Kunsten at leve… med ærlighed

Hvad vil det sige at være ærlig?

Er du ærlig? Hvad vil det sige at være ærlig?

Søndag den 27. oktober kl. 10.30 handler det om ÆRLIGHED i Købnerkirken! Vi spørger hinanden om ærlighed altid betaler sig eller om det er OK med en hvid løgn? Hvordan bliver jeg mere ærlig og skal jeg altid sige sandheden? Købnerkirkens præst Jan Kornholt har lovet at være helt ærlig når han taler på søndag.

’Kunsten at leve.’ Sådan kaldes denne cafegudstjeneste i Købnerkirken: Vi gør det attraktiv at gå i kirke: Budskabet er aktuelt og vigtigt, og det hele foregår i et uformelt og nutidigt sprog – både ordene og musikken.

Ved Gudstjenesten medvirker Amager Gospelkors solistgruppe der under ledelse af Mads Holm Andersen vil sørge for at lovsangen fylder både kirkerum og hjerterum.

Du behøver ikke spise hjemmefra. Undervejs i gudstjenesten kan du gå til buffeten hvor der serveres lækker brunch.
Dagens gave er til Købnerkirkens Nødhjælp – vi støtter projekter i Nepal, Burundi og i vores eget kvarter omkring Skotlands Plads.

Skriv et svar