Dogmegudstjeneste

Dogmegudstjeneste - keep it simple!

Dogmegudstjeneste – keep it simple!

søndag 20. oktober kl. 10.30 er der gudstjeneste i Købnerkirken helt som på Det Nye Testamentes tid. Paulus skriver om den første kirkes gudstjenester at ‘alle kan bidrage’: ” … derfor skal det være sådan her når I mødes: Alle kan bi­drage med et indslag: en salme, en forklaring på et religiøst spørgsmål, et syn, en tungetale eller en oversættelse af tungetalen. I skal bare sørge for at alt hvad der foregår, styrker menigheden.” (Paulus 1. brev til korinterne 14,26)

De fleste gudstjenester i Købnerkirken er velforberedte på alle måder. Men ind imellem indbyder vi til ’dogmegudstjeneste’ hvor kun rammerne er forberedt og indholdet skabes af deltagernes bidrag. Vi gør det med Bibelen som inspiration og fordi vi har oplevet at denne frie og spontane gudstjenesteform er god og givende. Vi har fastlagt konceptet i disse fem dogmer:

  1. Der er ikke forberedt program og prædiken.
  2. Alle deltagere inviteres til at bidrage.
  3. Alle praktiske opgaver er i funktion som sædvanlig.
  4. På forhånd udpeges gudstjenesteleder og pianist/organist.
  5. Alt hvad der foregår skal styrke menigheden!

På søndag kl. 10.30 har alle deltagere mulighed for at få direkte indflydelse gudstjenesten i Købnerkirken: Har du forslag til en sang, et digt du vil læse eller en oplevelse du vil dele eller noget vi skal bede for. Tag det med på søndag og vær frimodig til at give gudstjenesten og fællesskabet indhold. Hvis du har noget at bidrage med, så kan du evt. på forhånd kontakte Jan Kaas, der leder gudstjenesten (kaasjan@gmail.com eller 25 57 80 60). Du er også meget velkommen til bare tage ordet på søndag og foreslå en sang eller fortælle, hvad du har på hjerte. Og husk: Den eneste regel er, at det skal være noget, som styrker fællesskabet!

Skriv et svar