Velsignelse af homoseksuelle ægtepar?

HeteroHomoSøndag den 18. maj er klokken 12 er der menighedsmøde i Købnerkirken. Menighedsmødet er den øverste myndighed i Købnerkirkens fællesskab, og det er her de vigtige samtaler og beslutninger træffes. Se invitationen her: Invitation til menighedsmøde den 18. maj 2014

Den 18. maj skal menighedsmødet tage stilling til et forslag fra menighedsrådet om, at Købnerkirken ikke skal foretage vielser med borgerlig gyldighed, men i stedet tilbyde en kirkelig velsignelse af allerede indgåede ægteskaber. Samtidig forslår menighedsrådet, at denne praksis både skal tilbydes heteroseksuelle og homoseksuelle ægtepar.

Forslaget fra menighedsrådet er resultatet af en lang proces, som har kørt over flere år, hvor temaet er blevet diskuteret i Købnerkirkens fællesskab – senest på et Under Construction-møde den 13. april 2014. Vedtager menighedsmødet forslaget, vil Købnerkirken i fremtiden anbefale at alle vielser foretages på rådhuset og derefter tilbyde en kirkelig velsignelse af ægteskabet ved en bryllupsfest eller gudstjeneste i Købnerkirken. Tilbuddet vil gælde både heteroseksuelle og homoseksuelle ægtepar.

Skriv et svar