HÅB

OLYMPUS DIGITAL CAMERABasecamp* i Købnerkirken er en temagudstjeneste om det nødvendige og mest grundlæggende i livet. Formen er enkel, uformel, ‘no nonsens’ og ikke for lang! Søndag 12. januar kl. 10.30 er emnet: “HÅB,” et at de mest centrale begreber i det kristne budskab. Jesus brugte aldrig ordet ‘håb’, men det han sagde og gjorde gav håb. Jan Kornholt vil i prædikenen fortælle om hvad håb er, og om hvordan Jesus i håbløse situationer griber ind og forvandler livet.
Musikken står Christina Munk for. Christina vil både synge solo og lede lovsangen. Gudstjenestevært er Andreas Højmark Andersen. Efter gudstjenesten er der som altid kirkekaffe

*Basecamp i 5300 meters højde er stedet hvor bjergbestigerne har base når de bestiger Mt. Everest. I basecamp er man i nogle uger for at samle kræfter, vænne sig til højden og forberede sig. Her opfyldes de grundlæggende behov for tryghed, hvile, venskab mv. med det formål at få ladet op for at kunne nå målet. ‘Basecamp’ i Købnerkirken ligger i kun 10 meters højde og er let tilgængelig for de fleste. Her kan du samle kræfter og forberede dig på at nå dine mål i livet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *