål at motivere mødedeltagerne til at være med når det først rigtig går løs.

Og husk at mellem kl. 17.00 og 19.00 er der fællesspisning for kun 20 kr. pr. person, så du kan bare komme så tidligt du vil. PS: Du er meget velkommen til også at invitere andre med!”
Vil du vide mere så kontakt Jan Kornholt: e-mail jan@kornholt.dk – telefon 21 49 44 12

Skriv et svar