Salmedigter besøger Købnerkirken

Ole Bækgaard taler i Købnerkirken 11. maj 2014
Ole Bækgaard taler i Købnerkirken

Søndag 11. maj kl. 10.30 er der igen ‘klassisk’ gudstjeneste i Købnerkirken. Vi får besøg af Ole Bækgaard der kan lidt af hvert. Gennem årene har Ole Bækgaard skrevet mere end 100 salmer hvoraf en af dem ofte er blevet sunget ved gudstjenester i Købnerkirken. I 2012 udkom bøgerne ‘Hjertesprog’ med 60 salmer og sange og ‘Sådan set’ med 60 udvalgte digte.

Ole Bækgaard formidler et enkelt og stærkt budskab med baggrund sit liv i forretningsverdenen, politik og foreningsliv, og ikke mindst som præst. På søndag får vi ud over muligheden for at opleve Ole Bækgaards salmedigtning også mulighed for at høre ham prædiken. Dagens tema er “Den, som har ører, skal høre!” Du kan læse mere om Ole Bækgaard her: www.obaekgaard.dk

Musikken er lagt i hænderne på Louise Hjort Hansen der vil spille piano samt spille et par numre på fløjte. Dagens vært er Jan Kaas Henriksen og selvfølgelig er der kaffe mv. i forbindelse med gudstjenesten.

Skriv et svar