Tvivler du?

Vi ser nærmere på 'tvivlen' på søndag i Købnerkirken

Søndag 10. nov. ser vi nærmere på ‘tvivlen’

“Basecamp’ i Købnerkirken er en gudstjeneste om det nødvendigste –  Søndag 10. november kl. 10.30 er emnet: “TVIVLEN.”

Alle mennesker lever med tvivl og en følelse af manglende tro. Hvad gør vi ved det? Skal vi bare være overskudsagtige og prale af vores stærke tro eller tør vi indrømme sandheden om vores tvivl og usikkerhed? Kom og hør præsten fortælle om sin egen tvivl og om det fantastiske budskab, at troen ikke er din præstation men en gave fra Gud! Pianist er Ingeborg Hansen og Jan Kornholt prædiker.

‘Basecamp’ i 5300 meters højde er stedet hvor bjergbestigerne har base når de bestiger Mt. Everest. I basecamp er man i nogle uger for at samle kræfter, vænne sig til højden og forberede sig. Her opfyldes de grundlæggende behov for tryghed, hvile, venskab mv. med det formål at få ladet op for at kunne nå målet. “Basecamp’ i Købnerkirken er en gudstjeneste om det nødvendige – det grundlæggende og vigtigste i livet. Formen er enkel, uformel, ‘no nonsens’ og kort! ‘Basecamp’ i Købnerkirken ligger i kun 10 meters højde og er let tilgængelig for de fleste. Her kan du samle kræfter og forberede dig på at nå dine mål i livet.

Skriv et svar