Keep it simple

Dogmegudstjeneste - keep it simple!

Dogmegudstjeneste i Købnerkirken = ‘keep it simple’!

Søndag 3. august kl. 10.30 er der dogmegudstjeneste i Købnerkirken. Det er en gudstjeneste ligesom de første kristne havde det: Der står nemlig i Bibelen at ‘alle kan bidrage’: ” … derfor skal det være sådan her når I mødes: Alle kan bi­drage med et indslag… I skal bare sørge for at alt hvad der foregår, styrker menigheden.” (Paulus 1. brev til korinterne 14,26)Der er fem regler (dogmer) som gælder ved denne type gudstjenester i Købnerkirken:

  1. Der er ikke forberedt program og prædiken.
  2. Alle deltagere inviteres til at bidrage.
  3. Alle praktiske opgaver er i funktion som sædvanlig.
  4. På forhånd udpeges gudstjenesteleder og musiker.
  5. Alt hvad der foregår skal styrke menigheden!

Det er alene rammerne der er forberedt mens indholdet skabes af deltagernes bidrag. Alle har derfor mulighed for at få direkte indflydelse gudstjenesten: Har du forslag til en sang, et digt du vil læse eller en oplevelse du vil dele eller noget vi skal bede for. Tag det med på søndag og vær frimodig til at give gudstjenesten og fællesskabet indhold. Hvis du har noget at bidrage med, så kan du evt. på forhånd kontakte Jan Kornholt, der leder gudstjenesten e-mail jan@kornholt.dk eller telefon 21 49 44 12.

Efter gudstjenesten er der kirkekaffe i præsteboligen i anledning af et lille jubilæum. I denne uge fejrer præsten både fødselsdag og 30 års jubilæum som præst. For præcis 30 år siden begyndte Jan Kornholt som ungdomspræst i Tølløse Baptistkirke og ungdomssekretær i Danske Baptisters Ungdomsforbund.

Skriv et svar