Gospelgudstjeneste

Gospelgudstjeneste med Amager Gospelkor og Jan Kornholt

Gospelgudstjeneste 3. nov. med Amager Gospelkor

Kirke betyder fest! Og fest bliver der søndag den 3. november kl. 16.00 i Købnerkirken. Amager Gospelkor står for salmesangen og det betyder at der bliver liv i den gamle kirke med både dans og jubel og tårer i øjenkrogene. Du vil blive bevæget af både musikken og budskabet, og du får selvfølgelig mulighed for at synge med.

Amager Gospelkor under ledelse af Laura Kjærgaard (vikar) og Niels Engell vil synge sange fra korets store repertoire og kirkens præst Jan Kornholt vil fortælle at alle mennesker har en tro, og at udfordringen derfor er at vide hvad man tror! Hvad tror du?

Ved nadver og lystænding og bøn inviteres du til at være aktivt med. Det hele foregår i en stemning af glæde, engagement og en forløsende frihed. Derfor kan du forvente en medrivende gudstjeneste i Købnerkirken med et indhold som kan forandre dit liv. Og undervej får du mulighed for en få en kop kaffe eller te.

Læs om fornyelsen af Købnerkirkens gudstjenester her…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *