GOSPEL I KØBNERKIRKEN

'Under Construction' er samtale hvor du kan være med til bygge kirkens fremtid

‘Under Construction’ er en samtale hvor du kan være med til bygge Købnerkirkens fremtid

Søndag 9. marts kl. 12.00 (efter gudstjenesten) er der ’Under Construction’. På programmet er denne gang en samtale om ’Gospel i Købnerkirken’. Købnerkirken begyndte i 2006 med dannelsen af Amager Gospelkor at bruge gospelmusik som en del af sine aktiviteter. Siden er aktiviteterne udvidet og i dag har Købnerkirken tre gospelkor og bruger gospelmusik ved stadig flere gudstjenester.

Formål med samtalen på søndag er at alle i Købnerkirkens fællesskab kan få viden om hvorfor og hvordan kirken bruger gospelmusikken som en vigtig ressource. Desuden er formålet at have en samtale, hvor alle kan sige deres mening og kan komme med forslag til hvordan vi bedst bruger gospelmusikken til at gøre Købnerkirken til en attraktiv kirke for flere.

’Under Construction’ er et nyt tilbud til alle der gerne vil følge med og påvirke udviklingen i Købnerkirken. ’Under Construction’ betyder ’under opbygning’ og udtrykker, at vi samme er ved at bygge kirke. Under Construction afholdes ca. hver anden måned en søndag middag efter gudstjenesten. Hver gang taler vi om et vigtigt emne for Købnerkirkens udvikling. Det er menighedsrådet der indbyder og håber med dette initiativ at flere bliver involveret i Købnerkirkens fremtid.

Skriv et svar